Mødedato: 13.03.2014, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Godkendelse af Årsplan 2014 for det lokale miljøarbejde

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal godkende årsplan 2014 for det lokale miljøarbejde.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Indre By Lokaludvalg godkender Årsplan 2014 for det lokale miljøarbejde - se bilaget.

Problemstilling

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn oplyser, at udkastet til årsplanen er blev ændret på følgende
punkter, siden lokaludvalget sidst tog stilling til det: 
  • udarbejdelse af årshjul, som omfatter de opgaver, som Miljøpunktet har forpligtet sig til 
  • tilføjelse af fokus på permanente træer i byrummet 
  • rundture i byrummet. 
  • Afholde kvartersmøder og deltage i Christianshavnermøder 
  • Partikelmålinger i forbindelse med VM i halvmaraton i marts 
  • Citylogistik netværksmøde 
  • tilføjelser omkring Miljøpunktets frivillige og ejerskab til projekter.
  • nyt afsnit vedr. ladcyklerne med baggrund i, at der er forskellige ønsker til ordningen i de to
  • lokaludvalg.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender årsplanen.

Christianshavns Lokaludvalg
Christianshavns Lokaludvalg godkendte i sit møde den 26. februar 2014 Årsplan 2014 for det lokale miljøarbejde jf. bilaget, idet 
  • fokusområdet vedrørende udlån af ladcykler (s. 14 i bilaget) ændres til: "Fast udlån af 3 ladcykler fra Christianshavns Beboerhus". 
  • årsplanen skal omfatte en rengøringsdag på Christianshavn i samarbejde med borgerne.

Økonomi

Christianshavns Lokaludvalg har i 2014 afsat 100.000 kr. til det lokale miljøarbejde. Indre By Lokaludvalg har afsat 680.000 kr., mens Københavns Kommune har afsat 645.000 kr.

Sekretariatet har udbetalt 1. rate af kommunens betaling til det lokale miljøarbejde til Miljøpunkt indre By-Christianshavn, 320.000 kr. Sekretariatet har endvidere betalt 1. rate af Indre By Lokaludvalgs bidrag til det lokale miljøarbejde, 340.000 kr.

Videre proces

Lokaludvalgene og Miljøpunktet arbejder i hehold til den godkendte årsplan.

I sit møde den 10. april 2014 skal lokaludvalget drøfte lokaludvalgets driftsstøtteaftale med Miljøpunktet om det lokale miljøarbejde. Aftalen er gældende til den 31. december 2014. En eventuel opsigelse af aftalen skal ske med 6 måneders varsel.

Beslutning

Marietta Bonnet var inhabil og forlod mødet under lokaludvalgets behandling af denne sag.

Lokaludvalget godkendte Årsplan 2014 for det lokale miljøarbejde inkl. bemærkningerne fra Christianshavns Lokaludvalg jf. løsningsafsnittet.
Til top