Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2025
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender rammen for årsplanen for det lokale miljøarbejde 2025, som foreslås af forperson Bent Lohmann. Se løsningsafsnittet.
- at Indre By Lokaludvalg godkender årsplan for det lokale miljøarbejde 2025 i mødet den 20. februar 2025 efter borgermødet den 23. januar 2025 om borgernes ønske til det lokale miljøarbejde.
- at Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at i mødet den 16. januar 2025 skal lokaludvalget beslutte et kommissorium for Miljøgruppen under lokaludvalget. Miljøgruppen kommer med en indstilling.
Problemstilling
Lokaludvalget er i en afklaringsproces med hensyn til, om driftsstøtteaftalen med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn skal forlænges. Lokaludvalget træffer tidligst beslutning om det i mødet den 13. marts 2025, hvilket betyder, at den nugældende driftsstøtteaftale tidligst udløber med udgangen af september 2025 pga. opsigelsesvarslet på 6 måneder.
Lokaludvalget skal derfor beslutte en årsplan for det lokale miljøarbejde i 2025.
Løsning
Miljøgruppen under lokaludvalget drøftede den 3. december 2024 indhold i en årsplan for det lokale miljøarbejde i 2025 med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn. Miljøpunkt Indre By & Christianshavn har på den baggrund udarbejdet et udkast. Se bilagsoversigten.
Forperson Bent Lohmann foreslår, at lokaludvalget drøfter, hvad indholdet i en årsplan skal være, idet Miljøpunktets udkast kan bruges som inspiration.
Han foreslår desuden, at lokaludvalget sigter mod at beslutte en meget kort årsplan med følgende indhold:
- Affaldssortering: At få den til at fungere i hele bydelen. Forhindringer for at borgerne kan komme til at affaldssortere skal fjernes.
- Grøn by: Få etableret flere grønne gavle og træer i bydelen
Miljøgruppen under lokaludvalget
Til mødet den 16. januar 2025 kommer Miljøgruppen med et forslag til kommissorium for gruppens virke. Bent Lohmann foreslår, at kommissoriet indeholder en passus om, at de konkrete opgaver i årsplanen aftales mellem Miljøpunktet og Miljøgruppen.
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 680.000 kr. til det lokale miljøarbejde i 2025, som skal anvendes i henhold til årsplanen. Pengene overføres til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn i rater på baggrund af en forudgående orientering fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om, hvordan det går med at indfri årsplanen. 50% af lokaludvalgets støtte udbetales til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn medio januar 2025, 25 % udbetales medio juni 2025 og 25% udbetales medio september 2025.
Lokaludvalget har afsat en ramme på 25.000 kr. til borgermødet den 23. januar 2025 om ønsker til det lokale miljøarbejde.
Videre proces
Se ovenfor.