Mødedato: 12.12.2024, kl. 16:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

B-sag: Varmelamper ved udeserveringer

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender brevet til HORESTA, Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) og KBH - Commerce & Culture (KCC) om varmelamper ved udeserveringer, der ses i løsningsafsnittet.

Problemstilling

Varmelamper ved udeserveringer spilder det meste af varmen ud i den blå luft til skade for klimaet.

Løsning

Forpersonskabet foreslår, at lokaludvalget skriver til HORESTA, Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) OG KBH - Commerce & Culture (KCC):

"Kære organisationer

Her vintermørket ses det tydeligt, hvor mange varmelamper der er ved udeserveringer i Indre By.

Varmelamper spilder det meste af varmen ud i den blå luft til skade for klimaet pga. CO2-udledningen. Af samme grund giver de et dårligt indtryk af både den enkelte restauration og af byen København.

Indre By Lokaludvalg foreslår derfor, at I fører en kampagne overfor jeres medlemmer i vores bydel om at afskaffe brugen af varmelamper ved udeserveringer.

Hvis I opnår resultater med kampagnen og forstår at synliggøre resultaterne, vil det have en god signalværdi. Indre By Lokaludvalg hjælper gerne med at synliggøre jeres kampagne og de positive resultater, der måtte komme ud af den.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
forperson for Indre By Lokaludvalg

Kopi sendt til Københavns Borgerrepræsentation"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender brevet til HORESTA, Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) og KBH - Commerce & Culture (KCC).

Til top