Mødedato: 12.12.2019, kl. 16:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Giv et praj-borgermøde

Indre By Lokaludvalg skal beslutte at holde et giv et praj-borgermøde, hvor borgerne får mulighed for at fremsætte klager over forhold i bydelen - stort som småt.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg holder et giv et praj-borgermøde, hvor borgerne får mulighed for at fremsætte klager over forhold i bydelen - stort som småt.

  2. at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til at planlægge og gennemføre borgermødet sammen med sekretariatet.

  3. at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 20.000 kr. til borgermødet af 2020-puljen.

Problemstilling

I forbindelse med behandling af sagen "Lysreklame på hjørnet af Åboulevard og Rosenørns Alle" i lokaludvalgets møde den 14. november 2019, besluttede lokaludvalget at bede formanden om en indstilling til lokaludvalgsmødet 12. december 2019 med forslag om et borgermøde, hvor folk gives mulighed for at fremsætte klager over forhold i Indre By, som lokaludvalget kan tage op.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen har en melde-facilitet på internettet på https://givetpraj.kk.dk/, hvor borgerne kan orientere forvaltningen om fejl eller mangler på eller ved byens gader og veje. Borgernes praj bliver forholdsvis hurtigt vurderet af en fagansvarlig i forvaltningen.

Formanden foreslår, at lokaludvalget holder en Giv et praj-aften, hvor borgene på samme måde som på internettet kan orientere lokaludvalget om fejl eller mangler i Indre By. Hovedvægten vil være på forhold vedr. byrummet, men kan også angå kultur-, social-, erhvervs- og sundhedsområdet.

Lokaludvalget skal vælge tovholdere til at planlægge og gennemføre borgermødet sammen med sekretariatet.

Økonomi

Det foreslås, at lokaludvalget afsætter 20.000 kr. af 2020-puljen til borgermødet. Pengene tages af puljen "Borgerdialogaktiviteter". Der vil være udgifter til annoncering, lokaleleje og forplejning.

Videre proces

Giv et praj-borgermødet holdes i 1. halvår 2020. Når det er afholdt, tager lokaludvalget stilling til hvilke praj, det vil tage op.

 

Beslutning

Lokaludvalget behandlede punkt 7 "Giv et praj-borgermøde" og punkt 8 "Hvordan klager man-kampagne" samlet.

 

  1. Lokaludvalget besluttede at holder et Giv et praj-borgermøde, hvor borgerne får mulighed for at fremsætte klager over forhold i bydelen - stort som småt.
  2. Lokaludvalget besluttede at udarbejde en klageguide med fokus på Indre By samt stå for en oplysningskampagne over for borgerne om klageguiden.
  3. Lokaludvalget udpegede Marietta Bonnet og Hannibal C. Holt til at planlægge og gennemføre "Giv et praj-borgermødet"  sammen med sekretariatet.
  4. Lokaludvalget udpegede Marietta Bonnet og Hannibal C. Holt til at udarbejde en klageguide med fokus på Indre By sammen med sekretariatet.
  5. Lokaludvalget afsatte en ramme på 70.000 kr. af 2020-puljen til ovenstående initiativer.  

 

 

Til top