Mødedato: 12.11.2020, kl. 18:30
Mødested: Teams

B-sag: Kampagne for Indre By Borgerpanel

Indre By Lokaludvalg skal beslutte at afsætte penge til en kampagne for Indre By Borgerpanel. 

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Indre By Lokaludvalg afsætter 30.000 kr. af 2020-puljen til en kampagne for Indre By Borgerpanel. Pengene tages af puljen "Egne projekter".

Problemstilling

Indre By Lokaludvalgs digitale borgerpanel har i øjeblikket 4.007 tilmeldte borgere. Jf. to andre sager på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 12. november 2020 er det tanken at foretage to borgerpanelundersøgelser i den nærmeste fremtid om henholdsvis etablering af en badezone ved Ofelia Plads og om forslag til ændrede retningslinjer for altaner. Formålet med kampagnen er således at rekruttere flere medlemmer til borgerpanelet, inden de to borgerpanelundersøgelser sættes i gang. 

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget afsætter en ramme på  30.000 kr. til en kampagne for Indre By Borgerpanel. Pengene bruges til annoncering i lokale medier, der dækker København K, København V og København Ø, såldes at der annonceres i hele lokaludvalgets område.

Derudover bruges der penge på at promovere borgerpanelet på Facebook.

Borgerpanelet vil også blive promoveret i lokaludvalgets nyhedsbrev og på lokaludvalgets hjemmeside.

Lokaludvalgets medlemmer og suppleanter opfordres til at promovere borgerpanelet gennem deres netværk.

Økonomi

Det foreslås at afsætte 30.000 kr. af 2020-puljen til en kampagne for Indre By Borgerpanel.
Pengene tages af puljen "Egne projekter".

Videre proces

Sekretariatet gennemfører kampagnen i perioden 16.-22. november 2020.

De nævnte borgerpanelundersøgelser gennemføres i ugen efter.

Beslutning

Lokaludvalget afsatte 30.000 kr. af 2020-puljen til en kampagne for Indre By Borgerpanel. Pengene tages af puljen "Egne projekter".

Til top