Borgerpanelundersøgelse om badezone ved Ofelia Plads
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Indre By Lokaludvalg gennemfører en borgerpanelundersøgelse blandt beboere i Frederiksstaden og Nyhavn om forslaget om en badezone ved Ofelia Plads.
- at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til sammen med sekretariatet at planlægge og gennemføre borgerpanelundersøgelsen.
Problemstilling
I mødet den 13. august 2020 besluttede lokaludvalget, at det overfor Kultur- og Fritidsforvaltningen og Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler en etablering af en badezone ved Kyssetrappen på Ofelia Plads. Lokaludvalget besluttede samtidig at foreslå, at der i Budget 2021 afsættes penge til at realisere projektet.
Løsning
Formanden mener, at en borgerpanelundersøgelse blandt beboene i Frederiksstaden og Nyhavn kan kvalificere projektet yderligere og afdække, hvordan de vil benytte badezonen og eventuelle omkringliggende faciliteter.
Formanden foreslår derfor, at lokaludvalget gennemfører en borgerpanelundersøgelse blandt beboere i Frederiksstaden og Nyhavn i perioden 26. november-1.december 2020.
Derudover foreslås det, at lokaludvalget udpeger tovholdere, der sammen med sekretariatet planlægger og gennemføre borgerpanelundersøgelsen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Tovholderne planlægger og gennemfører borgerpanelundersøgelsen i samarbejde med sekretariatet.
Lokaludvalget drøfter resultaterne af borgerpanelundersøgelsen i sit møde den 10. december 2020.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at gennemføre en borgerpanelundersøgelse blandt beboere i Frederiksstaden og Nyhavn om forslaget om en badezone ved Ofelia Plads.
- Lokaludvalget udpegede Jens Erik Frandsen og Niels Kongshaug til at planlægge og gennemføre borgerpanelundersøgelsen sammen med sekretariatet.