Mødedato: 12.11.2015, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Status på projekt "Sammen om Byen"

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal tage en status på Økonomiforvaltningens projekt "Sammen om Byen" til efterretning.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Indre By Lokaludvalg tager en status på Økonomiforvaltningens projekt "Sammen om Byen" til efterretning. Se løsningsafsnittet og bilaget.

Problemstilling

I et møde den 29. oktober 2015 for Københavns Kommunes lokaludvalg orienterede Økonomiforvaltningen om status på projekt "Sammen om Byen". Hensigten med projektet er at revitalisere kommunens borgerinddragelse og styrke kommunens dialog med flere københavnerne om byens udvikling. Konkret skal de fremtidige principper for dialog mellem kommune og københavnere sikre:
  • At kommunen skaber mulighed for at flere københavnere deltager og engagerer sig i byens udvikling.
  • At københavnerne oplever, at det kan svare sig at engagere sig i byens udvikling sammen med kommunen.
  • At københavnernes viden og ideer bruges der, hvor de er stærkest – nemlig som eksperter i, hvordan byen bruges og opleves.

Løsning

Principperne, som man på baggrund af høringen af lokaludvalgene om projekt "Sammen om Byen" samt på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse i september 2015, som 2.145 københavnerne besvarede, har projektgruppen fundet frem til følgende temaer.
  • Nemmere vej ind i kommunen
  • Tidlig inddragelse
  • Gennemsigtighed
  • Mangfoldighed i inddragelse/fokus på forskellighed
  • Kommunikation og feedback
  • Fokus på byens behov
  • Tid til inddragelse og vidensgrundlag
  • Ret og mulighed
  • Motivationen for københavnerne
  • Lokale temaer og hverdagsliv som fokus for engagement
  • Dialog mellem politikere og københavnere
I den videre proces forud for forelæggelsen af sagen for Økonomiudvalget, vil projektgruppen under Økonomiforvaltningen udvælge de vigtigste temaer – og slå nogle sammen – som principperne for borgerinddragelse skal rumme. Man satser på at udvikle 3-7principper, som skal gælde for alle forvaltninger i Københavns Kommune.

Resultaterne af det hidtidige projektarbejde blev kommenteret i mødet den 29. oktober 2015. De inputs, man modtog, har Økonomiforvaltningen samlet i et referat, som vil indgå i en indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i januar 2016 om principper for borgerinddragelse. Se bilaget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

Lokaludvalget tog status på Økonomiforvaltningens projekt "Sammen om Byen" til efterretning.
Til top