Mødedato: 12.11.2015, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6
Fremkommelighed i Strædet
Indre By Lokaludvalg skal drøfte fremkommelighed i Strædet.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter fremkommelighed i Strædet. Dette på baggrund af en besigtigelse, som lokaludvalget foretager den 12. november 2015 om eftermiddagen sammen med to medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
- at Indre By Lokaludvalg beslutter, om og i givet fald hvordan lokaludvalget skal følge op på sagen.
Problemstilling
Lokaludvalgsmedlem Lis Langsø har foreslået, at lokaludvalget reagerer i forhold til følgende mail af 6. oktober 2015 fra Teknik- og Miljøforvaltningen til en erhvervsdrivende i Strædet:
"Gennem de sidste 5 år har erhvervslivet i Strædet udviklet sig. Der er kommet mange nye butikker og restauranter i hele Strædet.
Vi har i Københavns Kommune fulgt udviklingen i gaden nøje. Det er dejligt, at rigtig mange vil være med til at gøre byen spændende at opholde sig i. Vi har stor fokus på fremkommeligheden, og kan konstatere, at der er en øget færdsel af fodgængere, cyklister, biler og anden trafik, samt ikke mindst mange brugere, som opholder sig i gaden.
Vi har desværre konstateret, at en stor del af de erhvervsdrivende har foretaget afspærringer og lukker gaden med plantekasser/kummer. Dette har medført problemer for fremkommeligheden på alle måder. Den kørende trafik og af- og pålæsning har oplevet store gener og gaden fremstår mere og mere som privatiserede områder.
Vi har afholdt møder og været i dialog med handelsstandsforeningen i Strædet angående fremkommeligheden i Strædet.
For at sikre fremkommelighed og tilgængelighed opregner vi at fratage alle erhvervsdrivende muligheden for at placere blomsterkummer og andet i hele Strædet som afspærring fra 2016. Dvs. at der fra årsskiftet ikke længere må opsættes blomsterkummer og andet til afspærring af arealer.
Vi imødeser gerne din kommentar indenfor 14 dage."
På den baggrund skrev lokaludvalgsformand Bent Lohmann den 23. oktober 2015 bl.a. følgende til Teknik- og Miljøforvaltningen:
"Umiddelbart mener jeg, ligesom Lis Langsø, at omfanget af udeserveringer i Strædet er den væsentligste årsag til problemet med fremkommelighed. Det vil jeg drøfte sagen med Indre By Lokaludvalg, når lokaludvalget har møde den 12. november 2015.
Her vil jeg samtidig foreslå, at lokaludvalget opfordrer forvaltningen til mere dialog om tiltag for fremkommelighed i Strædet. Det kunne fx være i form af en besigtigelse med deltagelse af repræsentanter for lokaludvalget og medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Lokaludvalget havde fornyelig en lignende og givende besigtigelse af forholdene på Kultorvet. Det vil også være i tråd med meldingen fra borgmester Morten Kabell i hans brev til lokaludvalget af 20. oktober 2015 om udeserveringer".
Teknik- og Miljøforvaltningen svarede tilbage den 30. oktober 2015:
"Forvaltningen har konstateret, at der i Strædet er en øget færdsel og til tider en udfordring i forhold til fremkommeligheden. På den baggrund har vi orienteret de erhvervsdrivende om, at vi i 2016 vil bliver nødt til at reducere omfanget af plantekasser, som i mange tilfælde opstilles til at afspærre arealer. Plantekasserne er netop med til at skabe fremkommelighedsproblemet i Strædet. Vi synes, at en fælles besigtigelse vil være en god idé, og vil gerne deltage d. 12. november 2015."
Besigtigelsen finder sted den 12. november 2015 kl. 15.00. Lokaludvalgets medlemmer og suppleanter er blevet inviteret til at deltage.

Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter, hvad der kom ud af besigtigelsen samt hvordan lokaludvalget skal følge op på sagen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede fremkommelighed i Strædet på baggrund af en besigtigelse, som lokaludvalget foretog den 12. november 2015 med to medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen og på baggrund af en borgers kommentarer til sagen under punktet "Åben spørgetid".
- På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at holde et offentligt møde om Strædet for beboere og erhverv i Strædet og i Strædets sidegader. Formålet med mødet er dels at få synliggjort de gældende regler for brug af Strædet til udeserveringer, udstillinger, parkering mv. og dels at drøfte hvilke regler, der kunne være behov for.
- På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at holde mødet i januar eller februar 2016. Om muligt holdes mødet i salen i Kunstforeningen Gl. Strand eller i Vartov.
- På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at afsætte en ramme på 20.000 kr. af lokaludvalgets 2016-puljemidler til mødet.
- Lokaludvalget udpegede Bent Lohmann, Henrik Anton Svendsen, Kjeld A. Larsen og Lis Langsø til i samarbejde med sekretariatet at planlægge og gennemføre mødet.