Mødedato: 12.10.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Høringssvar om forslag om aktivering af kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar til Økonomiforvaltningen om aktivering af kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter aktivering af kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg i Indre By.
  2. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger forperson Bent Lohmann til at sende et høringssvar til Økonomiforvaltningen på grundlag af lokaludvalgets drøftelse.

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 4. maj 2023 et medlemsforslag om aktivering af kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg. Med vedtagelse af medlemsforslaget pålægges Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde et forslag til, hvordan kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg kan aktiveres midlertidigt eller permanent til kultur, fritid, rekreative arealer, kreative erhverv eller lignende og hver gang anvise, hvilken udlejningsform, det kan have.

Link til medlemsforslaget vedtaget den 4. maj 2023:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Borgerrepr%C3%A6sentationen/m%C3%B8de-04052023/referat/punkt-36

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen besvarer medlemsforslaget og vil gerne have lokaludvalgenes input til at udpege overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg i deres lokalområde, der kan aktiveres til midlertidige eller permanente kulturelle og rekreative formål. Lokaludvalgenes input vil indgå i forvaltningernes besvarelse af medlemsforslaget.

Svarfristen er den 27. oktober 2023.

 

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget drøfter sagen og bemyndiger forperson Bent Lohmann til at sende et høringssvar til Økonomiforvaltningen på grundlag af drøftelsen.

 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Kjeld A. Larsen om, at lokaludvalget beder Økonomiforvaltningen om en oversigt over kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg i Indre By.

Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget svarer Økonomiforvaltningen, at lokaludvalget ikke har kendskab til kommunale overskudsarealer og ubenyttede bygninger, lokaler og anlæg i Indre By.

Til top