Mødedato: 12.10.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Lokaludvalgets borgermøde om kommunens kultur- og fritidspolitik

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal drøfte sit borgermøde den 25. september 2023 om kommunens kultur- og fritidspolitik. 

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter sit borgermøde den 25. september 2023 om kommunens kultur- og fritidspolitik.

 

Problemstilling

Lokaludvalget var den 25. september 2023 vært for et borgermøde i Vartov om Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik. 24 borgere deltog.

På mødet holdt kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard og chef for Aktiviteter i Kultur og Fritidsforvaltningen Christina Midjord oplæg om den nye kultur- og fritidspolitik og om de handleplaner, som skal udvikles på området. De besvarede også spørgsmål fra deltagerne.

Mia Nyegaard

Mia Nyegaard præsenterede en oversigt for, hvordan og hvornår Kultur- og Fritidsforvaltningen  udarbejder handleplaner for forskellige områder.

Biblioteksstrategien udløber i 2023, hvorfor der skal drøftes og udvikles en ny biblioteksstrategi. Kultur- og Fritidsudvalget skal i oktober 2023 have temadrøftelse om biblioteks- og kulturplanen, hvorefter der vil være inddragelse af bl.a. lokaludvalget.

Af aktuelle projekter i Indre By, nævnte Mia Nyegaard at HUSET-Kbh i Magstræde endelig er blevet bevilget penge til en helhedsrenovering af gamle lokaler. Den går i gang i 2025, mens åbning af Vandkulturhuset Papirøen og havnebadet forventes åbnet i 2025. En ny etage på Hovedbiblioteket til litteraturarrangementer og aktiviteter forventes åbnet i år.

Christina Midjord og Alexander Karl Lehmann

Christina præsenterede overordnede og fagspecifikke udfordringer som Kultur- og fritidsforvaltningen arbejder med, blandt andet borgeres ændrede kultur- og fritidsvaner, social ulighed i kulturforbrug, slidte faciliteter og børns motionsvaner.

Opklarende ift. forslaget om flytning af Østerbro Bibliotek, fortalte bydelsleder på Østerbro Alexander Karl Lehmann, at man behøver en planlægningsbevilling for at kunne gå videre med forslaget. Sagen er ikke blevet løftet ti det politiske niveau endnu.

Der ikke blev afsat midler i Budget 2024 til renovering og modernisering af Kulturhuset Indre By.

Se referat fra borgermødet under ”Bilag”.

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget drøfter borgermødet.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 25.000 kr. til borgermødet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede sit borgermøde den 25. september 2023 om kommunens kultur- og fritidspolitik. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:

  • Lokaludvalget skal følge op på, at der mangler idrætsfaciliteter i Indre By og at der ikke blev sat penge af i Budget 2024 til renovering af Kulturhuset Indre By.
  • Lokaludvalget skal følge op på borgmesterens holdning til biblioteker. Der bliver skåret ned på personalebetjeningen samtidig med, at Kultur- og Fritidsforvaltningen iværksætter nye byggerier.
  • Lokaludvalget skal spørge om hvilke gader, de, som besvarede forvaltningens spørgeskemaundersøgelse, kommer fra.
  • Lokaludvalget skal være opmærksom på, at der nu vil komme høringer om handleplaner i medfør af kultur- og fritidspolitikken.
Til top