Mødedato: 12.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Opfølgning på Københavns Kommunes budget for 2018

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal drøfte og eventuelt beslutte, hvordan det skal følge op på Københavns Kommunes budget for 2018 for så vidt angår Indre By.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter og eventuelt beslutter, hvordan lokaludvalget skal følge op på kommunens budget for 2018 for så vidt angår Indre By.

Problemstilling

Nedslag i budgetaftalen for 2018 - Indre By og bydækkende :

Grønnere havnebusser

Parterne er enige om, at Movia skal stille krav om en markant forbedret miljøprofil ift. partikelforurening, NOx, støj og CO2-udledning i det kommende udbud af havnebusser med effekt fra 2020. Parterne er derudover enige om, at de nuværende havnebusser i 2018 og 2019 skal anvende syntetisk diesel.

Der afsættes:

- 6 mio. kr. i service i 2020 og frem til dækning af meromkostninger til nye grønnere havnebusser

- 10 mio. kr. i samlet anlæg i 2018-2019 til etablering af infrastruktur til nye grønnere havnebusser

- 1,5 mio. kr. i service i 2018 og 2019 til meromkostningerne til miljøvenligt brændstof til de nuværende havnebusser.

 

Fjernbusterminal

Parterne er enige om, at der bør etableres en fjernbusterminal ved Dybbølsbro Station på baggrund af statens analyse fra februar 2017. En fjernbusterminal vil sikre langt bedre forhold for fjernbuspassagererne og flytte fjernbusserne fra de nuværende holdesteder ved Ingerslevsgade, Bernstorffsgade og Valby Station. Parterne er enige om, at Økonomiforvaltningen skal indlede dialog med staten om mulig organisering og finansiering af en fjernbusterminal, og at sagen skal indgå i overførselssagen 2017-2018. 

 

Afledt drift til BLOX byrum og Carlsberg Stationsforplads

Kommunen har ifm. etableringen af BLOX modtaget hhv. en cykelbro, en legeplads og en havnepromenade. Herudover har kommunen overtaget stationsforpladsen ved Carlsberg Station. Parterne er enige om at afsætte midler til drift og vedligehold af anlæggene.

Der afsættes:

- 1,4 mio. kr. i service i 2018 og 2,2 mio. kr. i 2019 og frem til afledt drift til byrum ved BLOX

- 0,6 mio. kr. i service i 2018 og frem til afledt drift til Carlsberg Stationsforplads

Parterne noterer sig, at det indgår i aftalen med Realdania, at fonden donerer et engangsbeløb til kommunen svarende til 50 års drift af bolværk og 10 års drift af havnepromenaden. Når det endelige beløb til drift er fastlagt lægges donationen i kassen.

 

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer det aktuelle terrortrusselsniveau i København til at være ”alvorlig”. PET har anbefalet konkrete foranstaltninger, der skal minimere risikoen for et terrorangreb med et tungt køretøj. Parterne er enige om at afsætte midler til hastighedsdæmpende foranstaltninger i byen.

Der afsættes:
- 5,2 mio. kr. i samlet anlæg i 2017 til udvikling af forstærket byrumsinventar samt udskiftning, beklædning og maling af betonklodser

- 1 mio. kr. i service i 2018 og frem til afledte driftsudgifter.

 

Fastholdelse af nedsættelse af byggesagsgebyrer

I budget 2016 blev der afsat 15 mio. kr. til at sænke timetaksten på byggesager generelt. Der forventes en øget mængde af byggesager i 2018, hvilket medfører merudgifter på byggesagsområdet. Parterne er derfor enige om at afsætte midler til at fastholde nedsættelsen af byggesagsgebyret.

Der afsættes:
- 5,3 mio. kr. i service i 2018 og frem.

 

Øget tilgængelighed for borgere med nedsat funktionsevne

Manglende ramper og ujævn belægning hæmmer tilgængeligheden i byen for borgere med nedsat
funktionsevne. Parterne er enige om at afsætte midler til at fjerne eller udbedre barrierer på to udvalgte ruter.

Der afsættes:

- 2,7 mio. kr. i samlet anlæg i 2018-2020 til Voldgaderuten

- 2,0 mio. kr. i samlet anlæg i 2018-2020 til Sjællandsgaderuten

 

Afledt drift til omdannelse af parkeringspladser til grønne byrum og cykelparkering
I budget 2016 blev det besluttet at nedlægge et antal parkeringspladser, som anvendes til grønne byrum og cykelparkering. Parterne er enige om at afsætte midler til afledt drift.


Der afsættes:

- 0,4 mio. kr. i service i 2020 og 0,7 mio. kr. i 2021 og frem til afledt drift i Nybrogade

- 0,5 mio. kr. i service i 2021 og 0,8 mio. kr. i 2022 og frem til afledt drift i Rømersgade og Linnesgade

- 0,6 mio. kr. i servicemåltal i 2019 og 3,5 mio. kr. i 2020 og frem som kompensation for tab af
parkeringsindtægter

 

Ren by- og nattelivspakke

Parterne er enige om, at København skal være en ren by uden skrald i gaderne, ligesom parterne er enige om at begrænse generne fra nattelivet. Parterne er enige om at afsætte midler til en række indsatser, der skal sikre et renere og pænere København med mere balance i nattelivet.

Der afsættes:

- 2,5 mio. kr. i anlæg i 2018 til renovering af toiletter

- 1,3 mio. kr. i service i 2018 og 1,5 mio. kr. i 2019 og frem til løbende vedligehold og reparationer

- 0,6 mio. kr. i service i 2018-2021 til videreførelse af bevillingspraksis

- 1,2 mio. kr. i samlet anlæg i 2018-2019 til digital understøttelse af bevillingsprocessen

- 0,1 mio. kr. i service i 2020-2021 til digital understøttelse af bevillingsprocessen

- 0,1 mio. kr. i service i 2018-2021 til videreførelse af samarbejdsforum for nattelivet i København

- 1,6 mio. kr. i service i 2018-2021 til fortsættelse af støjvagten

- 1,0 mio. kr. i service i 2018-2021 til ny støjvagtspraksis

- 1,3 mio. kr. i service i 2018-2021 til renhold og spuling

- 2,1 mio. kr. i anlæg i 2018 til udskiftning af affaldskurve

- 3,1 mio. kr. i service i 2018 og 4,2 mio. kr. i 2019 og frem til hyppigere tømning af affaldskurve

 

Ny kapacitet på daginstitutionsområdet

Det stigende børnetal i København medfører behov for at øge kapaciteten på daginstitutionsområdet. For at imødekomme behovet er parterne enige om at afsætte midler til både etablering af daginstitutioner, plan-lægningsbevillinger til nye daginstitutioner og køb af nøglefærdige daginstitutioner.

Der afsættes:

- 60,9 mio. kr. i samlet anlæg i 2018-2020 til etablering af daginstitution med 10 grupper i Ørestad Syd

- 0,4 mio. kr. i service fra 2020 og frem til vedligehold af daginstitution i Ørestad Syd

- 33,5 mio. kr. i samlet anlæg i 2018-2020 til etablering af en daginstitution med 5 grupper i Ørestad Syd

- 0,2 mio. kr. i service fra 2020 og frem til vedligehold af daginstitution i Ørestad Syd

- 3,7 mio. kr. i anlæg i 2018 til planlægningsmidler til 22 nye daginstitutionsgrupper frem mod 2022

- 357,0 mio. kr. i samlet anlæg i 2018-2022 til køb af 68 nøglefærdige daginstitutionsgrupper i Amager/Ørestad, Valby/Vesterbro og Nørrebro

- 40,1 mio. kr. i samlet anlæg i 2018-2021 til restfinansiering af 15 nøglefærdige daginstitutionsgrupper

 

Tidlig opstart af 63 daginstitutioner

Der er behov for at etablere midlertidige løsninger, såfremt pasningsgarantien på daginstitutionsområdet skal overholdes. Parterne er derfor enige om at afsætte midler til tidlig opstart af dagtilbudsgrupper i midlertidige løsninger.

Der afsættes:

- 88,0 mio. kr. i samlet anlæg i 2017-2019 til pavilloner til tidlig opstart af 63 daginstitutioner

Parterne er enige om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal udarbejde status for behovet for tidlig opstart i overførselssagen 2017-2018. Herudover er parterne enige om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen ifm. overførselssagen 2017-2018 skal fremlægge analyse af, hvordan kapaciteten i de eksisterende daginstitutioner udnyttes mest optimalt.

 

Puljer til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger

Parterne er enige om at afsætte midler i to puljer til hhv. kapacitetsafhjælpende foranstaltninger i forbindelse med opstart på skoler, fritids- og daginstitutioner og kapacitetsafhjælpende foranstaltninger på specialområdet.

Der afsættes:

- 15,5 mio. kr. i anlæg i 2018 til afhjælpende foranstaltninger på skoler samt fritids- og daginstitutioner

- 9,8 mio. kr. i anlæg i 2018 til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger på specialområdet

 

Tilbagerulning af sommerferiepasning i 2018

Parterne er enige om, at alle forældre kan aflevere deres børn i deres faste institution i sommerferien 2018. Der afsættes midler til at tilbagerulle effektivisering af sommerferiepasning af børn i daginstitutioner.

Der afsættes:

- 12,7 mio. kr. i service i 2018 til tilbagerulning af sommerferiepasning i 2018

 

EM i herrefodbold i København 2020

Ved EM i herrefodbold i 2020 skal fire kampe afvikles i København. Parterne er enige om, at Københavns Kommune bidrager til arrangementet.

Der afsættes:

- 8,2 mio. kr. i service i 2020 i tilskud til DBU

- 0,5 mio. kr. i service i 2019 og 1,6 mio. kr. i 2020 til aktiviteter i forhold til at gøre EM 2020 til en københavnerbegivenhed og styrke fodbolden som foreningsidræt

- 7,8 mio. kr. i service i 2020 til bl.a. areal- og trafikhåndtering, renhold, trafikal kommunikation mm.

 

Copenhagen 2021

I anledning af Copenhagen Prides 25 års jubilæum i 2021 har foreningen Happy Copenhagen ansøgt om kultur- og menneskerettighedsbegivenheden WorldPride og sportsbegivenheden EuroGames afvikles i Køben-havn. Begivenhederne afvikles som én megaevent Copenhagen 2021. Værtsbyerne for WorldPride 2021 og EuroGames 2021 ventes offentliggjort i hhv. oktober 2017 og marts 2018. Parterne er enige om at afsætte midler til forberedelsesfasen.

Der afsættes:

- 0,3 mio. kr. i service i 2018

Såfremt København får tildelt værtsskabet til ét eller begge arrangementer er parterne enige om, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen afklarer scenarier for kommunes økonomiske bidrag til afviklingen af arrangementerne, og afsøger muligheder for fondsfinansiering mv. frem mod overførselssagen 2017-2018.

 

Events

Parterne er enige om, at der også fremadrettet skal arbejdes for at tiltrække store sports - og kulturbegivenheder (megaevents) til København, som kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser. Med aftalen om budget 2018 afsættes der midler til flere større sports- og kulturevents i de kommende år. Parterne er enige om, at Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen arbejder videre med at formulere en ny struktur for strategisk tiltrækning og medfinansiering af megaevents i København og at den nuværende

Copenhagen Eventures styregruppe i den forbindelse nedlægges. Oplæg til ny struktur forelægges Økonomiudvalget i foråret 2018.


Udstillinger og åbning af Københavns Museum

Med budget 2015 blev der afsat midler til at flytte Københavns Museum til Stormgade. Der er indhentet tilsagn om ekstern finansiering for 18,4 mio. kr.. og der forventes tilsagn om yderligere 3,1 mio. kr. hos eksterne fonde. Parterne er enige om at afsætte medfinansiering af udstillingsproduktionen til Københavns Museum.

Der afsættes:

- 8,0 mio. kr. i anlæg i 2018 til udstillinger

- 1,3 mio. kr. i finansposter i 2018 til udstillinger

Parterne er enige om, at de afsatte midler er betinget af, at den forudsatte eksterne medfinansiering af projektet realiseres.

 

Københavns Brandvæsens Museumsforening

For at bevare offentlig adgang til Københavns Brandvæsens Museumsforenings samling er parterne enige om at yde et midlertidigt tilskud til Hovedstadens Beredskab samt stille lokaler til rådighed for udstilling af samlingen på Enghavevej i 2018.

Der afsættes

- 0,3 mio. kr. i service i 2017 og 0,5 mio. kr. i 2018 til flytning, husleje og afledt drift

Parterne er enige om, at Økonomiforvaltningen skal undersøge mulighederne for en økonomisk bæredygtig løsning for at bevare samlingen. Økonomiudvalget forlægges et oplæg forud for budget 2019.

 

Jazzhus Montmartre

Jazzhus Montmartre er et samlingssted for mainstream-jazzen i København. Parterne er enige om at afsætte midler til et driftstilskud til Jazzhus Montmartre.

Der afsættes:

- 0,7 mio. kr. i service i 2018-2020 til driftstilskud

 

Gratis adgang til pensionister til kommunens museer og kunsthal

Parterne er enige om at afsætte midler, så pensionister får gratis adgang til Københavns Museum, Thorvaldsens Museum og Nicolai Kunsthal.

Der afsættes:

- 0,3 mio. kr. i service i 2018 til dækning af indtægtstab ved pensionistrabatter

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og eventuelt beslutter, hvordan lokaludvalget skal følge op på Budget 2018.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

 

BILAG (ikke på papir)

Borgerrepræsentationens behandling af Budget 2018 den 5. oktober 2017:

https://www.kk.dk/indhold/borgerrepraesentationens-modemateriale/05102017/edoc-agenda/56699f52-f04c-4173-82cf-82ee3af367ca

Beslutning

1. Lokaludvalget drøftede, hvordan det skal følge op på kommunens budget for 2018 for så vidt angår Indre By.

2. På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at prioritere at arbejde videre med følgende dele af kommunens budget for 2018:
- Ren by- og nattelivspkke
- Hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet
- Omdannelse af parkeringspladser til grønne byrum og cykelparkering
- Events, herunder EM i herrefodbold i København 2020
- Fjernbusterminal

3. På forslag fra Dorthe Lindberg bemyndigede lokaludvalget formanden til at spørge forvaltningen, hvad de 8,2 mio. kr., der er afsat til service i 2020 i tilskud til DBU, konkret skal gå til.

4. På forslag fra Gunna Starck og Kjeld A. Larsen bemyndigede lokaludvalget formanden til at bede forvaltningen om dokumentation for, at megaevents kan bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i København.

5. På forslag fra Kjeld A. Larsen bemyndige lokaludvalget formanden til at spørge forvaltningen om hvilken effekt på miljøet, havnebussernes anvendelse af syntetisk diesel har på miljøet.

6. På forslag fra Kjeld A. Larsen bemyndigede lokaludvalget formanden til at spørge forvaltningen, hvorvidt hindringer mod kørsel med biler i Middelalderbyens byrum indgår som en del af terrorsikringen, der er nævnt i budgetaftalens afsnit om hastighedsdæmpende foranstaltninger.

7. På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at bemyndige ham til at foreslå forvaltningen, at udvikling af forstærket byrumsinventar, som indgår i budgetaftalens afsnit om hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet, sker på baggrund af en arkitektkonkurrence efter forudgående borgerdialog om konkurrencegrundlaget.

8. På forslag fra Lars Povl Jensen besluttede lokaludvalget at bemyndige formanden til at tilkendegive overfor forvaltningen, at kommunen ikke skal bruge penge på at løfte de kvarterer, der ikke trænger til det, men bruge dem på de kvarterer, der trænger til det.

9. På forslag fra Ingolf Ibus besluttede lokaludvalget at bemyndige formanden til at foreslå forvaltningen, at behovet for hastighedsdæmpende foranstaltninger også skal vurderes ud fra i hvilken grad foranstaltningen kan dæmpe trafikstøj i en given gade.


Til top