Mødedato: 12.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Puljeansøgninger, oktober 2017

Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til tre ansøgninger om støtte.

Puljeansøgninger, oktober 2017

Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til tre ansøgninger om støtte.

Indstilling

Formanden foreslår:

  1. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Indvandrerkvindeforeningen Verdens kvinder i Danmark på en ansøgning om 7.000 kr. til en flash mob ved Nørreport Station den 14. november 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktivitetens varighed ikke står mål med den støtte, der ønskes, og at aktiviteten bærer præg af at være støtte til valgkamp.

  2. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Karma Kajen på ansøgningen om 20.000 kr. til samtalesalonerne ”Dynamotalks”. Afslaget begrundes med, at rammerne for projektet er for usikre til, at lokaludvalget kan give tilsagn om støtte.

  3. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning om 7.000 kr. til ”Greenwich Copenhagen, Start-up”; en møderække på ca. 10 møder i forskellige lokaler i Indre By fra oktober 2017 til april 2018 i et nyt økofællesskab i København. Afslaget begrundes med, at projektet skal være mere konkret bl.a. mht. tid og sted for møderne, for at lokaludvalget kan give tilsagn om støtte.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget tre ansøgninger om støtte.

Løsning

1. Valgkampagnen ”Send flere kvinder ind”


Indvandrerkvindeforeningen Verdens kvinder i Danmark ansøger om 7.000 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til en flash mob på Nørreport station den 14. november 2017. Formålet med aktiviteten er at hjælpe kvinder med at gennemføre succesfulde valgkampagner, særligt kvinder med en etnisk minoritetsbaggrund. Når foreningens aktivister har fanget de forbipasserendes opmærksomhed med flash- mobben, kan de kvindelige kandidater dele deres flyers ud og komme i snak med vælgerne. Foreningens frivillige vil også uddele flyers med foreningens kampagnebudskaber og fotos af kandidaterne. Flyers-aktiviteten vil blive fortsat på Nørreport flere dage i træk. En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lyd, banner med tryk, tryk/materialer samt forplejning.

Sekretariatets bemærkninger


Sekretariatet vurderer, at aktiviteten er bydelsrelateret i og med den foregår i Indre By, og at den er offentlig tilgængelig, dialogskabende, netværksdannende, sætter fokus på livsmuligheder i Indre By, involverer frivillige kræfter, og falder ind under fokuspunkterne events og borgerinddragelse. Sekretariatet ser intet til hinder i, at lokaludvalget støtter aktiviteten.

Arbejdsgruppens anbefaling


Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte beløb, da vi mener, at det er mange midler at give til et projekt, der kun varer i 20 minutter. Desuden mener vi, at det bærer præg af støtte til valgkamp. Det skal nævnes at der var uenighed i gruppen (3 imod støtte + 1 for støtte).

Formandens indstilling


At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Indvandrerkvindeforeningen Verdens kvinder i Danmark på en ansøgning om 7.000 kr. til en flash mob ved Nørreport Station den 14. november 2017. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at aktivitetens varighed ikke står mål med den støtte, der ønskes, og at aktiviteten bærer præg af at være støtte til valgkamp.

 

2. Karma Kajens DYNAMOtalks


Karma Kajen ansøger om 20.000 kr. af lokaludvalgets 2017-pulje til fire samtalesaloner på Karma Kajen en gang om måneden fra september til december 2017. Til de fire arrangementer er samtalen i højsædet, og to til fire talere/debattører inviteres til at sætte gang i samtalen om aktuelle emner. Det er gratis at deltage i arrangementerne. En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til strøm, rengøring, ekstern løn til lydmand, annoncering og pr, tryk og materialer, transport, forplejning og brænde.

Sekretariatets bemærkninger


Sekretariatet vurderer, at arrangementerne er offentligt tilgængelige, involverer frivillige kræfter, er til glæde og gavn for en bred kreds af borgere og burgere af Indre By, indebærer en vis selvfinanciering og falder ind under fokuspunkterne events og borgerinddragelse. Der ansøges om støtte til afholdelse af fire arrangementer, hvoraf det første, der afholdes den 21. september 2017, ikke kan støttes, da det vil være gennemført, når lokaludvalget skal tage stilling til ansøgningen. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter de resterende tre arrangementer.

Arbejdsgruppens anbefaling


Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte beløb. Baggrunden er, at puljegruppen er usikre på, om der er et projekt, eftersom der hverken på hjemmeside eller facebook hverken kan findes oplysninger om den talk, der skulle være afholdt den 21. september 2017 eller de kommende DYNAMOtalks.

Bemærkning fra sekretariatet til anbefalingen


Sekretariatet har kontaktet ansøgeren med henblik på at få vished for, at der stadig er et projekt: Den planlagte talk i september blev aflyst og programmet fra denne dato er udsat til november. Ansøger afventer endelig bekræftelse fra de programsatte navne på politikere til arrangementet i oktober, og derfor er det endnu ikke annonceret. Det forventes, at der vil være samtalesaloner i oktober, november og december.

Formandens indstilling


At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Karma Kajen på ansøgningen om 20.000 kr. til samtalesalonerne ”Dynamotalks”. Afslaget begrundes med, at rammerne for projektet er for usikre til, at lokaludvalget kan give tilsagn om støtte.

3. Greenwich Copenhagen, Start-up


En borger ansøger om 7.000 kr. af lokaludvalgets 2018-pulje til en møderække på ca. 10 møder for alle med interesse i fællesskaber på forskellige mødelokaler i Indre By fra oktober 2017 til april 2018. Greenwich Copenhagen er et nyt økofællesskab i København, der ønsker at blive til en socialøkonomisk forening med fokus på bæredygtige og sociale tiltag. Formålet med møderækken er at beslutte, hvordan det nye Greenwich Copenhagen skal se ud. En eventuel støtte fra lokaludvalget vil gå til lokaleleje og forplejning.

Sekretariatets bemærkninger


Sekretariatet vurderer, at aktiviteten sætter fokus på livsmuligheder og udfoldelsesmuligheder i Indre By, styrker foreningslivet, er netværksdannende og dialogskabende, er offentlig tilgængelig, er bydelsrelateret og falder ind under fokusområderne byudvikling og udviklingsprojekter samt borgerinddragelse. Sekretariatet ser intet til hinder i, at lokaludvalget støtter møderækken. Hvis lokaludvalget beslutter at støtte møderækken, kan støtten deles op, så der af 2017-puljen udbetales støtte for aktiviteterne i 2017 og der af 2018-puljen udbetales støtte for aktiviteterne i 2018. Støtten for aktiviteter i 2018 skal gives med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2018.

Arbejdsgruppens anbefaling


Puljegruppen anbefaler et nej til det ansøgte beløb, da vi ikke mener, at der skal gives støtte til en opstart/planlægning af et senere projekt. Den pågældende ansøger kan søge støtte igen, når de har noget mere konkret om projektet med tid/sted m.m.

Formandens indstilling


At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning om 7.000 kr. til ”Greenwich Copenhagen, Start-up”; en møderække på ca. 10 møder i forskellige lokaler i Indre By fra oktober 2017 til april 2018 i et nyt økofællesskab i København. Afslaget begrundes med, at projektet skal være mere konkret bl.a. mht. tid og sted for møderne, for at lokaludvalget kan give tilsagn om støtte.

Økonomi

Lokaludvalget har i 2017 afsat 375.000 kr. til puljeansøgninger. Hidtil er der disponeret for 347.927 kr. af puljen. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der ikke være disponeret yderligere.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutning og varetagere den videre sagsbehandling med ansøgningerne.

 

 

Beslutning

  

  1. Lokaludvalget stemte om et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget giver Indvandrerkvindeforeningen Verdens kvinder i Danmark tilsagn om 7.000 kr. til en flash mob på Nørreport Station den 14. november 2017.

    For stemte 9 lokaludvalgsmedlemmer
    Imod stemte 4 lokaludvalgsmedlemmer
    2 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.

    Dermed havde lokaludvalget givet Indvandrerkvindeforeningen Verdens kvinder i Danmark tilsagn om 7.000 kr. til en flash mob på Nørreport Station den 14. november 2017.

  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Karma Kajen på ansøgningen om 20.000 kr. til samtalesalonerne ”Dynamotalks”. Afslaget begrundes med, at rammerne for projektet er for usikre til, at lokaludvalget kan give tilsagn om støtte.

  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag på en ansøgning om 7.000 kr. til ”Greenwich Copenhagen, Start-up”; en møderække på ca. 10 møder i forskellige lokaler i Indre By fra oktober 2017 til april 2018 i et nyt økofællesskab i København. Afslaget begrundes med, at projektet skal være mere konkret bl.a. mht. tid og sted for møderne, for at lokaludvalget kan give tilsagn om støtte.

Til top