Mødedato: 12.09.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Opfølgning på lokaludvalgets debatvognsarrangement om Stokhusbroen

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager resultaterne af lokaludvalgets spørgeskemaundersøgelse om forslaget om genetablering af Stokhusbroen til efterretning. Se bilaget.
  2. at Indre By Lokaludvalg tager forperson Bent Lohmanns brev den 30. august 2024 til Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget om genetablering af Stokhusbroen til efterretning. Se bilaget.
  3. at Indre By Lokaludvalg evaluerer lokaludvalgets debatvognsarrangement om Stokhusbroen den 27. august 2024 på Sankt Pauls Plads. 

Problemstilling

I mødet den 14. marts 2024 besluttede lokaludvalget at stå for borgerdialog om lokaludvalgets forslag om genetablering af Stokhusbroen mellem Østre Anlæg og Øster Voldgade ved Stokhusgade.

Lokaludvalget udpegede lokaludvalgsmedlemmerne Lean Milo, Gunna Starck, Niels Kongshaug og Anton Skovle til tovholdere for det videre arbejde med proces og borgerdialog sammen med sekretariatet.

Lokaludvalget afsatte en ramme på 25.000 kr. til borgerdialogen.

Løsning

Debatvognsarrangementet og spørgeskema

Omkring 100 personer lagde vejen forbi Sankt Pauls Plads debatvognsarrangementet den 27. august 2024, hvor lokaludvalget bød på is, kaffe og en snak om genetableringen af Stokhusbroen.

I forbindelse med arrangementet havde København K-Spejderne konstrueret en selvbærende bro ud fra Leonardo da Vincis principper som blikfang til arrangementet.

Deltagerne i arrangementet kunne udfylde et spørgeskema om deres holdning til Stokhusbroens genetablering. For dem, der ikke kunne deltage på dagen, har det været muligt at udfylde spørgeskemaet online. Lokaludvalget modtog 356 udfyldte spørgeskemaer.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen viser en stor opbakning til en genetablering af Stokhusbroen.

Input til budgetforhandlingerne

Efter aftale med tovholdergruppen sendte forperson Bent Lohmann den 30. august 2024 resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen til Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget som input til forhandlingerne om kommunens budget for 2025, der startede samme dag. I forhandlingerne indgår så vidt vides et budgetnotat om en foranalyse vedr. genetablering af Stokhusbroen. 

Planlægningen af borgerdialogen

Tovholdergruppen havde et indledende møde med sekretariatet om, hvordan borgerdialogen om Stokhusbroen skulle gribes an. Derudover er planlægningen foregået med mails mellem tovholderne og sekretariatet.

I bilaget ses sekretariatets projektbeskrivelse. Beskrivelsen er er baseret på aftalerne, som tovholdergruppen indgik undervejs i processen.

 

Økonomi

Lokaludvalget afsatte en ramme på 25.000 kr. til borgerdialogen om Stokhusbroen. I sekretariatets budgetbeskrivelse ses budgettet for borgerdialogen.

Videre proces

Lokaludvalget afventer resultatet af forhandlingerne om kommunens budget for 2025.

Beslutning

Sagen blev ikke behandlet.
Til top