Mødedato: 12.09.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Turistbusparkeringen foran Thorvaldsens Museum

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg beder Byudviklingsgruppen komme med forslag til, hvordan lokaludvalget skal forholde sig til turistbusparkeringen foran Thorvaldsens Museum.

Problemstilling

Medlemsforslag fra Mads Aarup:

"Turistbusparkering foran Thorvaldsens museum dækker dansk kulturarv.
Stræderne og Strøgets Beboerforening ønsker, at ansvarlige politikere forholder sig til, om de synes, det er ok, at dansk kulturarv skærmes et at byens mest prominente steder. Især teknik- og miljøborgmester Line Barfod, men gerne også andre i Teknik- og Miljøudvalget. De besvarede ikke vores henvendelse, men videresendte til forvaltningen. 

Måske lokaludvalget har ideer til ny placering? Fx nede ved Nationalbanken. Fjernes de nuværende p-pladser der egentlig, som følge af Byrums & Trafikplanen? Kunne være interessant med debat om emnet i lokaludvalget. 

Måske er det en sag for Kulturministeren?"

Løsning

Forperson Bent Lohmann foreslår, at Byudviklingsgruppen kommer med forslag til, hvordan lokaludvalget skal forholde sig til turistbusparkeringen foran Thorvaldsens Museum.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Byudviklingsgruppens forslag kommer på dagsordenen for et kommende lokaludvalgsmøde.

Til top