Mødedato: 12.09.2019, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Områdetypen "Serviceerhverv" i kommune- og lokalplanlægningen

Indre By Lokaludvalg skal bemyndige formanden til at spørge Erhvervsstyrelsen, om en kommune kan detaljere begrebet "serviceerhverv" i sin planlægning, så det af en kommuneplan og af lokalplaner fremgår, at et areal kun må anvendes til fx administration, liberalt erhverv, butik, restaurant, natklub, hotel osv.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at han bliver bemyndiget til at spørge Erhvervsstyrelsen, om en kommune kan detaljere begrebet "serviceerhverv" i sin planlægning, så det af en kommuneplan og af lokalplaner fremgår, at et areal kun må anvendes til fx administration, liberalt erhverv, butik, restaurant, natklub, hotel osv. 

Problemstilling

Københavns Kommunes beskrivelse af områdetypen "Serviceerhverv": 

"Serviceerhverv (S)

Områder til serviceerhverv

Områderne anvendes til serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der kan indpasses i området. Butikker tillades i overensstemmelse med bestemmelser om detailhandel i de generelle bestemmelser.

Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv.

Indtil 25 procent af etagearealet - i Indre By og på Christianshavn dog indtil 50 procent - kan anvendes til boliger, fortrinsvis placeret i bebyggelsens øverste etager. Boligandelen gælder som udgangspunkt for den enkelte ejendom. I lokalplaner kan boligandelen fastlægges for flere ejendomme under ét.  

Erhverv, institutioner og lignende bør som hovedregel ikke indrettes over etager med beboelse.

I randbebyggelse i de udpegede bymidter og bydelscentre skal stueetagen normalt anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv.

I lokalplaner kan der stilles krav om, at op til 25 % af boligetagearealet skal være almene boliger, i de tilfælde hvor lovgivningens vilkår herfor er opfyldt.

I lokalplaner kan det bestemmes, at særskilte områder, bygninger eller bygningsdele anvendes til boliger, institutioner, erhverv og fællesanlæg, herunder parkeringsanlæg.

Vær opmærksom på, at der er fastsat generelle bestemmelser om bl.a. boliger, parkering, friarealer, støj, særlige bebyggelsesforhold m.v." 

Løsning

Formanden foreslår, at han bliver bemyndiget til at spørge Erhvervsstyrelsen, om en kommune kan detaljere begrebet "serviceerhverv" i sin planlægning, så det af en kommuneplan og af lokalplaner fremgår, at et areal kun må anvendes til fx administration, liberalt erhverv, butik, restaurant, natklub, hotel osv.

Hensigten med spørgsmål et er at få klarlagt, om Københavns Kommunes definition af områdetyper kan detaljeres, således at det sikres, at fx et butikslokale ikke overgår til at være en natklub uden en forudgående lokalplanproces med offentlig høring.

 

Økonomi

Intet.

 

Videre proces

Svaret fra Erhvervsstyrelsen kan eventuelt indgå i lokaludvalgets høringssvar vedr. forslaget til kommuneplan, som lokaludvalget skal beslutte i mødet den 10. oktober 2019.

 

Bilag

1. Link til kommunens hjemmeside om rammer for lokalplanlægningen efter områdetype:

https://kp19.kk.dk/artikel/omraadetyper.

Beslutning

Lokaludvalget bemyndigede formanden til at spørge Erhvervsstyrelsen, om en kommune kan differentiere begrebet "serviceerhverv" i sin planlægning, så det af en kommuneplan og af lokalplaner fremgår, at et areal kun må anvendes til fx administration, liberalt erhverv, butik, restaurant, natklub, hotel osv.

Til top