Høringssvar om forsøg med natteværter i Indre By

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Kultur- og Fritidsforvaltningen om forsøget med natteværter, der fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen har bedt lokaludvalget om en udtalelse om forsøget med natteværter til forvaltningens evaluering af forsøget.

Sammen med Roskilde Festival har forvaltningen udviklet et koncept for et tryghedskorps i Indre By – ’Natteværter’ – som har til formål at nedbringe gener fra nattelivet. Forsøget med to natteværter har været afprøvet i Indre By på fredage og lørdage i tidsrummet 22.00 - 06.00 fra den 15. marts til den 8. juni 2019.

En del af problemstillingerne fra nattelivet håndteres af aktører som politi, beværtninger og Center for Renhold. Men en stor del af gener fra nattelivet falder imellem de forskellige aktørers ansvarsområder. Det er gener som spontane gadefester, larmende adfærd, støj fra trafik og affald. Natteværtens opgave har derfor været at være til stede i de hårdest belastede områder i Indre By og adressere og håndtere disse problemer via en direkte dialog med de berørte og relevante aktører. Konceptet bygger på erfaringer fra andre europæiske storbyer som London, Stockholm og Amsterdam, der viser, at et aktivt og synligt værtskab på gadeplan samt en koordinerende funktion blandt nattelivets professionelle aktører kan motivere til en mere ansvarsfuld adfærd blandt nattelivets deltagere.

I mødet den 15. august 2019 tog lokaludvalget en mundtlig orientering fra Kultur- og Fritidsforvaltningen om resultaterne af forsøget med natteværter til efterretning.

Lokaludvalget drøftede forsøget med natteværter. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:

• Dørvagterne kan gøre noget i forhold til det, der foregår udenfor. Det er deres kunder.

• Der er behov for WC'er i nattelivsgaderne, som ser pæne ud og ikke støjer. Det bør beregnes hvor mange, der skal være.

• Natteværterne er symptombehandling. Kommunen signalerer, at Indre By er et stort værtshus, hvor alt er tilladt.

• Turisterne synes ikke om forholdene i nattelivsgaderne.

• Der er alt for få natteværter. Der skal flere ressourcer til.

• Det handler om en kultur, som skal ændres; om en lovgivning, som skal ændres og om at politiet får ressourcer til at håndtere problemerne i nattelivet.

• Med natteværterne, som kommunen betaler, kan politiet spare ressourcer.

• Natteværterne bør også dække Snarens Kvarter. Der bliver behov for dem, når anlægsprojekterne i Nybrogade og Gl. Strand er færdige. Natteværterne bør også komme i Magstræde.

• Natteværterne kan have en opdragende og forebyggende effekt.

• Cafeer har ikke noget imod, at folk udefra benytter deres toiletter, også selv om de ikke er kunder.

• Folk, der tisser på gaden, står til en bøde. Det bør der oplyses om.

• Hvad er natteværternes succeskriterier?

• Barer mv. bør arbejder for et godt naboskab.

• Det er påfaldende, at natteværterne ikke er ude om torsdagen, hvor der også er gang i nattelivet.

• Man bør lave en kampagne for bedre opførsel i nattelivsgaderne de steder, hvor gæsterne i nattelivet ankommer til Indre By, nemlig på Vesterport, Nørreport og Hovedbanegården.

• Såfremt man kan placere WC'er i nattelivsgaderne, som ser pæne ud og ikke støjer eller forårsager yderligere fest i gaden, hvad er da behovet? Det bør beregnes hvor mange, der i så fald skal være.

• Ressourcerne til at håndtere nattelivet skal matche antallet af gæster i nattelivet. Ved man, hvor mange gæster der er pr. aften/nat?

Løsning

Lokaludvalgsmedlem Sally Mountfield har skrevet et udkast til høringssvar, som formanden foreslår, at lokaludvalget godkender:

"I forbindelse med den afsluttende evaluering af forsøget med natteværter i Indre By har Kultur- og Fritidsforvaltningen bedt Indre By Lokaludvalg om at besvare en række spørgsmål:

Opfattelsen af nattelivet

Kan I beskrive jeres generelle opfattelse af nattelivet i Indre By?

Svar:
Nattelivet i Indre By er præget af, at man over en længere periode har placeret mange af barerne i et lille område, hvor der også ofte er arrangementer, events osv.. Derfor har gæsterne i nattelivet det indtryk, at man i nattelivsområde ikke behøver at vise hensyn. Mange har desuden den (forkerte) opfattelse,

• at der ikke bor nogen i nattelivsområdet, fordi hvem vil bo der.
• at de, der bor i nattelivsområdet, kendte forholdene, da de flyttede ind, og er derfor ikke berettiget til at klage.

Udviklingen i antal barer mv. er sket samtidig med, at politiet har fået færre ressourcer til at gå ind og reagere, når er fest i gaden og f.eks. ordensbekendtgørelsen overtrædes.

Tilsvarende er ressourcerne til kommunens kontrol ikke fulgt med antallet af bevillinger, som den selv samme kommune har givet. Det har alt andet lige bevirket, at flere barer mv. slipper af sted med at bryde regler. Vi oplever generelt, at restauratører og restaurationers personale samt  gæster i nattelivet i højere grad end før prøver grænser af. Denne ændrede adfærd, kommunens byrumspolitik og forbuddet mod at ryge inde på offentlige steder har medført, at festen i stadig  højere grad finder sted på gaden.

Fremkomsten af mobile højtalere  og musikcykler har bidraget til den øget brug af gader og pladser til fester og alt for ofte ved de større pladser holder disse musikcykler fest. Vi har oplevet folk gå gennem Indre By hele natten med en lille højtaler i rygsækken, som spiller høj musik.

I nogle gader er meget få butikker tilbage, fordi der er så mange barer i området. Der mangler simpelthen liv om dagen. De butikker, der er, skal ofte starte dagen med at rydde op og gøre rent efter nattelivsgæsterne; fx bræk og urin. Flere butikslokaler i nattelivsområdet har stået tomme længe. De kan ikke kan lejes ud til bar eller lignende pga. bevillingsstoppet i Middelalderbyen, og de kan heller ikke lejes ud til butik, fordi nattelivet har overtaget området. 

Eksempelvis er den nuværende erhvervssammensætning i Vestergade helt ude af balance. Gaden er afsat til natteliv og ligger død hen om dagen, selv om den ligger tæt ved Rådhuspladsen. En mere balanceret sammensætning, hvor der også er butikker, som har åbent om dagen, må være at foretrække.

Det er i denne sammenhæng ikke nok, at man har en natklub, som er cafe om dagen. Dette har været foreslået i Amsterdam i områder med tilsvarende problemer. En cafe vil skabe mere liv en end tom facade, men da der allerede er mange cafeer med udeservering i området, er det ikke en vej, vi skal ind på. Der skal også være en balance imellem antallet af cafeer og butikker.

Hvad mener I, er de tre største kilder til gener fra nattelivet i Indre By?

Svar:

1. Afspærrede fortov, der gør fortovet til en del af barerne mv., og tvinger alle andre end de, der skal på bar, ud på gaden. Her kan der ske farlige situationer. Desuden vænner det folk til at opholde sig på gaden. Det gør arealet, hvor man kan holde fest, større.
2. Det, at man må tage sine drikkevarer udenfor baren og derfor problemfrit kan fortsætte festen udenfor baren.
3. At man tillader opførsel, som man ellers normalt aldrig ville tillade. Man burde stille højere krav til både dem der fester og barerne, som gør festen mulig. Helt generelt kan man sige, at støjen følger antallet af tilladelser. Folk sidder sjældent uden for en lukket bar og opfører sig generende. Men det gør de udenfor en åben bar, hvis de får lov og ingen siger noget til dem.

Natteværterne

Kan I beskrive jeres generelle opfattelse af forsøget med Natteværter?

Svar:
Det er en god ide med natteværter, men de er for få og mangler myndighed. Det er positivt med en kommunal tilstedeværelse på gaden, som kan registrere, hvad der sker; en "srervice, som hidtil har manglet.

Det er også godt, at der bliver tilført ressourcer til området, for festen i gaden kan ikke længere håndteres af nogen parter. Støjvagterne håndterer kun støj, der overskrider rammerne i bevillingerne, og politiet lader ikke til at have overskud til at håndtere nattelivsområder som Vestergade, hvor der hver weekend opstår farlige situationer pga. det store antal personer, som holder fest i gaden og får lov til at opføre sig uhensigtsmæssigt.

Men forsøget med natteværter og den læring om nattelivet, som forsøget kaster af sig, skal følges op med andre initiativer fra politiet og restauratørerne. Der skal tages initiativer, som kan skabe en holdningsændring blandt nattelivsgæsterne, så de forstår, at man skal viser mere hensyn, når man er på gaden.

Har I eksempler på, om natteværternes tilstedeværelse i gadebilledet har haft en påvirkning af gæsternes adfærd i en enten positiv eller negativ retning?

Svar:
Generelt set nej. Der har ganske enkelt været for mange personer i gaden og for få natteværter til, at man som beboer reelt kan se en forskel.

Der har været enkeltsituationer, hvor et medlem af lokaludvalget oplevede at have hørt nogle spørge til hvem, de med blå jakker er. Da de fik at vide, at det er natteværter og at de er der for at dæmpe festen i gaden, ændrede de adfærd.

Natteværternes primære værktøj er deres tilstedeværelse og deres dialog med nattelivets gæster. Hvad taler hhv. for og imod denne tilgang?

Svar:
Der er over mange år skabt kutyme for, at det er i orden at gå amok, når man er ude at feste i Indre Bys nattelivsområde, og at man ikke behøver at vise hensyn. Dette sammenholdt med, at man har skabt en stor koncentration af barer mv., der med deres markedsføring fremmer uacceptabel adfærd fra nattelivsgæsternes side, gør, at man må overveje, om dialog er nok.

Det er godt, hvis man med natteværterne kan få en større forståelse for de problemer, nattelivet giver, og at natteværterne får erfaring med, hvad man kan gøre ved problemerne. Det er positivt, at kommunen er på gaden for at informere nattelivets gæster om, at nattelivsområdet også er beboelsesområde. Dette virker måske ikke nu og her, men kan over tid skabe en forståelse for, at man skal vise mere hensyn, når man er i gaden.

Dette kræver naturligvis at andre i kommunen bruger de oplysninger, som natteværtsforsøget frembringer, til at ændre på rammerne for nattelivet og stille større krav til nattelivets aktører.

Hvordan ville I ændre natteværternes rolle og/eller funktion, hvis målet er at nedbringe gener fra nattelivet?

Svar:
Det, der vil afgøre om natteværterne kan medvirke til at nedbringe generne fra nattelivet, er hvis natteværterne og tiltaget som sådan bakkes op af politi, af støjvagterne og af politikerne. Natteværterne kan samarbejde med andre instanser og rapportere tilbage til politikerne om forholdene i nattelivet og om hvad, der skal ændres, så forholdene bliver tålelige for beboerne og butiksindehaverne. I sidste ende bør natteværternes virke føre til, at der kommer reelle ændringer i hvilke krav, man stiller til barerne mv og til de, der fester.

Natteværternes rolle er at skabe en kulturændring. Med den nuværende funktion kan de skabe en kortvarig kulturændring på stedet, men med den viden, de får, og i samarbejde med andre aktører i nattelivet, kan de måske medvirke til at skabe en vedvarende kulturændring og derved gøre den forskel, man efterlyser.

Hvad bør Lokaludvalgets rolle i forhold til Natteværterne være, hvis ordningen gøres varig?

Svar:
Lokaludvalgets rolle er at være bindeled imellem borgerne i bydelen og kommunen. Lokaludvalget kan både bruges til at påpege, hvor er skal sættes ind og oplyse borgerne om tiltaget.

Yderligere tiltag

Hvad er jeres tre bedste bud på, hvordan generne fra nattelivet bedst muligt nedbringes?

Svar:
At man kigger på, hvordan området blev styret for 10-15 år siden og hvilke krav, man stillede dengang. Det, der foregår i dag, kunne dengang føre til, at restauratørerne fik frataget deres bevilling. Københavns Kommune må genindføre nogle af de krav, man stillede den gang.

Der skal ses på problemet med affald og urinering i gaden. Affalds- og urinmængden i nattelivsgaderne skal nedbringes, uden at man plastrer gaderne til med skraldespande, toiletter og urinaler. Man skal i det hele taget undlade at signalere, at nattelivsgaderne er gader, man kan holde fest i. Et af tiltagene kunne være at se på, om barerne mv. har for få toiletter. Man kunne også undersøge hvilke barer mv., gæsterne har for vane at pisse udenfor.

Man skal sætte ind over for det forhold, at mange medbringer egen alkohol og musik og derfor kan holde deres fest i gaden.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har godkendt høringssvaret, sender sekretariatet det til Kultur- og Fritidsforvaltningen.