Mødedato: 12.09.2013, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Industriens Hus

Indre By Lokaludvalg skal godkende en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om anvendelsen af de to nederste etager i Industriens Hus.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. At Indre By lokaludvalg godkender henvendelsen om anvendelsen af de to nederste etager i Industriens Hus, som fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Det er formandskabets indtryk, at lokalplanen for Industriens Hus ikke respekteres for så vidt angår anvendelsen af de to nederste etager.

Løsning

Formanden foreslår, at Indre By lokaludvalg sender følgende til Teknik- og Miljøforvaltningen:

Indre By Lokaludvalg er i tvivl om, hvorvidt anvendelsen af de to nederste etager i Industriens Hus er i overenstemmelse med lokalplanen for byggeriet. I lokalplanens §3 skriver man:

"De to nederste etager mod Vesterbrogade skal indrettes til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende. Der må ikke indrettes liberale erhverv såsom pengeinstitutter,
advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende.

Mod H. C. Andersens Boulevard skal stueetagen indrettes med udadvendte virksomhedsfunktioner. Det kan f.eks. være reception, udstillingslokale, galleri, café eller lignende."

Vi beder således forvaltningen redegør for, hvordan de faktiske forhold harmonerer med bestemmelserne i lokalplanen. Så fremt bestemmelserne ikke overholdes, beder vi forvaltningen redeøgr for, hvordan man vil sørge for, at forholdet bringes i orden.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Beslutning

Godkendt.
Til top