Mødedato: 12.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

Ønskeliste til Budget 2022

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal en beslutte en ønskeliste til kommunens budget for 2022, som sendes til Borgerrepræsentationen og relevante forvaltninger.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender, at han sender ønskelisten til kommunens budget for 2022, der fremgår af løsningsafsnittet, til Borgerrepræsentationen og relevante forvaltninger.

Problemstilling

Partierne på Rådhuset er i gang med at forhandle indholdet i kommunens budget for 2022.

I mødet den 12. november 2020 beslutte lokaludvalget en ønskeliste til Overførselssagen og kommunens Budget 2022. Se bilaget.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget sender følgende opdaterede og komprimerede ønskeliste til kommunens Budget 2022 til Borgerrepræsentationen og relevante forvaltninger:

 Teknik- og Miljøudvalget

  • Køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til beboere i Indre By, så gadeparkering i Indre By kan nedlægges til fordel for rekreative og/eller miljørigtige formål, fx til affaldssortering
  • Penge til håndhævelse af regler og vilkår vedr. udeservering, drift af restaurationer, udendørs musikarrangementer og events
  • Penge til udbygning af støjvagtordningen
  • Penge til udarbejdelse af bevarende lokalplaner i Middelalderbyen
  • Permanent lukning af Vester Voldgade mellem Vestergade og Lavendelstræde

     

    Kultur- og Fritidsudvalget:

  • Penge til håndhævelse af vilkår i alkoholbevillinger
  • Penge til en væsentlig udbygning af natteværtsordningen
  • Kommunens støtte til kultur- og spillesteder skal gives på vilkår, der sikrer, at kultur- og spillesteder med kommunal støtte lever op til kommunens politikker, strategier, regler mm. på fx miljøområdet og sundhedsområdet.
  • Fitnessområde ved Havnegade på "Bornholmerknasten"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet ønskelisten, sender sekretariatet den til Borgerrepræsentationen og relevante forvaltninger.

Beslutning

  1. Et ændringsforslag fra Maja Tini Jensen om, at ønsket "Permanent lukning af Vester Voldgade mellem Vestergade og Lavendelstræde" udgår af ønskelisten, blev ikke tiltrådt.

    Et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at ønsket "Ny skole i Indre By" kommer på ønskelisten, blev tiltrådt.

    Et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at ønsket "Penge til håndhævelse af regler for husfacader" kommer på ønskelisten,  blev tiltrådt.

    Et ændringsforslag fra Ingolf Ibus om, at ønsket "Penge til 40 km/t-zoner i Københavns Kommune" kommer på ønskelisten, blev tiltrådt.

    Et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at ønsket "Penge til et nyt underlag ved bordtennisbordet i Ørstedsparken" kommer på ønskelisten, blev tiltrådt.

    Et ændringsforslag fra Lise Brink Andersen om, at ønsket "Køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til beboere i Indre By, så gadeparkering i Indre By kan nedlægges til fordel for rekreative og/eller miljørigtige formål, fx til affaldssortering" ændres, sådan, at parkeringspladserne i parkeringskældre forbeholdes gæster i Indre By, mens parkeringspladser i gaderne forbeholdes beboerne i Indre By, så de har mulighed for at få en fast parkeringsplads i gaden, blev ikke tiltrådt.


    Lokaludvalget godkendte, at formanden sender ønskelisten til kommunens budget for 2022, der fremgår af løsningsafsnittet og de tiltrådte ændringsforslag, til Borgerrepræsentationen og relevante forvaltninger.

 

Protokolbemærkning fra Maja Tini Jensen:
"KBH - Commerce & Culture finder det ikke hensigtsmæssigt at spærre Vester Voldgade af for turistbusser. KBH - Commerce & Culture er imod en adfærdsregulerende afgift på udeserveringer. KBH - Commerce & Culture ønsker erstatningsparkeringspladser for de gadeparkeringspladser, som nedlægges."

Til top