Mødedato: 12.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Meddelelser

Beslutning

Lokaludvalgets cykelfoldere
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalgets cykelfoldere nu ligger 15 forskellige steder i Indre By: på hoteller, hos cykeludlejere og i turistinformationen.

Lokaludvalgets fotokonkurrence
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalgets fotokonkurrence om hverdagen i Indre By er i fuld gang. Sekretariatet uploader løbende konkurrencebidragene på lokaludvalgets facebook-side, så alle kan følge med i konkurrencens udvikling.

Turistbusser i det centrale København
Kjeld A. Larsen oplyste, at Teknik- og Miljøudvalget skal beslutte en sag om turistbussers fremkommelighed i det centrale København den 16. juni 2014 Teknik- og Miljøforvaltningen har dannet et netværk af interessenter om dette tema.

Lokaludvalget bad formanden om i en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget at bede om, at Indre By Lokaludvalg inviteres til at deltage i det videre arbejde med projektet og til at få repræsentanter i netværket.

Metropolzonen
Kjeld A. Larsen oplyste, at den 16. juni 2014 skal Teknik- og Miljøudvalget beslutte at opgive begrebet "Metropolzone".
Til top