Mødedato: 12.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6
Borgerdialog om lokalplanforslaget "Gammelholm og Nyhavn"
Indre By lokaludvalg skal afsætte midler til og udpege tovholdere for borgerdialog om lokalplanforslaget "Gammelholm og Nyhavn"
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg afsætter 12.000 kr. til borgerdialog om lokalplanforslaget "Gammelholm og Nyhavn". Midlerne tages af puljen til borgerdialogaktiviteter..
- at Indre By Lokaludvalg udpeger mindst to tovholdere til i samarbejde med sekretariatet samt Teknik- og Miljøforvaltningen og Gammelholm Beboerforening at planlægge og gennemføre borgerdialogen.
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget behandlede i sit møde den 26. maj 2014 lokalplanforslaget "Gammelholm og Nyhavn" - se bilaget. Det forventes, at Borgerrepræsentationen godkender lokalplanforslaget inden sommerferien, hvorefter det skal i offentlig høring i 8 uger. Det fremgår af Teknik- og Miljøforvaltningens indstilling, at det er aftalt med Indre By Lokaludvalg at samarbejde om et borgermøde. Forvaltningen foreslår, at borgermødet opdeles, så der dels er et temamøde om bevaringsbestemmelserne i Gammelholm, dels et temamøde om indretning af promenader og kajarealer samt husbåde.
Løsning
Formandskabet foreslår, at lokaludvalget samarbejder med Teknik- og Miljøforvaltningen og Gammelholm Beboerforening om borgerdialogen om lokalplanforslaget. Umiddelbart mener formandskabet, at oplægget fra Teknik- og Miljøforvaltningen til, hvordan borgerdialogen skal gribes an, er tilfredsstillende. Og da forvaltningen har pligten til at gennemføre borgerdialogen, mener formandskabet, at forvaltningen bør afholde udgifterne til den. Dog kan lokaludvalget tilbyde forvaltningen at annoncere om borgerdialogen.
Imidlertid kan det vise sig at være nødvendigt med yderligere borgerdialog om denne sag, både fordi den angår noget principielt om husbåde og fordi spørgsmålet om, hvordan Nyhavn og Havnegade-promenaden skal tage sig ud, ligger mange på sinde. Derudover har der endnu ikke været den store debat om de foreslåede bestemmelser for Gammelholm, men det kan komme nu. Derfor foreslår formandskabet, at lokaludvalget afsætter midler til borgerdialog om lokalplanforslaget.

Økonomi
Formandskabet foreslår, at lokaludvalget afsætter 12.000 kr. til borgerdialogen om lokalplanforslaget "Gammelholm og Nyhavn", jf. en sagen "Ændringer i lokaludvalgets budget 2014" på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 12. juni 2014.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har besluttet lokalplanforslaget, sender Teknik- og Miljøforvaltningen det i offentlig høring i 8 uger via bliv hørt-portalen. Efter offentlighedsfasen vil forvaltningen gennemgå de modtagne henvendelser og på baggrund heraf udarbejde indstilling om endelig vedtagelse af planforslaget. Denne forventes forelagt Borgerrepræsentationen i december måned 2014.
BILAG:
1. Lokalplanforslaget, som Borgerrepræsentationen skal tage stilling til:
https://subsite.kk.dk/~/media/3AC35BF535694F1F9285B47EF86D6F66.ashx
1. Lokalplanforslaget, som Borgerrepræsentationen skal tage stilling til:
https://subsite.kk.dk/~/media/3AC35BF535694F1F9285B47EF86D6F66.ashx
Beslutning
Udsat til lokaludvalgsmødet den 21. august 2014.