Mødedato: 12.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6
Ny Nørreport
Indre By Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Movia og Banedanmark om forholdene på Ny Nørreport nu og i fremtiden.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Movia og Banedanmark om forholdene på Ny Nørreport nu og i fremtiden, som fremgår af løsningsafsnittet.
- at Indre By Lokaludvalg udpeger mindst to lokaludvalgsmedlemmer, som deltager i besigtelsen, der foreslås i henvendelsen, som fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
En borger har skrevet til Københavns Politi, Teknik og Miljøforvaltningen og Indre By Lokaludvalg:
"Igennem længere tid har det været et stort problem, at buschaufførerne ikke overholder færdselsloven i krydset Nørre Voldgade-Frederiksborggade. Chaufførerne maser busserne igennem fodgængerfeltet i Frederiksborggade til trods for, at der er grønt for fodgængerne.
Mit 8-årige datter og mange andre skolebørn færdes alene i trafikken omkring Nørreport på vej fra skole til fritidshjem eller klub, og jeg er derfor stærkt bekymret over buschaufførernes adfærd, der kan ende med at koste liv eller førlighed hos en af de små fodgængere.
Særligt slemt oplever børnene og vi forældre, at det er i to kryds:
Nørre Voldgade/Vendersgade (ved Østerlandsk Thehus)
Nørre Voldgade/Frederiksborggade, som for nylig er blevet lysreguleret men stadig hærges af trafikalt anarki. (Ved Fona og Matas)
Jeg er blevet gjort bekendt med, at der gælder særlige køretilladelser for udvalgte buslinjer, men hvis dette resulterer i, at ALLE busser møver igennem fodgængerfæltet båder før, under og efter der er blevet grønt for fodgængere, så vil jeg mene, at det er en uholdbar indretning af lysreguleringen.
Både vi forældre og fritidshjemmet har trænet vores børn til mindste detalje i hvordan man færdes i trafikken og er har løbende observeret i skjul og når vi er sammen med dem, at de har styr på reglerne og går meget op i at man følger love. Men det er for meget at forlange, at de skal kunne forudse, at busser og cyklister ser stort på reglerne.
Vi har adskillige eksempler på episoder, hvor det har været alt for tæt på at gå rigtig galt. Dvs. at der har været flere børn, som med nød og næppe har undgået at blive kørt ned - ikke fordi de ikke selv har overholdt reglerne, orienteret sig og set sig for, men fordi de voksne trafikanter omkring dem simpelthen ikke tager hensyn.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi forældre skal organisere privat eskorte mellem skole og fritidshjem i alle hverdage, fordi det ikke er sikkert for børnene at gå den korte vej fra skolen til fritidshjemmene i området.
Min frygt er, at der inden længe sker noget rigtig alvorligt i et af krydsene, og for at det ikke skal komme dertil, så imødeser jeg konkret og håndgribelige tiltag, som har til formål at sikre de traffikale forhold for fodgængere i alle aldre men særligt med fokus på de små trafikanter, som er mest udsatte.
Jeg ser frem til at modtage jeres svar."

Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter trafikforholdene omkring Ny Nørreport og beslutter følgende henvendelse til Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Movia og Banedanmark:
"Ny Nørreport-projektet ser ud til at være at være godt på vej, men Indre By Lokaludvalg har følgende spørgsmål:

- Hvad kan der gøres ved Movia-bussernes kørsel i krydset Nørre Voldgade/Vendersgade (ved Østerlandsk Thehus), så børn trygt kan passere det?
- Hvad kan der gøres ved krydset Nørre Voldgade/Frederiksborggade (Ved Fona og Matas), som fornyelig er blevet lysreguleret, men som stadig hærges af trafikalt anarki og som derfor opleves usikkert og utrygt for børn?
- Der er en lav fortovskant ved Nørre Voldgade/Frederiksborggade/Æggetorvet. Hvad kan der gøres for at forindre taxaer i at bruge fortovet til vendeplads og holdeplads - både i den nuværende situation og når Ny Nørreport-projektet er færdigt? Umiddelbart foreslår lokaludvalget, at der opsættes pullerter, som kan forhindre kørsel på fortovet.
- Hvor langt er man med Ny Nørreport-projektet? Hvad mangler der at blive gjort? Det kunne være fint med løbende opdateringer på projektets hjemmeside og i det lokale medie, Cityavisen.
Ad 1 og 2: Lokaludvalget henviser til den vedlagte henvendelse fra en borger.
Endelig foreslår lokaludvalget, at Teknik- og Miljøforvaltningen, Banedanmark og et par af lokaludvalgets medlemmer bruger 1-2 timer sammen inden sommerferien på at besigtige de midlertidige løsninger, der er etableret mens byggeriet står på, og de dele af byggeriet, som står færdig. Dette med henblik på at få betrygget, at Ny Nørreport fungerer hensigtsmæssigt for de, der færdes eller har bopæl eller erhverv i området.
Vi ser frem til jeres svar.
Med venlig hilsen
Bent Lohmann,
formand"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Movia og Banedanmark.
De udpegede lokaludvalgsmeldemmer aftaler i samarbejde med sekretariatet besigtigelse med Teknik- og Miljøforvaltningen og Banedanmark. Efter besigtelsen får lokaludvalget en orientering om resultatet af turen.

BILAG
Ny Nørreport-projektets hjemmeside: http://www.nynoerreport.dk/

Beslutning
- Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Movia og Banedanmark om forholdene på Ny Nørreport nu og i fremtiden, som fremgår af løsningsafsnittet.
- Lokaludvalget udpegede Kjeld A. Larsen, Bent Lohmann, Jens Erik Frandsen og Helle Bonnesen til at deltage i besigtelsen, der foreslås i henvendelsen, som fremgår af løsningsafsnittet.