Mødedato: 12.05.2016, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Puljeansøgninger, maj 2016

Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til 12 ansøgninger om støtte.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Kulturkontoret på ansøgningen om 16.500 kr. til forestillingen "Forbrydelser i natten". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

     

  2. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til JBL Music på ansøgningen om 40.000 kr. til Fringe Jazz Fest 2016. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at koncerterne ikke er offentligt tilgængelige i og med der tages entré og med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

     

  3. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Karma Kajen på ansøgningen om 50.000 kr. til koncertrækken "Jazz på Karma Kajen". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter tilbagevendende arrangementer og med, at løn udgør en stor del af budgettet.

     

  4. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Tigertræning IVS på ansøgningen om 16.530 kr. til den bevægelseskulturelle begivenhed "Tigeren er løs"!. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er bydelsrelateret og med at lokaludvalget ikke støtter arrangementer, hvor arrangørløn udgør en stor del af det ansøgte beløb.

  5. At Indre By Lokaludvalg giver en kunster tilsagn om 30.000 kr. til projektet "Lys i projektioner" på Byens Hegn på Kongens Nytorv. Støtten øremærkes materialer jf. ansøgerens "skriftlige budget" i ansøgningen. Lokaludvalget giver ikke støtte til honorar til kunstneren, sådan som der er søgt om.

     

  6. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Copenhagen World Music Festival på ansøgningen om 50.000 kr. til åbningsarrangementet på Rådhuspladsen og en fotoudstilling på Hovedbiblioteket. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

     

  7. At Indre By Lokaludvalg beslutter, om lokaludvalget skal give tilsagn til KBH K - Commerce & Culture på en ansøgning om 45.000 kr. til projektet REMAKE CHRISTMAS - village edition, som er en del af julefestivalen Copenhagen Christmas.

     

     

  8. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Transformation Festival CPH på ansøgningen om 30.000 kr. til Transformation Festival Copenhagen, en festival med musik, teater, foredrag, film, workshops og debat. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

     

  9. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til to musikere på en ansøgning om 8.000 kr. til fællessang og underholdning på to plejehjem til forøgelse af livskvalitet, samhørighed og fællesskab. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke støtter arrangementer, hvor arrangørløn udgør en stor del af det ansøgte beløb og med at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter arrangementer, som kommunens egne institutioner bør stå for.

     

  10. At Indre By Lokaludvalg beslutter, om lokaludvalget skal give tilsagn til Tranquebar - Interkulturel Formidlingsfond på en ansøgning om 33.600 kr. til Tranquebars musikpassiar - samtaler om musikken, livet og verden: Seks arrangementer (3 i 2016 og 3 i 2017), hvor der spilles ny verdensmusik i Tranquebar Rejseboghandel i Borgergade, og hvor kunstnerne fortæller om musikken og om egne oplevelser. 

     

  11. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en kunstner om 30.000 kr. af 2016-puljen til værket Wooddrop på Byens Hegn på Kongens Nytorv.  Støtten øremærkes materialer jf. ansøgeren budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 67.890 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine penge.

     

  12. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Boheme Jazz festival på ansøgningen om 10.000 kr. til en koncertrække i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival i Gallery Boheme i Snaregade. Afslaget begrundes med, at løn udgør en stor del af budgettet og med at lokaludvalget vurderer, at koncerterne ikke er offentligt tilgængelige i og med der tages entré.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget 12 ansøgninger om støtte.

Løsning

1. Forbrydelser i natten
Kulturkontoret søger 16.500 kr. til en forestilling den 19. juli 2016 på et endnu ikke fastlagt sted omkring Adelgade. Forestillingen er en krimifortælling, der bygger på fakta  om mordet på Torben Vagn Knudsen i 2005. Støtten fra lokaludvalget tænkes anvendt til dækning af diverse honorarer, PR, forplejning mv.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, involverer frivillige kræfter og falder ind under fokusområdet "Events".
Forestillingen er offentlig tilgængelig, idet der dog tages entré budgetteret til 2.700 kr. I udgiftsbudgettet indgår en udgift til koordinering, der kan sidestilles med arrangørhonorar, hvilket lokaludvalget i henhold til sine retningslinjer ikke støtter. Der er ikke selvfinansiering. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter forestillingen.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Vi synes der er meget forarbejde til en enkelt forestilling. Vi er nervøse for den kvalitetsmæssige sammenhæng, og vi kan ikke se valget af Kongens. Have giver mening.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Kulturkontoret på ansøgningen om 16.500 kr. til forestillingen "Forbrydelser i natten". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.


2. Fringe Jazz Fest 2016
JBL Music søger om 40.000 kr. til en musikfestival under Copenhagen Jazz Festival den 1.-10. juli 2016. Festivalen, der byder på 21 koncerter i Charlie Scotts Bar i Skindergade samt en streetparade og et Open Air-arrangement, henvender sig primært til unge københavnere og turister og har til formål at øge kendskabet til New Orleans Jazz. Støtten fra lokaludvalget tænkes anvendt til honorarer til musikere mv., PR samt transport og overnatning til kunstnere.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at festivalen er bydelsrelateret i og med at den finder sted i Indre By, dialogskabende og falder ind under fokusområdet "Events".
Koncerterne er offentligt tilgængelige, idet der dog tages entré budgetteret til 110.000 kr.  I udgiftsbudgettet indgår en udgift til produktion, der kan sidestilles med arrangørhonorar, hvilket lokaludvalget i henhold til sine retningslinjer ikke støtter.
Der er ikke selvfinansiering, men medfinansiering i form af støtte fra fonde, spillesteder, en jazzklub og Københavns Kommune. Der er i alt søgt om 340.297,50 kr. og foreløbig bevilget 125.097,50 kr. i støtte til festivalen. Udgiftsbudgettet er på 267.354 kr. Dvs. at behovet for støtte fra lokaludvalget, før der foreligger svar fra de resterende mulige sponsorer, er på 32.256,50 kr. 
Med de forbehold og bemærkninger ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter festivalen. Hvis lokaludvalget beslutter at støtte festivalen, bør det ske med en bemærkning om, at det forudsættes, at ansøgeren ikke har en indtægt ud af festivalen.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Det er et meget stort arrangement, hvor vi er bange for vores bidrag vil drukne. Hertil kommer, at der er entre.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til JBL Music på ansøgningen om 40.000 kr. til Fringe Jazz Fest 2016. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at koncerterne ikke er offentligt tilgængelige i og med der tages entré og med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

3. Jazz på Karma Kajen
Karma Kajen søger om 50.000 kr. til en jazzkoncertrække under Copenhagen Jazz Festival den 1.-10 juli 2016 på Kayak Bar under Knippelsbro. Der tilbydes en række gratis koncerter, som alle interesserede kan komme til. Støtten fra lokaludvalget tænkes anvendt primært til honorarer til musikere og desuden til annoncering/PR og forplejning.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at koncertrækken er bydelsrelateret i og med den finder sted i Indre By, dialogskabende, offentlig tilgængelig, involverer frivillige kræfter og falder ind under fokusområdet "Events".
Der foreligger endnu ikke et koncertprogram. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter koncertrækken.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Der er givet før til et lignende projekt. Hertil kommer, at løn udgør en stor del af budgettet.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Karma Kajen på ansøgningen om 50.000 kr. til koncertrækken "Jazz på Karma Kajen". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter tilbagevendende arrangementer og med, at løn udgør en stor del af budgettet.


4. Tigeren er løs!
Tigertræning IVS søger om 16.530 kr. til en bevægelseskulturel begivenhed den 29. maj 2016 i Kongens Have, der har til formål at give børn på 3-6 år og deres voksne en aktiv og anderledes oplevelse, hvor deltagerne er medskabere af begivenheden. Samlingspunktet er en 40 m lang "tigerdrage".  Først er der træning med "tigerdragen" og derefter en mini-legekoncert. Lokaludvalgets støtte tænkes anvendt til forplejning, ekstern løn/honorarer, leje af Kongens Have, udgifter til egen løn/honorarer og fotograf.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret i og med det finder sted i Indre By. Endvidere, at det er dialogskabende, offentligt tilgængeligt og falder ind under fokusområdet "Særlige grupper/udsatte grupper."
Arrangementet involverer ikke frivillige kræfter og i udgiftsbudgettet indgår egen løn, hvilket lokaludvalget i henhold til sine retningslinjer ikke støtter. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Vi mener ikke det er bydelsrelateret. Hertil kommer, at honorar udgør en stor del.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Tigertræning IVS på ansøgningen om 16.530 kr. til den bevægelseskulturelle begivenhed "Tigeren er løs"!. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er bydelsrelateret og med at lokaludvalget ikke støtter arrangementer, hvor arrangørløn udgør en stor del af det ansøgte beløb.


5. Lys i projektioner
En kunstner søger om 30.000 kr. til projektet "Lys i projektioner" på Byens Hegn på Kongens Nytorv. Værket består af farvede akryl-stykker, som monteres øverst på metrohegnet. Ved sollys vil akryl-stykkerne afgive farvede skygger på belægningen. Værket opføres i juni 2016. Det er tildelt 30.000 kr. i støtte af Metroselskabet.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret i og med at værket sættes op på Kongens Nytorv.. Derudover er værket dialogskabende, offentligt tilgængeligt og falder ind under fokusområdet "Midlertidige byrum". Projektet involverer ikke frivillige kræfter eller egenfinansiering. Budgettet indeholder udgifter til egen løn. Med disse forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Ja. Vi bidrager med kr. 30.000 - og stiller krav om, at pengene går til materialer.

Formandens indstilling

At lokaludvalget giver en kunster tilsagn om 30.000 kr. til projektet "Lys i projektioner" på Byens Hegn på Kongens Nytorv. Støtten øremærkes materialer jf. ansøgerens "skriftlige budget" i ansøgningen. Lokaludvalget giver ikke støtte til honorar til kunstneren, sådan som der er søgt om.

 

6. Copenhagen World Music Festival
Copenhagen World Music Festival søger om 50.000 kr. til et åbningsarrangement d. 7. september 2016 på Rådhuspladsen, og en fotoudstilling i august-september 2016 på Hovedbiblioteket. Ved åbningsarrangementet vil der være musik fra tre bands samt en danseevent. Fotoudstillingen indeholder fotos fra tidligere års festivaler og åbningskoncerter. Festivalen er rettet mod en bred målgruppe og fokuserer på forskellige kulturers musik og særkender; i 2016 vil der særligt være fokus på Mellemøsten. Der er gratis adgang for alle til begge aktiviteter.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret i og med at åbningsarrangementet og fotoudstillingen finder sted i Indre By. Derudover er projektet netværksdannende, dialogskabende og offentligt tilgængeligt. Det involverer frivillige kræfter og retter sig mod fokusområdet 'Events'. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Det er et flot og meget gennembearbejdet forslag. Men med et budget på 3.5 mio. kr. vil et evt. bidrag fra vores side drukne.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Copenhagen World Music Festival på ansøgningen om 50.000 kr. til åbningsarrangementet på Rådhuspladsen, og en fotoudstilling på Hovedbiblioteket. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

 

7. REMAKE CHRISTMAS - Village Edition
KBH K - Commerce & Culture søger om 45.000 kr. til projektet REMAKE CHRISTMAS - village edition, som er en del af julefestivalen Copenhagen Christmas. Ansøgeren søger om støtte til opstilling af en ”juleby” fra 1.-23. december 2016 på Nytorv. Julebyen skal bestå af 8-10 små huse bygget af genbrugsmaterialer, og den har til formål at skabe et innovativt, lærerigt og inddragende alternativ til de øvrige julemarkeder i Indre By. Desuden skal der være mulighed for, at skoleklasser kan besøge julebyen i formiddagstimerne. Støtten fra lokaludvalget skal gå til følgende udgiftsposter: Aktivering og mobilisering af kulturinstitutioner/aktører, åbningsfest samt kommunikation og kampagne.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret og retter sig mod fokusområdet 'Events', er dialogskabende, netværksdannende og offentligt tilgængeligt. Projektet involverer egenfinansiering. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Gruppen var ikke enig. Vi ønsker behandlingen skal foregå på lokaludvalgsmødet.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg beslutter, om lokaludvalget skal give tilsagn til KBH K - Commerce & Culture på en ansøgning om 45.000 kr. til projektet REMAKE CHRISTMAS - village edition, som er en del af julefestivalen Copenhagen Christmas.

8. Transformation Festival Copenhagen
Transformation Festival CPH søger om 30.000 kr. til en fire-dages festival med musik, teater, foredrag, film, workshops og debat d. 2.-5. juni 2016. Festivalen foregår dels i Det Rummelige Rum på Købmagergade i Indre By og på Teaterøen, Christianshavn. Festivalens formål er at bryde tabuer og sætte fokus på bearbejdning af traumer, og den retter sig særligt mod mennesker, der har professionelle eller personlige erfaringer med seksuelt misbrug og traumatiske oplevelser.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret i og med, at dele af arrangementet foregår i Indre By. Projektet er netværksdannende, dialogskabende og retter sig mod fokusområdet 'Særlige/udsatte grupper'. Derudover involverer projektet frivillige kræfter, og det er offentligt tilgængeligt, dog med entré/deltagergebyr budgetteret til 50.000 kr. Med dette forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Mange lønningsudgifter - og et budget på 450.000 kr.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Transformation Festival CPH på ansøgningen om 30.000 kr. til Transformation Festival Copenhagen, en festival med musik, teater, foredrag, film, workshops og debat. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

 

9. Fællessang og underholdning på plejehjem til forøgelse af livskvalitet, samhørighed og fællesskab
To musikere søger om 8.000 kr. til fællessang og underholdning på plejehjem til forøgelse af livskvalitet, samhørighed og fællesskab på to plejehjem: Nybodergården, som ligger i Indre By, og Sølund, som ligger på Nørrebro, i maj/juni 2016. Koncerterne spilles for plejehjemmenes beboere og inddrager beboerne med fællessang. Støtten fra lokaludvalget dækker honorarer til de to kunstnere.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet på Nybodergården er bydelsrelateret. Derudover er det dialogskabende, netværksdannende og retter sig mod fokusområdet 'Særlige/udsatte grupper'. Arrangementet er ikke offentligt tilgængeligt, og involverer ikke frivillige kræfter. Derudover går det ansøgte beløb til arrangørhonorar. Der er ikke fastsat dato for arrangementet, udover at det finder sted i maj/juni 2016. Med disse forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Honorar udgør en betydelig del. Hertil kommer, at vi mener det bør være en frivillig- og/eller kommunal opgave.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til to musikere på en ansøgning om 8.000 kr. til fællessang og underholdning på to plejehjem til forøgelse af livskvalitet, samhørighed og fællesskab. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke støtter arrangementer, hvor arrangørløn udgør en stor del af det ansøgte beløb og med at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter arrangementer, som kommunens egne institutioner bør stå for.

 

10. Tranquebars musikpassiar
Tranquebar - Interkulturel Formidlingsfond søger om 33.600 kr. til Tranquebars musikpassiar - samtaler om musikken, livet og verden. Projektet består af seks arrangementer (3 i 2016 og 3 i 2017), hvor der spilles ny verdensmusik i Tranquebar Rejseboghandel i Borgergade, og hvor kunstnerne fortæller om musikken og om egne oplevelser. Formålet er at formidle verdensmusik på en ny måde og at vække interesse hos nye publikumsgrupper.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementerne er bydelsrelateret i og med, at det foregår i Indre By. Derudover er det netværksdannende, dialogskabende, og det retter sig mod fokusområdet 'Events'. Arrangementerne er offentligt tilgængelige, dog med en entre på ca. 60 kr. pr. person. Projektet indebærer egenfinansiering. Tre af de seks planlagte arrangementer foregår i 2017 og kan derfor ikke støttes af lokaludvalgets puljemidler for 2016. Med disse forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.  

Puljegruppens anbefaling

Gruppen var ikke enig. Vi ønsker behandlingen skal foregå på lokaludvalgsmødet.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg beslutter, om lokaludvalget skal give tilsagn til Tranquebar - Interkulturel Formidlingsfond på en ansøgning om 33.600 kr. til Tranquebars musikpassiar - samtaler om musikken, livet og verden: Seks arrangementer (3 i 2016 og 3 i 2017), hvor der spilles ny verdensmusik i Tranquebar Rejseboghandel i Borgergade, og hvor kunstnerne fortæller om musikken og om egne oplevelser. 

 11. Wooddrop
En kunstner søger om 67.890 kr. til værket Wooddrop på Byens Hegn på Kongens Nytorv omkring årsskiftet 2016/17. Værket er inspireret af forandringen byens rum, som konsekvens af store nedbørsmængder, og forestiller nedslag af regndråber bearbejdet i træ/krydsfinér. Støtten fra lokaludvalget dækker udgifter til materialer og transport. Der er medfinansiering på 40.000 kr. fra Metroselskabet.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, da værket opføres på Kongens Nytorv. Derudover er projektet dialogskabende, offentligt tilgængeligt og retter sig mod fokusområdet 'Midlertidige byrum'. Projektet indebærer medfinansiering og involverer frivillige kræfter.
Budgettet indeholder et arrangørhonorar, som der dog ikke søges om støtte til. Det ansøgte beløb overstiger lokaludvalgets maksimale beløbsgrænse på 50.000 kr. Sekretariatet ser med disse forhold intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet. Det anbefales, at lokaludvalget betinger eventuel støtte af, at de dele af udgiftsbudgettet, som lokaludvalget støtter, skal være afholdt i 2016, så de kan betales af lokaludvalgets puljemidler for 2016.

Puljegruppens anbefaling

Ja. Vi bidrager med kr. 30.000 - og stiller krav om, at pengene skal gå til materialer.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til en kunstner om 30.000 kr. af 2016-puljen til værket Wooddrop på Byens Hegn på Kongens Nytorv.  Støtten øremærkes materialer jf. ansøgeren budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 67.890 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine penge.

12. Boheme Jazz festival
Boheme Jazz festival søger om 10.000 kr. til en koncertrække i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival d. 1.-10. juli 2016 i Gallery Boheme i Snaregade. Formålet er blandt andet at knytte bånd mellem den internationale scene for eksperimenterende musik og lokale musikere.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at koncertrækken er bydelsrelateret i og med at koncerterne foregår i Indre By. Derudover er den dialogskabende, netværksdannende og retter sig mod fokusområdet 'Events'. Koncerterne involverer frivillige kræfter og er offentlige tilgængelige, dog med entré budgetteret til 10.000 kr. Med dette forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Nej. Vi vil ikke støtte, da honorar udgør en betydelig del - samt at der bliver taget entre.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Boheme Jazz festival på ansøgningen om 10.000 kr. til en koncertrække i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival i Gallery Boheme i Snaregade. Afslaget begrundes med, at løn udgør en stor del af budgettet og med at lokaludvalget vurderer, at koncerterne ikke er offentligt tilgængelige i og med der tages entré.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 312.356 kr. til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret for 128.925 kr. til puljeansøgninger. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere 60.000 kr.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøger lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling med ansøgningen.

 

Beslutning

Maria Auchenberg forlod mødet ved behandlingen af sag nr. 7 pga. inhabilitet.

 

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Kulturkontoret på ansøgningen om 16.500 kr. til forestillingen "Forbrydelser i natten". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

     

  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til JBL Music på ansøgningen om 40.000 kr. til Fringe Jazz Fest 2016. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at koncerterne ikke er offentligt tilgængelige i og med der tages entré og med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

     

  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Karma Kajen på ansøgningen om 50.000 kr. til koncertrækken "Jazz på Karma Kajen". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter tilbagevendende arrangementer og med, at løn udgør en stor del af budgettet.

     

  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Tigertræning IVS på ansøgningen om 16.530 kr. til den bevægelseskulturelle begivenhed "Tigeren er løs"!. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er bydelsrelateret og med at lokaludvalget ikke støtter arrangementer, hvor arrangørløn udgør en stor del af det ansøgte beløb.

  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn til en kunstner om 30.000 kr. til projektet "Lys i projektioner" på Byens Hegn på Kongens Nytorv. Støtten øremærkes materialer jf. ansøgerens "skriftlige budget" i ansøgningen.

     

  6. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Copenhagen World Music Festival på ansøgningen om 50.000 kr. til åbningsarrangementet på Rådhuspladsen og en fotoudstilling på Hovedbiblioteket. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

     

  7. På forslag fra Bent Lohmann stemte lokaludvalget om, hvorvidt lokaludvalget skal støtte KBH K - Commerce & Cultures  projekt REMAKE CHRISTMAS - village edition.
    For stemte 9 lokaludvalgsmedlemmer.
    Imod stemte 1 lokaludvalgsmedlem.
    3 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.

    Gunna Starck stillede forslag om, at lokaludvalget giver tilsagn til KBH K - Commerce & Culture om 30.000 kr. til projektet REMAKE CHRISTMAS - village edition.

    Ingen lokaludvalgsmedlemmer stemte for at give tilsagn til KBH K - Commerce & Culture om de ansøgte 45.000 kr. til projektet REMAKE CHRISTMAS - village edition.
    11 lokaludvalgsmedlemmer stemte for at give tilsagn til KBH K - Commerce & Culture om 30.000 kr. til projektet REMAKE CHRISTMAS - village edition.
    2 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.

    Dermed havde lokaludvalget besluttet at give KBH K - Commerce & Culture tilsagn om 30.000 kr. til projektet REMAKE CHRISTMAS - village edition. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 45.000 kr. begrundet med, at lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.

    På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at opfordre ansøgeren til, at projektet knytter an til nordiske juletraditioner.
    På forslag fra Helle Klint besluttede lokaludvalget at opfordre ansøgeren til at give projektet en dansk titel.

  8. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Transformation Festival CPH på ansøgningen om 30.000 kr. til Transformation Festival Copenhagen. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil anvende sine penge på andre aktiviteter.

  9. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til to musikere på en ansøgning om 8.000 kr. til fællessang og underholdning på to plejehjem til forøgelse af livskvalitet, samhørighed og fællesskab. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke støtter arrangementer, hvor arrangørløn udgør en stor del af det ansøgte beløb og med at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter arrangementer, som kommunens egne institutioner bør stå for.

  10. På forslag fra Bent Lohmann stemte lokaludvalget om, hvorvidt lokaludvalget skal støtte Tranquebars musikpassiar - samtaler om musikken, livet og verden: 
    9 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at lokaludvalget skal støtte Tranquebars musikpassiar - samtaler om musikken, livet og verden.
    3 lokaludvalgsmedlemmer stemte imod, at lokaludvalget skal støtte Tranquebars musikpassiar - samtaler om musikken, livet og verden.
    2 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.

    Gunna Starck stillede forslag om, at lokaludvalget giver tilsagn til Tranquebar - Interkulturel Formidlingsfond om 15.000 kr. til Tranquebars musikpassiar - samtaler om musikken, livet og verden, fordelt med 2.500 kr. til hvert arrangement; 3 i 2016 og 3 i 2017.
    Ingen lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at lokaludvalget giver tilsagn til Tranquebar - Interkulturel Formidlingsfond om de ansøgte 33.600 kr. til Tranquebars musikpassiar - samtaler om musikken, livet og verden.
    10 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at lokaludvalget giver tilsagn til Tranquebar - Interkulturel Formidlingsfond om 15.000 kr. til Tranquebars musikpassiar - samtaler om musikken, livet og verden, fordelt med 2.500 kr. til hvert arrangement; 3 i 2016 og 3 i 2017.
    4 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.

    Dermed havde lokaludvalget besluttet at give tilsagn til Tranquebar - Interkulturel Formidlingsfond om 15.000 kr. til Tranquebars musikpassiar - samtaler om musikken, livet og verden, fordelt med 2.500 kr. til hvert arrangement; 3 i 2016 og 3 i 2017. Støtten til arrangementer i 2017 er med forbehold for, at lokaludvalget råder om puljemidler i 2017. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, fordi man ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

  11. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn til en kunstner om 30.000 kr. af 2016-puljen til værket Wooddrop på Byens Hegn på Kongens Nytorv.  Støtten øremærkes materialer jf. ansøgeren budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 67.890 kr., fordi lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine penge.

  12. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Boheme Jazz festival på ansøgningen om 10.000 kr. til en koncertrække i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival i Gallery Boheme i Snaregade. Afslaget begrundes med, at løn udgør en stor del af budgettet og med at lokaludvalget vurderer, at koncerterne ikke er offentligt tilgængelige i og med der tages entré.

På forslag fra Niels Jarler, bad lokaludvalget om at få tilsendt andre lokaludvalgs retningslinjer for støtte til eksternes aktiviteter.

Til top