Drøftelse af arkitekturpolitik

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg drøfter Københavns Kommunes arkitekturpolitik.

Problemstilling

Den 8. april 2016 inviterede stadsarkitekten bl.a. Indre By Lokaludvalg til et møde den 19. maj 2016, hvor en ny arkitekturpolitik i Københavns Kommune skal drøftes  Den nye arkitekturpolitik vil sætte retning og rammer for de kommende års udvikling af byens fysiske miljø.

I mødet den 14. april 2016 drøftede lokaludvalget kommunens arkitekturpolitik på baggrund af den gældende politik. Der var følgende bemærkninger:

• Den nye arkitekturpolitik skal også omfatte byrum. Der er flere eksempler på hvordan madvogne ikke passer ind i omgivelserne, fx på Kultorvet og Nørreport. Lokaludvalgets medlemmer bør tage fotos med til mødet om ny arkitekturpolitik med sådanne eksempler.
• Overbygningen på Zahles Skole passer ikke til skolen. Der var ikke en borgerdialog om projektet. Den blev bygget efter at have været i naboorientering.
• Lokaludvalget bør starte en diskussion om dårlig arkitektur, fx ved at samarbejde med Cityavisen om at udpege ugens øjebæ.
• Diskussionen om ny arkitekturpolitik bør også dreje sig om byens højder. Hvor høje må bygninger være i og omkring Indre By?
• Arkitektur er for vigtig til arkitekter. Det er den gældende arkitekturpolitik et eksempel på.
• Hvem siger ja til byggerierne med dårlig arkitektur? Der bør stilles politiske krav til arkitekturen i nybyggerier.
• Der bør plantes træer foran huse.
• Lokaludvalget bør interessere sig for et nybyggeri, der er på vej på Tulipangrunden ved Kastellet. 
• Hvordan bruges arkitekturpolitikken? Hvad ligger der i begrebet "fleksibel", som er på dagsordenen for mødet om arkitekturpolitik?
• Tietgens Ærgrelse ved Marmorkirken er et eksempel på arkitektur, der ikke passer til det omgivende byggeri.
• Der bør være en fast procedure for brugen af arkitekturpolitikken ved behandling af byggeprojekter og lokalplaner. Projekter og planer skal beskrives i forhold til arkitekturpolitikken.
• De grønne elementer skal have vægt i arkitekturpolitikken. Der skal være pligt til at etablere taghaver på nybyggeri og der skal etableres beplantningsmuligheder på facader.
• Arkitekturpolitikken skal beskrive, hvad kendetegnet er for de forskellige bydele, herunder for Indre By. I Indre By er det ikke højhuse.

Lokaludvalget besluttede at fortsætte drøftelsen af arkitekturpolitik i lokaludvalgsmødet den 12. maj 2016 på baggrund af det materiale, der måtte foreligge om en ny arkitekturpolitik.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter kommunens arkitekturpolitik og forslag til en ny arkitekturpolitik på baggrund af en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget den 8. marts 2016 og udvalgets beslutning. Se bilaget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Lokaludvalget drøftede Københavns Kommunes arkitekturpolitik. Der var følgende bemærkninger:

• En ny arkitekturpolitik hvert 4. år er lidt for meget. Arkitekturpolitikken skal tegne byen i en længere årrække.
• Den kommende arkitekturpolitik bør omfatte salgsvogne mv. i gaderummet. Der er behov for en regulering, også af hensyn til butikkerne og cafeerne.
• Der er behov for en arkitekturpolitik for altaner. De skal være en arkitektonisk oplevelse.
• Der skal være restriktive tilgange til, hvad der kan gøres i den gamle by.
• Den nye befolkning bør placeres i udviklingsområderne; ikke i højhuse i eller tæt på Indre By eller i til- og påbygninger på eksisterende bygninger i Indre By.
• Hvorfor højhuse tæt på Indre By? Det vil generere trafik.
• Butikker og stueetager generelt bør betragtes som byrum. Det bør tages med i arkitekturpolitikken.
• Arkitekturpolitikken skal styrke det mangfoldige byliv.
• Hvis man hører børn i byrummet, lever byrummet op til de krav, man kan stille til det.
• Der skal være høje krav til bygningskvaliteten.
• Vær kritisk overfor bygherrer. De og kommunen skal tænke i lange investeringshorisonter og derfor sikre kvalitet i byggeriet.
• Når man drøfter højhuse, skal man være opmærksom på vind- og skyggevirkningerne.
• Den hastighed, man kan bygge nyt på, er bekymrende i forhold til byggeriets kvalitet.
• De mobile salgssteder er konkurrenceforvridende.
• Lokaludvalget kan starte en arkitekturdebat og samarbejde med lokale medier om at udpege ugens øjesten.
• Man kan klassificere ejendomme, som man gør i Ålborg. Kommunens kvalitetsvurdering af ejendommenes arkitektoniske fremtræden sikrer kvalitet, fordi det påvirker salgsprisen.
• Indre By bør kendetegnes ved en forholdsvis lav by på 5 etager, hvor tårnene som en variation stikker op.
• Er det effektivt med højhuse med hensyn til antal indbyggere pr. m2? Det bør undersøges.
• Beboere i tætbyen bør undvære parkeringspladser.
• Frirum er en kvalitet.
• Hold fast i den nuværende skyline, også i brokvartererne. Der skal ikke være flere truende kæmper ved Indre By.
• Hvilke emner mener Teknik- og Miljøforvaltningen, at en ny arkitekturpolitik skal fokusere på? Hvilke emner foretrækker lokaludvalget, at en ny arkitekturpolitik fokuserer på? 
• To-etagers rækkehuse tager plads, så hellere fem-etagers karreer.
• På sigt skal der udvikles en stormflodsby i Øresund ud for København.