Mødedato: 12.05.2016, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Københavns Kulturkvarter

Indre By Lokaludvalg skal drøfte projektet "Københavns Kulturkvarter", som Gehl Arcitects har udarbejdet på vegne af en række kulturinstitutioner, der ligger ved Tietgensgade og Stormgade samt på Slotsholmen.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter projektet "Københavns Kulturkvarter", som Gehl Arcitects har udarbejdet på vegne af en række kulturinstitutioner, der ligger ved Tietgensgade og Stormgade samt på Slotsholmen.

Problemstilling

I borgermødet om Tivoli Huset den 20. april 2016 blev projektet "Københavns Kulturkvarter" omtalt. Det er Gehl Arcitects, som på vegne af en række kulturinstituioner ved Tietgensgade og Stormgade samt på Slotsholmen har udarbejdet en byrumsanalyse og en byrumsplan med anbefalinger.

Løsning

En repræsentant for en af kulturinstituionerne, der står bag projektet, komme til lokaludvalgsmødet og orientere om projektet.

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter projektet med henblik på at vurdere, om og i givet fald hvad lokaludvalget skal tage initiativ til med relation til projektet. I drøftelsen kan indgå, om "Københavns Kulturkvarter" skal tages ind i lokaludvalgets bydelsplanproces.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Formanden kommer med en indstilling til lokaludvalgsmødet den 9. juni 2016 om de initiativer med relation til "Københavns Kulturkvarter", som lokaludvalget måtte ønske at tage.

 

BILAG

Læs om Københavns Kulturkvarter her:
http://www.kulturkvarter.com/

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede projektet "Københavns Kulturkvarter", som Gehl Arcitects har udarbejdet på vegne af en række kulturinstitutioner, der ligger ved Tietgensgade og Stormgade samt på Slotsholmen. Der var følgende bemærkninger:
    • Strø cafeer ud over kvarteret, så folk bliver ført rundt i kvarteret. Cafeerne kan være forankret i kulturinstitutionerne, så man sikrer, at de er seriøse.
    • Pas på tivolisering i kvarteret, særligt på gaden Frederiksholms Kanal.
    • Bilårerne og parkering er et problem for realisering af projektet.
    • Der bør være indirekte belysning af statuer og bygninger i kvarteret., fx af Dantes Søjle.
    • Lokaludvalget kan skabe dialog mellem beboerne i kvarteret og projektets interessenter samt Københavns Kommune om det videre arbejde med projektet.
    • Tænk bænke og belysning ind i projektet.
    • Kvarteret er sårbart og autentisk i sig selv. Man skal passe på stilheden i kvarteret.
    • Inddrag kirkerne i kvarteret i projektet.
    • Når bymuseet flyttes til kvarteret, må man også komme med en løsning på, hvordan folk skal komme til museet. Selv om der kommer en metrostation i nærheden og selv om der er offentlig bustransport tæt ved, vil mange besøgende blive transporteret dertil med turistbusser.
    • Hvordan er sammenhængen mellem projektet og arkitekturpolitikken, som Teknik- og Miljøforvaltningen er ved at udarbejde?
    • Projektet er en misforståelse. Hvorfor skal man etablere en kultur-ghetto? Kulturinstitutionerne bør bruges til at løfte socialt udsatte kvarterer. Så hvorfor flytte bymuseet fra Vesterbro til Indre By?
    • Samtidig med, at kommunen samler kulturinstitutionerne geografisk, vil man sprede teaterscenerne ud over byen. Hvordan hænger det sammen?
    • Der bør skabes sammenhæng mellem projektet og erhvervslivet i de tilstødende kvarterer. Man bør etablere et partnerskab.
    • Det er nyt, at der skal etableres parkering for turistbusser i Vindebrogade. Det vil generere trafik.
    • Projektet skal støtte op om de kvalitetsbetonede dele af erhvervslivet i de tilstødende kvarterer, fx kunst, design og boghandlere.
  2. På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at fortsætte drøfelsen af projektet "Københavns Kulturkvarter" i lokaludvalgsmødet i august 2016 med henblik på at komme med et bud på lokaludvalgets rolle og som opstart på en dialog med Københavns Kommune om ønskerne for kvarteret.
Til top