Tryghedsløft
Indre By Lokaludvalg skal drøfte Økonomiforvaltningens projekt "Tryghedsløft" og hvordan lokaludvalget udfylder sin rolle i det.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter Økonomiforvaltningens projekt "Tryghedsløft" og hvordan lokaludvalget udfylder sin rolle i det.
Problemstilling
På bliv hørt portalen har offentligheden i perioden 2. maj-12. juni 2016 mulighed for at melde steder i kommunen ind til Økonomiforvaltningen, der trænger til et tryghedsløft.
Se http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-tryghedsl-ft-2017
Baggrunden for initiativet er, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2015 besluttede at afsætte 3,0 mio. kr. i både 2015 og 2017 til ”konkrete forbedringer af byens rum, der øger trygheden”.
Tryghedsløft er således et bydækkende initiativ, hvor borgere, lokaludvalg, politi m.fl. kan være med til at udpege de steder i København, som trænger til at blive gjort mere trygge. Tryghedsløftet kan enten ske ved beskæring af planter og buske, opsætning af ekstra belysning, omlægning af stier eller lignende.
Der skal i alt udpeges 60 tryghedsløft over hele byen, som hver må koste 50.000 kr. Et tryghedsløft omfatter ikke trafiksikkerhed. Kommunen må, som udgangspunkt, kun foretage fysiske investeringer på arealer, som kommunen selv ejer.
Nedenfor ses tidsplanen for projektet og herunder lokaludvalgets rolle:
År |
Uge |
Periode |
|
Ansvarlig |
2016 |
18-23 |
2/5-12/6 |
Indmelding af forslag fra Politi og TMF |
ØKF/TMF |
18-23 |
HØRING via Bliv Hørt af borgere mv. |
LU |
||
24 |
Bruttoliste pba. høring foreligger (screenes af ØKF-TMF) |
LU/ØKF/TMF |
||
25-43 |
13/6-23/10 |
LU analyserer bydelsbehov pba. hørings-bruttoliste og egne identificerede problemstillinger** |
LU |
|
17-43 |
Evt. afholdelse af tryghedsvandringer* |
LU |
||
31-43 |
Besøg af TMF ressourcepersoner i LU til kvalificering af forslag** |
TMF (BA/BD) |
||
43 |
Prioriteret bruttoliste fra LU til ØKF |
LU |
||
44-47 |
Dialog mellem ØKF, TMF og LU omkring bruttolister |
ØKF/TMF/LU |
||
48-51 |
ØKF-TMF beslutning |
ØKF/TMF |
||
2017 |
2 |
Nettoliste foreligger |
ØKF/TMF |
|
5 |
Indstilling foreligger. |
ØKF |
||
Feb-apr |
Politisk proces |
TMU/ØU/BR |
||
Senest efterår |
Implementering af 60 vedtagne tryghedsløft |
TMF/KEJD |
||
*= Kan samtænkes med **. Dette vil være en lokal vurdering i LU, pba. sidste proces. |
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter projektet og lokaludvalgets rolle på baggrund af følgende spørgsmål:
- Hvor mange ressourcer vil lokaludvalgets medlemmer lægge i arbejdet med tryghedsløft?
- I hvilket omfang forestiller lokaludvalgets medlemmer sig, at lokaludvalget skal inddrage borgerne i processen omkring tryghedsløft?
- Hvilke metoder til borgerdialog forestiller lokaludvalgets medlemmer sig, at lokaludvalget skal gøre brug af?
- Hvilke kvarterer i bydelen mener lokaludvalget skal vægtes med hensyn til tryghedsløft og borgerdialogen om det?
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en pulje på 150.000 kr. til borgerdialogaktiviteter, herunder bydelsplanproces. Eventuelle udgifter til tryghedsvandringer eller lignende vil skulle afholdes af denne pulje.
Videre proces
På baggrund af drøftelsen vil formanden komme med en indstilling til lokaludvalgsmødet den 9. juni 2016 med en plan for, hvordan lokaludvalget skal deltage i projektet.
BILAG
Høring om forslag til tryghedsløft 2017 på bliv hørt-portalen:
http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-tryghedsl-ft-2017