B-sag: Borgermøde om Sankt Pauls Plads
Indstilling
Sekretariatet foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg holder et borgermøde om Sankt Pauls Plads, hvor et skitseforslag til en nyindretning af pladsen præsenteres og drøftes. Mødet holdes den 31. maj 2018 kl. 19.30-21.00 i Bygningskulturens Hus i Borgergade.
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 15.000 kr. til borgermødet.
Problemstilling
I lokaludvalgsmødet den 15. marts 2018 tog lokaludvalget til efterretning, at formanden har været i kontakt med arkitektfirmaet Schønherr om en skitsering af forslag til ny indretning af Sankt Pauls Plads og at Schønherr er ved at være færdig med opgaven.
Lokaludvalgets følgegruppe vedr. Sankt Pauls Plads har haft et møde med Schønherr. Det blev aftalt, at Schønherr præsenterer sit forslag til en nyindretning af pladsen på et borgermøde i Nyboder-kvarteret. Følgegruppen aftalte, at beboergruppen vedr. Sankt Pauls Plads skal orienteres om forslaget inden borgermødet.
Lokaludvalgets følgegruppe består af lokaludvalgsmedlemmerne Bent Lohmann, Anton Skovle og Jens Erik Frandsen, lokaludvalgssuppleant Henrik Anton Svendsen samt det nu tidligere lokaludvalgsmedlem Lars Povl Jensen, der er formand for Nyboder Beboerforening.
Løsning
Jf. aftalen mellem lokaludvalgets følgegruppe og Schønherr foreslår sekretariatet, at lokaludvalget holder et borgermøde om Sankt Pauls Plads, hvor et skitseforslag til en nyindretning af pladsen præsenteres og drøftes. Mødet holdes den 31. maj 2018 kl. 19.30-21.00 i Bygningskulturens Hus i Borgergade.
Økonomi
Det foreslås, at der afsættes en ramme på 15.000 kr. til borgermødet. Der vil være udgifter til annoncering, lokaleleje og forplejning.
Videre proces
Følgegruppen planlægger og gennemfører borgermødet sammen med sekretariatet.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at holde et borgermøde om Sankt Pauls Plads, hvor et skitseforslag til en nyindretning af pladsen præsenteres og drøftes. Mødet holdes den 31. maj 2018 kl. 19.30-21.00 i Bygningskulturens Hus i Borgergade.
- Lokaludvalget afsatte en ramme på 15.000 kr. til borgermødet.