Mødedato: 12.03.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Referat og godkendelse af dagsordenen

Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af det seneste lokaludvalgsmøde og godkender dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1. at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 19. februar 2015.
2. at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde.

Problemstilling

Lokaludvalg skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 19. februar 2015. Endvidere skal lokaludvalget godkende dagsordenen for det aktuelle møde.

Løsning

Referat
Referaterne drøftes. Eventuelle rettelser noteres.

Dagsorden
Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget tiltrådte følgende rettelse fra Helle Bonnesen til referatet af punkt 5 på lokaludvalgsmødet den 19. februar 2015 "Udpegning af medlem til bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn": "Lokaludvalget drøftede sagen og udsatte den derpå til lokaludvalgsmødet den 12. marts 2015, idet lokaludvalget ønskede yderligere oplysninger om Miljøpunktets virke."
  2. Svend Erik Christiansen bad om, at det af referaterne for lokaludvalgsmøderne fremgår, hvornår næste lokaludvalgsmøde afholdes.
  3. Bent Lohmann oplyste om dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde, at indstillingen til punkt 8 "Vision for det lokale miljøarbejde" ikke var blevet klar til lokaludvalgsmødet, hvorfor sagen udsættes. Han forventede, at den vil komme på dagsordenen for Christianshavns Lokaludvalgs møde den 25. marts og Indre By Lokaludvalgs møde den 9. april 2015.
  4. På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget om det aktuelle lokaludvalgsmøde at behandle dagsordenens punkt 12 efter dagsordenens punkt 7.
  5. Lokaludvalget godkendte dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde med ovennævnte ændring.
  6. I fortsættelse af godkendelsen af dagsordenen godkendte lokaludvalget indstillingerne i dagsordenens punkt 13-16.
Til top