Mødedato: 12.01.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Referat og godkendelse af dagsordenen

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal drøfte referatet af det seneste lokaludvalgsmøde og godkende dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 8. december  2022.
  2. at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde.

Problemstilling

Lokaludvalget skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 8. december 2022 samt godkende dagsordenen for det aktuelle møde.

Løsning

Referat

Referaterne drøftes. Eventuelle rettelser noteres.

Dagsorden

Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

Beslutning

  1. Bent Lohmann oplyste, at Hein Christensen er trådt ud af lokaludvalget. Han har ingen suppleant.

  2. Følgende protokolbemærkninger sættes ind i referatet af lokaludvalgsmødet den 8. december 2022:

      

    Punkt 5 -  ”Høringssvar om opgradering af Frederiksberggade”
    "Protokolbemærkning fra Michael Gatten: ”Jeg kan ikke bakke op om beslutningerne vedr. ændringsforslag nr. 1 og 2""

    Punkt 14 - ”Kørselstilladelser til Hop On-Hop Off busser”

    ”Protokolbemærkning fra Michael Gatten: ”Jeg ikke kan ikke bakke op om beslutningen””.

    På spørgsmål fra Lean Milo oplyste sekretariatet, at brevet om skoletoiletter, som lokaludvalget besluttede i mødet den 8. december 2022, blev sendt til børne- og ungdomsborgmesteren den 11. januar 2023.

    Derudover var der ingen bemærkninger til referatet af lokaludvalgsmødet den 8. december  2022.


  3. Bent Lohmann oplyste om punkt 16, sag nr. 2, til puljeansøgningen fra Copenhagen Photo Festival, at udstillingen, som der søges støtte til, ikke kan foregå i Kongens Have. I stedet arbejder ansøgeren på at få udstillingen sat op på Gammel Strand.

    Lokaludvalget godkendte dagsordenen for det aktuelle møde med ovennævnte ændring.



  4. I fortsættelse af behandlingen af dagsordenens punkt 2 "Referat og godkendelse af dagsordenen" godkendte lokaludvalget indstillingen i følgende sager:
    16. Puljeansøgninger, januar 2023
    17. Status på lokaludvalgets 2022-pulje og 2023-pulje.

Til top