Mødedato: 12.01.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Offentligt orienteringsmøde om Distortion 2023

Indre By Lokaludvalg skal beslutte at holde et offentligt orienteringsmøde om Distortion 2023.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg afholder et offentligt informationsmøde i april/maj 2023 om Distortion 2023.
  2. at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 15.000 kr. til mødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
  3. at Indre By Lokaludvalg godkender, at Bent Lohmann, Jens Erik Frandsen og Anton Skovle arrangerer og gennemfører mødet i samarbejde med sekretariatet.

 

Problemstilling

Distortion holdes den 31. maj-4. juni 2023 bl.a. på Rådhuspladsen, langs Inderhavnen, på Refshaleøen og på Langebrogade ved Langebro.

Løsning

Lokaludvalget afholder et offentligt informationsmøde i april/maj 2023 om Distortion 2023. Det kan eventuelt ske i samarbejde med Christianshavns Lokaludvalg.

Bent Lohmann, Jens Erik Frandsen og Anton Skovle arrangerer og gennemfører mødet i samarbejde med sekretariatet.

Økonomi

Det foreslås, at lokaludvalget afsætter en ramme på 15.000 kr. til mødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter. Der vil være udgifter til lokaleleje, annoncering og forplejning.

Videre proces

Sekretariatet inviterer arrangøren NusNus ApS samt Teknik- og Miljøforvaltningen til at fortælle om Distortion 2023 på mødet.

Sekretariatet orienterer Christianshavns Lokaludvalg om muligheden for at være medarrangør af mødet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at afholde et offentligt informationsmøde i april/maj 2023 om Distortion 2023.
  2. Lokaludvalget afsatte en ramme på 15.000 kr. til mødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
  3. Lokaludvalget godkendte, at Bent Lohmann, Jens Erik Frandsen og Anton Skovle arrangerer og gennemfører mødet i samarbejde med sekretariatet.

 

Til top