Meddelelser
Beslutning
Evaluering af Byens Hegn
Bent Lohmann oplyste, at Metroselskabet har taget lokaludvalgets forslag om at evaluere Byens Hegn-projektet til sig. Metroselskabet vil gerne vide, hvordan lokaludvalget forestiller sig, at det skal gribes an. Lokaludvalget bad ham meddele Metroselskabet, at lokaludvalget gerne deltager i en evaluering af Byens Hegn. Bent Lohmann og Gunna Starck håndterer sagen for lokaludvalget.
Indre By i 2100 København Ø
Bent Lohmann oplyste, at en borger fra Øster Farimagsgade-kvarteret har bedt lokaludvalget om at arbejde for, at kvarteret bliver et København K-kvarter, så det kan få Cityavisen og i det hele taget deltage i Indre By-livet. Lokaludvalget mente ikke umiddelbart, at det er noget, man skal arbejde for. Lokaludvalget bad sekretariatet om at opfordre Cityavisen til lade avisen omdele i Øster Farimagsgade-kvarteret.
Kommende arrangementer, som lokaludvalget er vært for
Bent Lohmann opfordrede lokaludvalgsmedlemmerne til at deltage i de kommende arrangementer, som lokaludvalget er vært for:
- 18. januar 2017: Offentlig workshop om Kulturhuset Indre By.
- 24. januar 2017: Offentligt dialogmøde om kulturinstitutioner i Indre By, som hører under Kultur- og Fritidsforvaltningen: Københavns Museum, Thorvaldsens Museum, Nikolaj Kirke og Stadsarkivet.
- 6. februar 2017: Offentligt dialogmøde om Hovedbiblioteket og Østerbro Bibliotek
Kommende aktiviteter, som endnu ikke planlagt
Bent Lohmann orienterede om kommende aktiviteter, som sekretariatet og de respektive tovholdere er ved at planlægge eller har til hensigt at planlægge til afholdelse i perioden februar-marts 2017:
-
Offentlig høring om event-politik
-
Borgerdialog om Rådhuspladsen
-
Offentlig høring om hjemløseproblematikken
-
Offentligt dialogmøde om støttede kulturinstitutioner i Indre By
-
Borgermøde om nattelivsproblematikken
-
Workshop om Vendersgade-projektet
-
Offentligt dialogmøde om skole- og daginstitutionsbehovet i Indre By
Borgerpanelundersøgelsen om kultur i Indre By
Bent Lohmann oplyste, at ca. halvdelen af Indre By Borgerpanel deltog i borgerpanelundersøgelsen om kultur i Indre By, dvs. knap 2.000 personer. Sekretariatet er ved at udarbejde konklusioner på undersøgelsen. Undersøgelsens resultater skal indgå i workshoppen den 18. januar 2017 om Kulturhuset Indre By.
Hashmarkedet
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalgsformændene har fået en orientering fra Økonomiforvaltningen om hashmarkedet i København efter lukningen af Pusher Street på Christiania. Orienteringen omfattede ikke forholdene i Indre By. Lokaludvalget bad Bent Lohmann efterspørge en redegørelse om forholdene i Indre By.
Serviceeftersyn
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalgsformændene har fået en orientering fra Økonomiforvaltningen om, at forvaltningen vil iværksætte et serviceeftersyn vedr. rammerne for lokaludvalgenes virke.
Afspærringer i Middelalderbyen
Bent Lohmann oplyste, at han til lokaludvalgsmødet den 9. februar 2017 vil fremlægge en indstilling med forslag om, at kommunen sætter pullerter op i Middelalderbyen, som kan forebygge terrorangreb med lastbiler, fx på Strøget, hvor der nu står betonklodser. Han bad lokaludvalgets tovholdere vedr. idékataloget for Strøget komme med ideer til, hvor pullerterne skal være. Det er Steen Juhl Olesen, Kjeld A. Larsen, Helle Klint og Louise Hansen.
Afspærring af Krystalgade
Lokaludvalget drøftede politiets afspærring af Krystalgade, og bad formanden spørge Teknik- og Miljøforvaltningen om afspærringen er permanent og om man i givet fald vil ændre på gadens profil.
Nytårskur på Christianshavn
Bent Lohmann oplyste, at Christianshavns Lokaludvalg har Nytårskur den 13. januar 2017 kl. 18.30 i Christianshavns Beboerhus. Alle er velkomne.