Mødedato: 11.12.2014, kl. 16:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6
Projekt på Byens Hegn i 2015
Indre By Lokaludvalg skal beslutte lokaludvalgets brug af Byens Hegn i 2015.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller,
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 75.000 kr. af puljemidlerne for 2015 til et udstillingsprojekt om cykling på Byens Hegn på henholdsvis Rådhuspladsen, Kongens Nytorv og ved Sortedams Sø.
- at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til projektet.
Problemstilling
Lokaludvalget igangsatte i 2014 en fotokonkurrence om hverdagen i Indre By. De 36 billeder, der kom ind til konkurrencen, er blevet udstillet på Byens Hegn (på Kgs. Nytorv og Rådhuspladsen), i en fotoinstallation lavet af en grafisk designer. Formålet med konkurrencen og udstillingen var at sætte fokus på hverdagslivet i Indre By, og hvordan det er at bo i bydelen. Desuden satte udstillingen fokus på Indre By Lokaludvalgs geografiske område. Udstillingen er på de to hegn til med marts 2015.
Medlemmer fra lokaludvalgets har ytret ønske om at sætte fokus på cykling - herunder cyklisternes adfærd og manglende cykelparkeringsmuligheder.
Medlemmer fra lokaludvalgets har ytret ønske om at sætte fokus på cykling - herunder cyklisternes adfærd og manglende cykelparkeringsmuligheder.
Løsning
Formanden foreslår et projekt, som overordnet handler om, hvordan vi får den bedste bydel, hvor der både er plads til cyklisterne samtidig med, at de tager hensyn til andre i byrummet. Det skal altså være et projekt, som påvirker cyklisterne til at blive mere hensynsfulde, men også fokuserer på, hvordan forholdene kan blive bedre for cyklisterne i Indre By. Ved at have en positiv tilgang til cyklisten, vil han eller hun også være mere modtagelig over for en adfærdsændring. Lokaludvalget nedsætter en gruppe, som i samarbejde med sekretariatet drøfter, hvordan projektet skal gribes an.
Lokaludvalget nedsætter en gruppe, som i samarbejde med sekretariatet drøfter, hvordan projektet skal gribes an.
Idéer
Hvordan projektet skal tage sig ud på Byens Hegn er stadig åbent. Idéer til inspiration:
Lokaludvalget nedsætter en gruppe, som i samarbejde med sekretariatet drøfter, hvordan projektet skal gribes an.
Idéer
Hvordan projektet skal tage sig ud på Byens Hegn er stadig åbent. Idéer til inspiration:
- Det kunne være en fotokonkurrence som i år, denne gang fx over Instagram for at få mange billeder ind.
- Man kunne med inspiration fra andre projekter på metrohegnene, lave en foranderlig væg, hvor forbipasserende kan skrive kommentarer om cyklisme eller tegne, hvordan de oplever at være cyklist, eller hvordan de oplever andre cyklister i Indre By.
- Folk kunne skrive kommentarer og sende billeder og video ind til lokaludvalget, som løbende bliver udstillet på metrohegnet. På den måde kommer der skriftende indslag op, som alle handler om cykling i Indre By. Man kunne udstikke nogle kategorier, som folk skal forholde sig til - fx 'adfærd', 'parkering', 'cyklernes by', 'ønsker'.
Økonomi
Lokaludvalget afsætter en ramme på 75.000 kr. til et projekt om cykling. Beløbet vil blive justeret på et fremtidigt lokaludvalgsmøde, når et konkret budgetoverslag foreligger.
Videre proces
Byens Hegn-arbejdsgruppen og sekretariatet arbejder videre med oplægget til projektet, så det kan præsenteres for lokaludvalget i januar-februar 2015.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at afsætte en ramme på 75.000 kr. af puljemidlerne for 2015 til et udstillingsprojekt om cykling på Byens Hegn på henholdsvis Rådhuspladsen, Kongens Nytorv og ved Sortedams Sø.
- Lokaludvalget udpegede Ingolf Ibus, Kjeld A. Larsen og Bent Lohmann som tovholdere til projektet.