Mødedato: 11.10.2018, kl. 18:30
Mødested: Lokalet "Dammen" i Bethesda, Rømersgade 17

Orientering om anlægsprojektet i Nybrogade

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal tage Teknik- og Miljøforvaltningens orientering vedrørende anlægsprojektet i Nybrogade til efterretning samt beslutte at være medarrangør af et offentligt informationsmøde om projektet.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende anlægsprojektet i Nybrogade til efterretning.
  2. at Indre By Lokaludvalg beslutter at være medarrangør af et offentligt informationsmøde om projektet den 25. oktober 2018.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen vil orientere lokaludvalget om anlægsprojektet i Nybrogade inden et offentligt informationsmøde den 25. oktober 2018.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og tager Teknik- og Miljøforvaltningens mundtlige orientering om anlægsprojektet i Nybrogade til efterretning.

Formanden foreslår desuden, at lokaludvalget er medarrangør af et offentligt informationsmøde om projektet den 25. oktober 2018, som Teknik- og Miljøforvaltningen er ved at planlægge. Rollen som medarrangør indebærer sædvanligvis, dels at lokaludvalgets formand indleder mødet og dels at lokaludvalget kort fremlægger sine holdninger til sagen, inden deltagerne i mødet stiller spørgsmål og kommenterer projektet.

I bilaget ses lokaludvalgets seneste høringssvar om projektet.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Tidsplanen for projektet:

  • Projektering dispositionsforslag/projektforslag: august – ultimo november 2018
  • Borgermøde: 25. oktober 2018
  • Indstilling i Teknik- og Miljøudvalget: Ultimo februar 2019
  • Hovedprojektering og udbud indtil ultimo 2019
  • Anlæg: Primo/medio 2020.

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog orienteringen fra Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende anlægsprojektet i Nybrogade til efterretning, idet det havde følgende bemærkninger:
    • Der skal findes en løsning på ophobningen af trafik i Rådhusstræde ved at ændre på rød/grøn-tiden i lyssignalet i krydset Stormgade / Frederiksholms Kanal /Rådhusstræde / Vindebrogade og ved at ændre på indretningen af krydset.
    • Der skal ses på, hvor cykelparkering kan placeres hensigtsmæssigt. På to af de steder, forvaltningen vil placere nye cykelstativer, er der allerede cykelstativer.
    • Kvarteret, som Nybrogade ligger i, bør være omfattet af en bevarende lokalplan.
    • Anlægsprojektet skal ikke føre til, at nattelivet breder sig til Nybrogade.
    • Anlægsprojektet skal ikke føre til, at der kommer mere udeservering i Nybrogade.
    • Der bør være flere bænke på kanalsiden af Nybrogade, så det ikke er muligt af etablere udeservering dér.
    • Man skal være opmærksom på, at en belægning i gaden af chaussésten giver larm fra trafikken. På cykelarealerne bør der være slebne brosten.
    • På det offentlige informationsmøde den 25. oktober 2018 bør forvaltningen kunne svare på spørgsmål om udeserveringer, alkoholbevillinger, støjforhold, renhold og badning i kanalen. Endvidere bør tegningerne, der vises, være realistiske.

  2. Lokaludvalget besluttede at være medarrangør af et offentligt informationsmøde om projektet den 25. oktober 2018.
Til top