Mødedato: 11.09.2014, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6
Tovholder for det videre forløb for idékonkurrencen for Inderhavnen og kanalerne
Indre By Lokaludvalg skal udpege en tovholder, der i samarbejde med Bent Lohmann, to tovholdere fra Christianshavns Lokaludvalg og sekretariatet skal virke for en eventuel realisering af projekter fra lokaludvalgenes idékonkurrence om Inderhavnen og kanalerne.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg udpeger en tovholder, der i samarbejde med Bent Lohmann, to tovholdere fra Christianshavns Lokaludvalg og sekretariatet skal virke for en eventuel realisering af projekter fra lokaludvalgenes idékonkurrence om Inderhavnen og kanalerne.
Problemstilling
Hen over sommeren 2013 samarbejdede Christianshavns Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg om en åben og folkelig idékonkurrence om Inderhavnen og kanalerne. Lokaludvalgene fik tilsendt 33 forslag, hvoraf tre af dem fik overrakt hhv. 1., 2. og 3. præmie. Lokaludvalgene sendte i november/december
2013 breve til By & Havn, Borgerrepræsentationen samt Lokale- og Anlægsfonden for at gøre opmærksom på idékonkurrenceprojekterne med henblik på at etablere et samarbejdsprojekt.
I møderne den 6. februar og den 10. april 2014 udpegede lokaludvalget hhv. Bent Lohmann og Thomas Køhler til at indgå i en arbejdsgruppe med tovholdere fra Christianshavns Lokaludvalg og sekretariatet, der skal arbejde videre med idékonkurrencens projekter. Thomas Køhler er ikke længere medlem af lokaludvalget.

Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget udpeger en tovholder til arbejdsgruppen i stedet for Thomas Køhler.
Økonomi
Indre By Lokaludvalg har afsat 50.000 kr. til realisering af projekter fra idékonkurrencen, mens Christianshavns Lokaludvalg har afsat 20.000 kr.
Videre proces
Arbejdsgruppen bestående af to tovholdere fra Indre By Lokaludvalg og to tovholdere fra Christianshavns Lokaludvalg og en medarbejder fra sekretariatet arbejder videre med projektet i samarbejde med vinderen af arkitektkonkurrencen.
Beslutning
Lokaludvalget udpegede Jan Baltzersen til i samarbejde med Bent Lohmann, to tovholdere fra Christianshavns Lokaludvalg og sekretariatet at virke for en eventuel realisering af projekter fra lokaludvalgenes idékonkurrence om Inderhavnen og kanalerne.