Mødedato: 11.09.2014, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Puljeansøgninger, september 2014

Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til 19 puljeansøgninger.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Dramafronten på ansøgningen om 62.500 kr. til live julekalenderen "Ho Ho Drama 2". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter.
  2. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Creative Root:Collective Urbanism på ansøgningen om 75.000 kr. til workshop-rækken "Co-Creative Tacrical Day at the Dome of Visions". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter og med, at det ikke er bydelsrelateret.
  3. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Cultures på ansøgningen om 50.000 kr. til fotoudstillingen "Moskeer i Europa, europæiske moskeer". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter.
  4. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til HAUT på ansøgningen pm 16.330 kr. til arrangementet "Transmannequins and Eurotic Poetry - PS: Det er også for børn!". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter årligt tilbagevendende begivenheder.
  5. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Paraplyen i samarbejde med DEH og NGOFontana på ansøgningen om 37.077 kr. til Teaterstykket "Da Jeppe blev på bjerget". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter.
  6. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Foreningen By & Natur på ansøgningen om 29.000 kr. (alternativt 17.000 kr.) til "En københavnergrøn opdagelsestur i Indre By". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at kontakte Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om et samarbejde om opdagelsesturene.
  7. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen om 34.100 kr. til arrangementet "Den Nye Lyd: Kredsløbsforstyrrelser og mishandlet legetøj". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke giver støtte til arrangørhonorar og med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt i og med, der tages entré.
  8. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om 13.600 kr. til en lysudsmykning på Byens Hegn ved Gammel Strand "Ni grønne nuancer", der jf. projektets budget øremærkes krydsfiner og lægter mm. samt 25 stk 10 W LED spots. Lokaludvalget støtte ikke med det ansøgte beløb, 30.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
  9. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til Spisestedet Rub & Stub i partnerskab med The Urban Farmer om 5.684,76 kr. til etablering af byhaven "Pilotprojekt Urban Farming Lab". 
  10. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Nikolaj Kunsthal på ansøgningen om 43.145 kr. til lydfestivalen "Lyttelandskaber". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter og med at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter kommunale institutioners arrangementer. 
  11. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Copenhagen Dance Events på ansøgningen om 50.000 kr. til Ångest - En dansemusical for unge (med fokus på alkoholisme). Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter. 
  12. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til CkulturA på ansøgningen om 30.000 kr. til kultureventen "Det Dødes dag 2014". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter. 
  13. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen om 20.000 kr. til tryk af plakater/postkort/anden annoncering i medier til forestillingen "Romeo+Julie destruktion". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre proejekter. 
  14. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Kaja Management på ansøgningen om 10.000 kr. til en showcase-koncert i anledning af Kaja Managements 1 års fødselsdag. Afslaget begrundes med, at det ikke vil være lovlligt for lokaludvalget at støtte koncerten, idet der efter lokaludvalgets vurdering er tale om promovering af en virksomhed. Lokaludvalget må som en kommunal enhed ikke støtte enkeltvirksomheder. 
  15. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Pecha Kucha Kbh. og foreningen Rundkant på ansøgningen om 10.000 kr. til arrangementet "Pecha Kucha Night #29". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter årligt tilbagevendende begivenheder. 
  16. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Copenhagen Christmas ApS på ansøgningen om 50.000 kr. til indkøb af juleudsmykning, der skal hænges op i Studiestræde og Larsbjørnsstræde. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter. 
  17. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen om 50.000 kr. til en arrangementsrække for ældre "Samlingspunkt Indre By". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter. 
  18. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Fasterpussycat/Bådteatret på ansøgningen om 16.000 kr. til teaterforestillingen "Finding Sophie". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget kun støtter projekter, der involverer frivillige kræfter. 
  19. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Designvirksomheden Takaokami på ansøgningen om 65.000 kr. til deltagelse i en erhvervsdelegationsrejse til Toronto. Afslaget begrundes med, at rejsen ikke er bydelsrelateret og med, at det ikke vil være lovligt for lokaludvalget at støtte rejsen.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget 19 puljeansøgninger.

Løsning

1. Ho Ho Drama2
Dramafronten søger om 62.500 kr. til en live julekalender, der opføres de fire adventssøndage kl. 14-16. Hver søndag bliver 4 teaterstykker opført i Indre By og i Århus på samme tid på steder, hvor borgerne bor og færdes. Projektet har fået tilskud fra Statens Kunstråd, Århus Kommune og Københavns Kommunes Scenekunstudvalg.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret (se dog nedenfor) dialogskabende, henvendt til Indre Bys borgere og brugere og er offentligt tilgængeligt. Endvidere, at det falder ind under fokusområdet "Events". Projektet involverer ikke frivillige kræfter, der er ikke selvfinansiering og der udbetales honorarer, som kan ses som arrangørhonorar. Disse forhold harmonerer ikke med lokaludvalgets retningslinjer for tildeling af puljemidler. Derudover mangler ansøgeren at præcisere, hvor i Indre By, man vil opføre stykkerne. Hvis lokaludvalget vil støtte projektet, bør man derfor betinge sig, at stykkerne spilles i Indre By Lokaludvalgs område. Med de nævnte forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ, da vi ønsker at sprede vores midler til andre projekter.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Dramafronten på ansøgningen om 62.500 kr. til live julekalenderen "Ho Ho Drama 2". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter.


2. Co-Creative Tacrical Day at the Dome of Visions
Creative Root:Collective Urbanism søger om 75.000 kr. til en række workshops den 24. oktober 2014 i Dome of Visions på Søren Kierkegaards Plads, hvor folk med forskellige baggrund deler deres syn på alternative processer til udvikling af det urbane liv. Til arrangementet inviteres professionelle fra de kreative brancher m.fl. Resultatet af arrangementet vil blive offentliggjort på internettet.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret i og med, at det foregår i Indre By. Endvidere, at det er dialogskabende, netværksdannende og involverer frivillige kræfter. Imidlertid vurderes det ikke at være henvendt til Indre Bys borgere og brugere, ligesom det ikke ses at være offentligt tilgængeligt. Endvidere er vurderingen, at det ikke falder ind under et af lokaludvalgets fokusområder. Hvis lokaludvalget ønsker at støtte arrangementet, bør man betinge sig, at det er offentligt.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ, da vi ønsker at sprede vores midler til andre projekter, og mener desuden at det ikke er henvendt til Indre bys borgere.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Creative Root:Collective Urbanism på ansøgningen om 75.000 kr. til workshop-rækken "Co-Creative Tacrical Day at the Dome of Visions". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter og med, at det ikke er bydelsrelateret.


3. Moskeer i Europa, europæiske moskeer?
Cultures søger om 50.000 kr. til en fotoudstilling i Bygningskulturens Hus i Borgergade ultimo oktober-medio november 2014, der dokumenterer den islamiske arkitektur og symbolik fra hen ved tyve lande. Ansøgeren vil vise, hvor ensartet og forskellige moskeerne i Europa er, og hvordan de adskiller sig fra eller ligner moskeer i eksempelvis Tyrkiet og de arabiske lande. Til udstillingen udarbejdes et katalog.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at udstillingen er bydelsrelateret i og med, at den vises i Indre By. Endvidere, at den er dialogskabende, offentlig tilgængelig, involverer frivillige kræfter, er med selvfinansiering og falder ind under fokusområderne events og særlige grupper/udsatte grupper. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter udstillingen.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ, da vi ønsker at sprede vores midler til andre projekter.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Cultures på ansøgningen om 50.000 kr. til fotoudstillingen "Moskeer i Europa, europæiske moskeer". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter.


4. Transmannequins and Eurotic Poetry - PS: Det er også for børn!
HAUT søger om 16.330 kr. til et arrangement i Huset KBH på Kulturnatten den 10. oktober 2014 med kønnene og seksualiteten i fokus. Der vil være et gratis dobbeltprogram med modeshow med 10 mænd i kvindetøj fra Transvestitforeningen i Danmark og oplæsning ved to anerkendte kønsdebatterende forfattere.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret i og med, at det foregår i Indre By. Endvidere, at det er dialogskabende, netværksdannende, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter og falder indenfor fokusområderne events og særlige grupper/udsatte grupper. Der er ikke selvfinansiering og der er tale om en årlig tilbagevendende begivenhed, dog med et andet sigte nu. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ, bl.a. fordi der er tale om en årlig tilbagevendende begivenhed

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til HAUT på ansøgningen pm 16.330 kr. til arrangementet "Transmannequins and Eurotic Poetry - PS: Det er også for børn!". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter årligt tilbagevendende begivenheder. 


5. Da Jeppe blev bjerget
Paraplyen i samarbejde med DEH og NGOFontana søger om 37.077 kr. til Teaterstykket "Da Jeppe blev bjerget", som opføres den 3. oktober 2014 i enten Rådhusets festsal eller i Kulturhus Indre By. Stykket har alkoholmisbrug som tema. Ansøgerne vil vise, at det nytter at tage kampen op mod sit misbrug og hvordan. Stykket vises også i fire andre byer. Det støttes af Kulturstyrelsen og Bikubefonden. Der tages en beskeden entré.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at stykket er bydelsrelateret i og med, at det sættes op i Indre By (se dog nedenfor). Endvidere, at det er dialogsskabende, netværksdannende, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter og falder ind under fokusområderne events og særlige grupper/udsatte grupper. Der er ikke selvfinansiering. Da det endnu ikke ligger fast, hvor forestillingen skal opføres, bør en støtte til forestillingen være betinget af, at det opføres i Indre By Lokaludvalgs område. Med de forbehold se sekretariatet intet til hinder for, at sekretariatet støtter forestillingen.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et Nej, da vi mener at det må være en kommunal opgave at støtte dette.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Paraplyen i samarbejde med DEH og NGOFontana på ansøgningen om 37.077 kr. til Teaterstykket "Da Jeppe blev bjerget". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter. 

 
6. En københavnergrøn opdagelsestur i Indre By
Foreningen By & Natur søger om 29.000 kr. til to opdagelsesture (alternativt 17.000 kr. til én opdagelsestur) i perioden 15. september-19. oktober 2014 til grønne og rekreative steder i Indre By, der er forholdsvis ukendte. Turen slutter med en rundvisning på udstillingen Københavnergrøn på Højbro Plads. Hensigten er at øge Indre Bys beboeres bevidsthed om og kendskab til deres egen bydel. Ikke blot arkitektonisk og logistisk, men med hovedvægt på natur, historie og klima.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at turene er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, offentligt tilgængelige, involverer frivillige kræfter, er til glæde og gavn for en bred kreds af borgere og brugere af Indre By, sætter fokus på livsmuligheder og udfoldelsesmuligheder i Indre By og falder ind under fokusområderne byudvikling+udviklingsprojekter, events og borgerinddragelse. Der er ikke selvfinansiering. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter turene.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ, men opfordre ansøger om at tage kontakt til Miljøpunktet om et samarbejde.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Foreningen By & Natur på ansøgningen om 29.000 kr. (alternativt 17.000 kr.) til "En københavnergrøn opdagelsestur i Indre By". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at kontakte Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om et samarbejde om opdagelsesturene. 


7. Den Nye Lyd: Kredsløbsforstyrrelser og mishandlet legetøj
En borger søger om 34.100 kr. til et arrangement den 4. oktober 2014 kl. 10-22 i Sort/Hvids lokaler i Skindergade, hvor gruppen CEO Bend-O-Rama vil  undervise i, hvordan man selv fremstiller instrumenter, samt facilitere en koncert med deltagerne og derefter selv give en koncert med egne legetøjsinstrumenter. Målet er at skabe grobund for en musikalsk kultur, hvor det er den kreative, legende og eksplorative tilgang, der er styrende for den kunstneriske og kulturelle udfoldelse. Der tages entré.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret i og med, at det foregår i Indre By. Endvidere, at det er dialogskabende, netværksdannende, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter, indebærer en vis selvfinansiering og falder ind under fokusområdet Byudvikling+udviklingsprojekter. I udgiftsbudgettet indgår honorarer, der kan sidestilles med arrangørhonorarer. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ, der tages entre og for stor del af budgettet handler om honorarer.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen om 34.100 kr. til arrangementet "Den Nye Lyd: Kredsløbsforstyrrelser og mishandlet legetøj". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke giver støtte til arrangørhonorar og med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt i og med, der tages entré. 


8. Ni grønne nuancer
En borger søger om 30.000 kr. til en lysudsmykning på Byens Hegn på Gammel Strand. Udsmykningen lyser farver op på hegnets facade i ni nuancer fra varm gulgrønligt til kold turkisgrøn. Udsmykningen vil blive opsat sidst i september 2014 og være der i et år. Hensigten er at give området et stemningsfyldt billede efter mørkets frembrud i vinterhalvåret. Projektet støttes af Metroselskabet.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, offentligt tilgængeligt og falder ind under fokusområdet Midlertidige byrum. Der er ikke selvfinansiering og i udgiftsbudgettet indgår et honorar, der kan sidestilles med arrangørhonorar. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler at vi ikke støtter med det fulde beløb, men kun med 13.600 kr., som øremærkes til køb af krydsfiner – lægter m.m – 25 stk 10 w led spots.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om 13.600 kr. til en lysudsmykning på Byens Hegn ved Gammel Strand "Ni grønne nuancer", der jf. projektets budget øremærkes krydsfiner og lægter mm. samt 25 stk 10 W LED spots. Lokaludvalget støtte ikke med det ansøgte beløb, 30.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.


9. Pilotprojekt Urban Farming Lab
Spisestedet Rub & Stub i Huset KBH i partnerskab med The Urban Farmer søger om 5.684,76 kr. til at etablere en byhave bag Huset KBH, som kan være et grønt laboratorium og udstillingsvindue for, hvordan man i praksis kan gribe dyrkning an i byen. Der er tale om et pilotprojekt, der henvender sig til frivillige, lokale beboere og besøgende, og som skal skabe fundamentet for et større urban farming-projekt med forventet opstart i 2015. Projektet startede i april 2014. Ansøgeren oplyser, at der endnu ikke har været udgifter til projektet. Der søges om midler til at indkøbe jord, altankasser, frø, regnvandstønde, administration mv.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, offentligt tilgængeligt, henvender sig til Indre Bys borgere og brugere, involverer frivillige kræfter, sætter fokus på livsmuligheder og udfoldelsesmuligheder i Indre By og falder ind under fokusområdet byudvikling+udviklingsprojekter. Der er ikke selvfinansiering. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et JA til det ansøgte.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til Spisestedet Rub & Stub i partnerskab med The Urban Farmer om 5.684,76 kr. til etablering af byhaven "Pilotprojekt Urban Farming Lab".
 

10. Lyttelandskaber
Nikolaj Kunsthal søger om 43.145 kr. til en lydfestival i perioden 18. september-2. oktober 2014, der sætter fokus på fænomenet lytning som ophøjet sans for æstetiisk kulturel erfaring og inviterer den enkelte deltager at reflektere over og udvikle sin lyttesans. Der vil være performances, filmscreenings, workshops, installationer, lyttevandringer og paneldebat. Ansøgeren ønsker at undersøge og udvikle kunsthallens forhold til publikum og publikums forhold til det omkringliggende byrum.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at lydfestivalen er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, offentligt tilgængeligt, henvender sig til Indre Bys borgere og brugere, indebærer en vis selvfinansiering og falder ind under fokusområderne metropol-kultur og events. Der er tale om en kommunal institutions projekt, hvilket lokaludvalget i henhold til lokaludvalgets retningslinjer for tildeling af puljemidler i udgangspunktet ikke støtter. Og det involverer ikke frivillige kræfter. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter lydfestivalen.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ, da vi ønsker at sprede vores midler til andre projekter og mener det er et kommunalt projekt.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Nikolaj Kunsthal på ansøgningen om 43.145 kr. til lydfestivalen "Lyttelandskaber". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter og med at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter kommunale institutioners arrangementer.


11. Ångest - En dansemusical for unge (med fokus på alkoholisme)
Copenhagen Dance Events søger om 50.000 kr. til en forestilling den 2.-7. februar 2015 i Hippodromen, som sætter fokus på alkohol. Forestillingen er en interaktiv teateropelvelse, som tager udgangspunkt i manuskriptforfatterens liv som datter af en alkoholisk far. Ansøgeren vil invitere borgerne i Indre By til forestillingen og til en snak om emnet.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at forestillingen er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, henvender sig til Indre Bys borgere, er offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter, indebærer en vis selvfinansiering og falder ind under fokusområderne events og særlige grupper/udsatte grupper. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter forestillingen. Hvis lokaludvalget beslutter at støtte forestillingen, skal det ske med forbehold for, at lokaludvalget råder over midler i 2015.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ, vi ønsker at sprede vores midler til andre projekter og har i første omgang prioteret projekter som handler om 2014 midler.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Copenhagen Dance Events på ansøgningen om 50.000 kr. til Ångest - En dansemusical for unge (med fokus på alkoholisme). Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter. 


12. Det Dødes dag 2014
CkulturA søger om 30.000 kr. til en kulturel event den 27. oktober-14. november 2014 i Nationalmuseet i forbindelse med den mexicanske tradition "Det Dødes Dag". Formålet er at forbedre integration og refleksion mellem forskellige kulturer og deres måder at forbinde liv og død gennem en alternativ eksponering af død for danskere med udgangspunkt i den mexicanske tradition. Projektet indeholder forskellige aktiviteter: Installation af en mexicansk kirkegård, installation af et savsmulds tæppe designet med traditionelle elementer af dødens dag-alter, slideshow, børneworkshop, kunstinstallationer, særlig udstilling på museet, et musikalsk skyggeshow, musik og skuespil. Der tages entré til et arrangement den 1. november om aftenen.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at eventen er bydelsrelateret i og med, at den foregår i Indre By. Endvidere, at den er dialogskabende, offentlig tilgængelig, involverer frivillige kræfter og falder ind under fokusområdet events. Der er ikke selvfinansiering. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter eventen.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ, da vi ønsker at sprede vores midler til andre projekter og mener at have behandlet samme ansøgning tidligere.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til CkulturA på ansøgningen om 30.000 kr. til kultureventen "Det Dødes dag 2014". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter.

 
13. Romeo+Julie destruktion
En instruktør og Københavns Musikteater søger om 20.000 kr. til tryk af plakater/postkort/anden annoncering i medier til en forestilling i august 2015, hvor fire performere dekonstruerer historien om Romeo og Julie for at samle den op igen i en nutidig kontekst. Hensigten er puste liv i debatten om moderne kærlighed og de problemstillinger, kærlighden står overfor i dag i en metropol som København. Forestillingen udvikles i samarbejde med en publikums-fokusgruppe bestående af gymnasieelever og universitetsstuderende i alderen 18-30 år fra København. Der tages entré; dog vil 18-30 årige komme gratis ind, hvis man modtager tilstrækkelig støtte til opsætningen af forestillingen.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at forestillingen er bydelsrelateret i og med, at den sættes op i Indre By. Endvidere, at den er dialogskabende, offentlig tilgængelig, involverer frivillige kræfter og falder ind under fokusområdet events. Der er ikke selvfinansiering. med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter forestillingen. Hvis lokaludvalget beslutter at støtte forestillingen, skal det ske med forbehold for, at lokaludvalget råder over midler i 2015.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da vi har prioteret ansøgninger omhandlende 2014 projekter først.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen om 20.000 kr. til tryk af plakater/postkort/anden annoncering i medier til forestillingen "Romeo+Julie destruktion". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre proejekter. 
 

14. Kaja Managements 1 års fødselsdag - showcase koncert
Kaja Management søger om 10.000 kr. til en showcase-koncert den 4. december 2014 i Skuespilhusets foyer, der skal markere virksomhedens 1 års fødselsdag. Kunstnerne, der skal optræde, er tilknyttet Kaja. Koncerten afspejler virksomhedens fokus på eksperimenterende kunstnere og kunstformer, og har til formål at udfordre Skuespilhusets publikum samt præsentere eksperimenterende musik af høj kvalitet i nye omgivelser.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret i og med, at det foregår i Indre By. Endvidere, at det er dialogskabende, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter og falder ind under fokusområdet events. Der er ikke selvfinansiering. En støtte til arrangementet kan ses som en erhvervsfremmende aktivitet. Jf. kommunalfuldmagtsreglerne må kommunen - og dermed lokaludvalget - ikke yde støtte til enkeltvirksomheder. Lokaludvalget må derfor ikke støtte arrangementet.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ, da vi mener det er tæt på erhverv støtte hvis vi siger ja til denne ansøgning.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Kaja Management på ansøgningen om 10.000 kr. til en showcase-koncert i anledning af Kaja Managements 1 års fødselsdag. Afslaget begrundes med, at det ikke vil være lovlligt for lokaludvalget at støtte koncerten, idet der efter lokaludvalgets vurdering er tale om promovering af en virksomhed. Lokaludvalget må som en kommunal enhed ikke støtte enkeltvirksomheder. 


15. Pecha Kucha Night #29
Pecha Kucha Kbh. og foreningen Rundkant søger om 10.000 kr. til et arrangement den 17. september 2014 i Rundetårn. Pecha Kucha er japansk for "snik-snak" og går ud på, at et antal kreative deltagere præsenterer deres arbejde på max. 6 minutter og 40 sekunder. Ansøgeren regner med, at der vil være 10-12 præsentationer. Formålet med arrangementet er at bidrage til den stadige udvikling og synlighed af kreativt iværksætteri i København. Pecha Kucha Cphs arrangementer skifter lokation fra arrangement til arrangement, så publikum føres rundt i København og lærer Københavns kulturinstitutioner og "skjulte perler" at kende. Dette arrangement finder sted i forbindelse med Rundkants udstilling i Rundetårn. Derved skabes opmærksomhed om udstillingen og om Rundkant. Der vil være mulighed for at donere en entré til arrangementet.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret i og med, at det foregår i Indre By. Endvidere, at det er dialogskabende, netværksdannende, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter, satser på at styrke det lokale foreningsliv i Indre By og falder ind under fokusområdet events. Der er ikke selvfinansiering. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arangementet. Hvis lokaludvalget beslutter at støtte arrangementet bør det dog ske med en betingelse om, at eventuelle entréindtægter skal fremgå af regnskabet.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et nej, da vi mener det er en årlig tilbagevendende ansøgning.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Pecha Kucha Kbh. og foreningen Rundkant på ansøgningen om 10.000 kr. til arrangementet "Pecha Kucha Night #29". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter årligt tilbagevendende begivenheder.
 

16. Juleudsmykning i Studiestræde og Larsbjørnsstræde
Copenhagen Christmas ApS søger om 50.000 kr. til indkøb af juleudsmykning, der skal hænges op i Studiestræde og Larsbjørnsstræde. Juleudsmykningen vil blive hængt op den 14. november 2014 og taget ned mellem jul  og nytår. Den tændes den 15. novmeber og slukkes den 26. december. Ansøgeren skriver, at juleudsmykning er et vigtigt tiltag for at skabe den helhedsoplevelse, der er vigtig for de fysiske butikker, som er udfordret af nethandel mv. Tiltaget er væsentligt for også fremover at have gode og levende butiksmiljøer i sidegaderne.Det forudsættes, at butikkerne i de nævnte gader yder støtte til indkøbet. 

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, offentligt tilgængeligt, involverer frivillige kræfter, er til glæde og gavn for en bred kreds af borgere og brugere af Indre By, støtter samspillet mellem byens fastboende, forretningslivet og brugerne af Indre Bys faciliteter og falder ind under fokusområderne byudvikling+udviklingsprojekter og events. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte da vi mener at det tangere til erhvervs støtte.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Copenhagen Christmas ApS på ansøgningen om 50.000 kr. til indkøb af juleudsmykning, der skal hænges op i Studiestræde og Larsbjørnsstræde. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter.


17. Samlingspunkt Indre By
En borger søger om 50.000 kr. til et tilbud til ældre i Indre By med fokus på livskvalitet og meningsfyldte aktiviteter i hverdagen. Tilbuddet omfatter fællesspisning, socialt samvær og netværk  i anerkendende og inkluderende rammer med plads til flere forskellige målgrupper blandt ældre borgere. Huset Kbh danner rammen om aktiviteterne. Man regner foreløbig med tre "samlinger" i perioden september-oktober 2014. Støtten fra lokaludvalget skal bidrage til at konsolidere tilbuddet og opskalere i forhold til målgruppen, idet man vil idéudvikle projektet til et permanent tilbud til  borgere i Indre By indenfor målgruppen. Man forudsætter, at der skal være brugerindflydelse på arrangementerne. Der vil være brugerbetaling på spisearrangementer.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende, henvender sig til borgere i Indre By, involverer frivillige kræfter, sætter fokus på livsmuligheder og udfoldelsesmuligheder i Indre By og falder indenfor fokusområderne Byudvikling+Udviklingsprojekter og Udsatte grupper/Særlige grupper

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, vi mener ikke det er offentligt og stedet er forkert valgt da ikke alle grupper har adgangsforhold som er optimale (ingen elevator )

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen om 50.000 kr. til en arrangementsrække for ældre "Samlingspunkt Indre By". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter.


18. Finding Sophie
Fasterpussycat / Bådteatret søger om 16.000 kr. til teaterforestillingen "Finding Sophie" (til PR og diverse jf. budgettet), som skal sættes op på Bådteatret i Nyhavn den 12.-20. september 2014, i alt 11 forestillinger. Forestillingen er på engelsk. Målgrupperne er udlændinge bosat i København, besøgende i byen, unge som modtager engelsk undervisning, samt danskere som er interesseret i ny britisk dramatik. Ansøgeren skriver, at stykket tager fat i problematikken om mennesker, der forsvinder for stedse og kommer samtidig med indspark i debatten omkring det moderne samfunds konstante stræben efter det perfekte og de dertil følgende krav. Publikum vil få mulighed for snak og debat med skuespiller og instruktør efter forestillingerne. Der tages entré.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at forestillingen er bydelsrelateret i og med, at den sættes op i Indre By. Endvidere, at den er dialogskabende, offentlig tilgængelig og falder ind under fokusområderne events og særlige grupper/udsatte grupper. Forestillingen ses ikke at involvere frivillige kræfter og der er ikke selvfinansiering. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter forestillingen.

Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, da vi syntes at honorar til kunstnere udgør for stor en del af budget og ingen frivillige kræfter.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Fasterpussycat/Bådteatret på ansøgningen om 16.000 kr. til teaterforestillingen "Finding Sophie". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget kun støtter projekter, der involverer frivillige kræfter.



19. Danish Business Delegation to Canada
Designvirksomheden Takaokami søger om 65.000 kr. til deltagelse i en erhvervsdelegationsrejse til Toronto den 17.-19. september 2014, som Dansk Industri arrangerer i forbindelse med kronprinseparrets besøg i Canada.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er dialogskabende og netværksdannende. Men det er ikke bydelsrelateret i og med at virksomheden holder til i Frederiksberg Kommune og aktiviteten, der søges støtte til, ikke foregår i Indre By. Der er ikke frivillige kræfter involveret og ingen selvfinansiering. Endelig kan en støtte til projektet ses som en erhvervsfremmende aktivitet. Jf. kommunalfuldmagtsreglerne må kommunen - og dermed lokaludvalget - ikke yde støtte til enkeltvirksomheder. Lokaludvalget må derfor ikke støtte projektet.


Puljegruppens anbefaling
Puljegruppen anbefaler et NEJ til det ansøgte, er ikke bydelsrelateret.

Formandens indstilling
At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Designvirksomheden Takaokami på ansøgningen om 65.000 kr. til deltagelse i en erhvervsdelegationsrejse til Toronto. Afslaget begrundes med, at rejsen ikke er bydelsrelateret og med, at det ikke vil være lovligt for lokaludvalget at støtte rejsen.



Økonomi

Lokaludvalget har afsat 400.000 kr. af 2014-puljen til puljeansøgninger. Der er hidtil disponeret for 312.458 kr. og udbetalt 227.456 kr. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret for yderligere af 19.284,76 kr. af 2014-puljen.

Lokaludvalget har endnu ikke afsat midler 2015-puljen til puljeansøgninger. Der er hidtil disponeret for 10.000 kr. af puljen. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der ikke være disponeret  yderligere af 2015-puljen.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning. Får ansøgeren tilsagn om støtte, skal vedkommende aflægge regnskab samt evaluering af aktiviteten, før støtten kan udbetales.
BILAG
Ansøgningerne inkl. budget.

Beslutning

Jan Michael Hansen og Marietta Bonnet var inhabile i punkt nr. 16, og forlod mødet under lokaludvalgets behandling af sagen. 
Bent Lohmann var inhabil i punkt nr. 18 og forlod mødet under lokaludvalgets behandling af sagen.

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Dramafronten på ansøgningen om 62.500 kr. til live julekalenderen "Ho Ho Drama 2". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter.
  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Creative Root:Collective Urbanism på ansøgningen om 75.000 kr. til workshop-rækken "Co-Creative Tacrical Day at the Dome of Visions". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter og med, at det ikke er bydelsrelateret.
  3. Kjeld A. Larsen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget giver Cultures tilsagn om 20.000 kr. til fotoudstillingen "Moskeer i Europa, europæiske moskeer?"
    Et flertal af lokaludvalgets medlemmer tilkendegav, at de kunne godkende indstillingen om at afslag til Cultures på ansøgningen om 50.000 kr. til fotoudstillingen "Moskeer i Europa, europæiske moskeer?".
    Dermed havde lokaludvalget godkendt indstillingen om at give afslag til Cultures på ansøgningen om 50.000 kr. til fotoudstillingen "Moskeer i Europa, europæiske moskeer?". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter.
  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til HAUT på ansøgningen pm 16.330 kr. til arrangementet "Transmannequins and Eurotic Poetry - PS: Det er også for børn!". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter årligt tilbagevendende begivenheder.
  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Paraplyen i samarbejde med DEH og NGOFontana på ansøgningen om 37.077 kr. til Teaterstykket "Da Jeppe blev på bjerget". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter.
  6. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Foreningen By & Natur på ansøgningen om 29.000 kr. (alternativt 17.000 kr.) til "En københavnergrøn opdagelsestur i Indre By". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at kontakte Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om et samarbejde om opdagelsesturene.
  7. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag på ansøgningen om 34.100 kr. til arrangementet "Den Nye Lyd: Kredsløbsforstyrrelser og mishandlet legetøj". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke giver støtte til arrangørhonorar og med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt i og med, der tages entré.
  8. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn om 13.600 kr. til en lysudsmykning på Byens Hegn ved Gammel Strand "Ni grønne nuancer", der jf. projektets budget øremærkes krydsfiner og lægter mm. samt 25 stk 10 W LED spots. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb, 30.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
  9. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn til Spisestedet Rub & Stub i partnerskab med The Urban Farmer om 5.684,76 kr. til etablering af byhaven "Pilotprojekt Urban Farming Lab". 
  10. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Nikolaj Kunsthal på ansøgningen om 43.145 kr. til lydfestivalen "Lyttelandskaber". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler til andre projekter og med at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter kommunale institutioners arrangementer. 
  11. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Copenhagen Dance Events på ansøgningen om 50.000 kr. til Ångest - En dansemusical for unge (med fokus på alkoholisme). Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter. 
  12. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til CkulturA på ansøgningen om 30.000 kr. til kultureventen "Det Dødes dag 2014". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter. 
  13. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag på ansøgningen om 20.000 kr. til tryk af plakater/postkort/anden annoncering i medier til forestillingen "Romeo+Julie destruktion". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre proejekter. 
  14. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Kaja Management på ansøgningen om 10.000 kr. til en showcase-koncert i anledning af Kaja Managements 1 års fødselsdag. Afslaget begrundes med, at det ikke vil være lovlligt for lokaludvalget at støtte koncerten, idet der efter lokaludvalgets vurdering er tale om promovering af en virksomhed. Lokaludvalget må som en kommunal enhed ikke støtte enkeltvirksomheder. 
  15. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Pecha Kucha Kbh. og foreningen Rundkant på ansøgningen om 10.000 kr. til arrangementet "Pecha Kucha Night #29". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter årligt tilbagevendende begivenheder. 
  16. Helle Bonnesen stillede ændringsforslag om, at lokaludvalget giver Copenhagen Christmas ApS tilsagn om en underskudsgaranti på 25.000 kr. til indkøb af juleudsmykning.
    3 lokaludvalgsmedlemmer stemte for ændringsforslaget om at lokaludvalget giver Copenhagen Christmas ApS tilsagn om en underskudsgaranti på 25.000 kr. til til indkøb af juleudsmykning, der skal hænges op i Studiestræde og Larsbjørnsstræde.
    14 lokaludvalgsmedlemmer stemte for indstillingen om, at lokaludvalget giver afslag til Copenhagen Christmas ApS på ansøgningen om 50.000 kr. til indkøb af juleudsmykning, der skal hænges op i Studiestræde og Larsbjørnsstræde.
    2 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
    Dermed havde lokaludvalget godkendt indstillingen om at give afslag til Copenhagen Christmas ApS på ansøgningen om 50.000 kr. til indkøb af juleudsmykning, der skal hænges op i Studiestræde og Larsbjørnsstræde. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter. 
  17. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag på ansøgningen om 50.000 kr. til en arrangementsrække for ældre "Samlingspunkt Indre By". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at anvende sine midler på andre projekter. 
  18. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Fasterpussycat/Bådteatret på ansøgningen om 16.000 kr. til teaterforestillingen "Finding Sophie". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget kun støtter projekter, der involverer frivillige kræfter. 
  19. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Designvirksomheden Takaokami på ansøgningen om 65.000 kr. til deltagelse i en erhvervsdelegationsrejse til Toronto. Afslaget begrundes med, at rejsen ikke er bydelsrelateret og med, at det ikke vil være lovligt for lokaludvalget at støtte rejsen.
Til top