Mødedato: 11.09.2014, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Åben spørgetid

Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.

Beslutning

To borgere, der har forretning i Latinerkvareret, orienterede, om hvad det vil betyde for kvarteret, at lokaludvalget støtter indkøb af julebelysning til opsætning i Studiestræde og Larsbjørnsstræde. De oplyste, at KBH K - Commerce & Culture (KCC) har skruet en økonomisk model sammen, som gør det overkommeligt for de små forretninger, som har en lille økonomi, at deltage i finansieringen. Hvis lokaludvalget støtter projektet, vil det kunne tiltrække det antal forretninger, som er nødvendigt for at få det til at løbe rundt. Julebelysningen vil respektere kvarteret. Julebelysningen er nødvendig, fordi turisterne forventer det. Derudover vil det kunne skabe et større sammenhold blandt forretningerne i kvarteret.

Til top