Mødedato: 11.06.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Borgerdialog på Kulturnatten

Indre By Lokaludvalg skal beslutte tema for lokaludvalgets borgerdialog på Kulturnatten den 9. oktober 2015.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Indre By Lokaludvalg beslutter, om lokaludvalget skal stå for borgerdialog på Kulturnatten den 9. oktober 2015; i givet fald
  2. at Indre By Lokaludvalg beslutter et tema for borgerdialogen
  3. at Indre By Lokaludvalg udpeger tovholdere til i samarbejde med sekretariatet at planlægge og gennemføre borgerdialogen.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har i budgettet afsat 15.000 til borgerdialog på Kulturnatten.

Løsning

Lokaludvalget har andre år stået for borgerdialog på Kulturnatten. De mest succesfulde har angået et aktuelt emne, som lokaludvalget skulle afgive høringssvar om. Lige nu vides ikke hvilke emner, der kan være aktuelle på Kulturnatten den 9. oktober 2015, hvorfor formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter, om lokaludvalget skal stå for et kulturnatarrangement i år.

Hvis lokaludvalget beslutter sig for dét, skal der være et tema for arrangementet, som tovholderne kan arbejde videre med. Eksempler på temaer kunne være forhold for cyklister og fodgængere i Indre By, kulturlivet i Indre By, dagliglivet i Indre By, børne- og ungdomslivet i Indre By, klimatilpasning i Indre By, det lokale miljøarbejde eller social- og sundhedsforhold blandt Indre Bys borgere og brugere.

Derudover skal lokaludvalget udpege tovholdere, der står for planlægningen af arrangementet og som også er med på aftenen og gennemfører det.


En anden mulighed er, at lokaludvalget udbyder de afsatte penge til eksterne til at løse en borgerdialogopgave for lokaludvalget på Kulturnatten. I givet fald skal der nok afsættes mere end de 15.000 kr., der er afsat nu.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 15.000 kr. til borgerdialog på Kulturnatten.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Hvis lokaludvalget vil stå for borgerdialog på Kulturnatten, går planlægningen i gang umiddelbart efter sommerferien. Da det er for sent at komme med i det officielle kulturnatprogram, skal lokaludvalgets arrangement annonceres i ugen op til Kulturnatten den 9. oktober 2015.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede, at man ikke vil stå for borgerdialog på Kulturnatten den 9. oktober 2015.

Til top