Æstetik på centrale pladser og hovedstrøg

Indre By Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen og Teknik- og Miljøudvalget om æstetikken på centrale pladser og hovedstrøg, særligt i Indre By..

Formanden foreslår, 

1. at Indre By Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen og Teknik- og Miljøudvalget om æstetik på centrale pladser og hovedstrøg, der fremgår af løsningsafsnittet.

Indre By Lokaludvalg holdt d. 18. maj 2015 et offentligt gå-hjem-debatmøde i Vartov om den æstetiske oplevelse af Indre Bys centrale pladser og hovedstrøg - fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Ca. 60 borgere deltog i mødet, hvor professor Carsten Thau, lysdesigner Jesper Kongshaug samt Karen Probst og Poul Nielsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen holdt oplæg.

Lokaludvalgets tovholdere for arrangementet, Kjeld A. Larsen og Niels Friis, foreslår, at lokaludvalget sender følgende henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen samt Teknik- og Miljøudvalget:

”Indre By Lokaludvalg holdt d. 18. maj 2015 et offentligt gå-hjem-debatmøde med overskriften ”København: Fortryllende eller tarvelig?”, som handlede om den æstetiske oplevelse af Indre Bys centrale pladser og hovedstrøg. Fokus var især på Rådhuspladsen, Strøget og Kongens Nytorv.

Ca. 60 borgere deltog i mødet. Professor Carsten Thau, lysdesigner Jesper Kongshaug samt Karen Probst og Poul Nielsen fra Teknik- og Miljøforvaltningen holdt oplæg. Vi vil gerne takke forvaltningen for at deltage i arrangementet, som i vores øjne gav nogle gode indspark til debatten om, hvordan byens fysiske udtryk bliver oplevet.

Lokaludvalget mener, at debatten viste, at der er behov for fokus på æstetikken i København, særligt i Indre By. Det gælder både i forhold til forvaltningens håndhævelse af eksisterende regler og retningslinjer samt de politiske visioner for oplevelsen af såvel Indre By som København som sådan:

Derfor vil vi bede jer overveje følgende:

• Der er behov for en ambitiøs politisk vision for, hvordan København skal se ud.
• Kommunen bør undersøge, om der kan laves partnerskaber mellem kommunen og grundejere og/eller butiksindehavere om, hvordan København skal se ud, så den fælles ansvarsfølelse fremmes.
• Strøget er ikke en ensartet strækning. Den varierer ”fra Piccadilly-slum til historisk værdighed”. Kan man lave en zoneopdeling af Strøget i strøggadelokalplanen, som kan skabe mulighed for mere præcise anvisninger for bl.a. skiltning og gadeinventar, som er tilpasset den enkelte zone?
• Kommunen bør i forbindelse med belysningsplanen se på, hvordan byen belyses, så det skaber trygge, rolige og æstetisk flotte gadeforløb og pladser. Det behøves ikke at være dyrere end det nuværende, og det kan tilmed øge omsætningen i butikkerne, viser erfaringer fra Københavns Lufthavn.
• Se på erfaringer fra andre lande, f.eks. Italien, i forhold til, hvordan myndighederne kan regulere og beskytte byens funktioner og egenart. Overvej at afsætte midler til kommunal håndhævelse af de gældende regler og retningslinjer i forhold til skiltning, udeservering, udendørs butiksudstillinger mv., for eksempel til aflønning af en opsøgende medarbejder, der tjekker om tingene er i orden.
• Specialforretninger giver en by karakter. Kan deres vilkår i København, særligt i Indre By, forbedres?

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

Lokaludvalget har afsat 12.000 kr. til borgerdialog om æstetik i Indre By.

Når lokaludvalget har godkendt henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøforvaltningen og Teknik- og Miljøudvalget.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Steen Juhl Olesen om at formulere 3. dot i høringssvaret således:
"Strøget er ikke en ensartet strækning. Den varierer fra Piccadilly-slum til historisk værdighed. Kan man lave en zoneopdeling af Strøget i strøggadelokalplanen, som kan skabe mulighed for præcise anvisninger for bl.a. skiltning og gadeinventar?"

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen og Svend Erik Christiansen om at formulere 5. dot således:
"Se på erfaringer fra andre lande, f.eks. Italien, eller fra udvalgte danske byer som Køge, Svendborg og Helsingør, i forhold til, hvordan myndighederne kan regulere og beskytte byens funktioner og egenart. Overvej at afsætte midler til kommunal håndhævelse af de gældende regler og retningslinjer i forhold til skiltning, udeservering, udendørs butiksudstillinger mv. for eksempel til aflønning af en opsøgende medarbejder, der tjekker om tingene er i orden".

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Birgitte Amdisen om, at lokaludvalget i henvendelsen skal tilkendegive, at kommunen bør understøtte de positive forhold på Strøget og at det ikke er lige meget, hvordan der ser ud i den ende af Strøget, der støder op til Rådhuspladsen.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget i henvendelsen tilkendegiver, at det er problematisk, at facaderne dækker det hele, så man ikke kan se husene på Strøget.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Marietta Bonnet om, at lokaludvalget i henvendelsen tilkendegiver, at man med tilladelsen til frugtboden foran Helligåndskirken er ude på et skråplan, da den har presset skakspillerne væk og da den larmer, hvorved stemningen, der var der tidligere, er ødelagt. Endvidere, at frugtboden fylder æstetisk i gadebilledet.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget i henvendelsen problematiserer gadehandlen på Strøget.

Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen og Teknik- og Miljøudvalget om æstetik på centrale pladser og hovedstrøg, der fremgår af løsningsafsnittet, med ovennævnte tiltrådte ændringsforslag.