Stormflodssikring
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg tager en mundtlig orientering om status på lokaludvalgets arbejde med stormflodssikring til efterretning.
Problemstilling
Denne sag var på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 14. marts 2024, men blev udsat.
Lokaludvalgets stormflodssikringsgruppe består af Kjeld A. Larsen og Mads Aarup. De samarbejder med den tilsvarende gruppe under Christianshavns Lokaludvalg.
De to grupper havde et møde den 12. marts 2024 med Teknik- og Miljøforvaltningen. Hensigten med mødet var at få mere konkret viden om de lokaliteter i Inderhavnen, som er betegnet som kritiske i forbindelse med en stormflod. Tanken er herefter at kontakte relevante beboerrepræsentanter i de pågældende områder.
Løsning
I lokaludvalgets møde den 11. april 2024 orienterer Kjeld A. Larsen og Mads Aarup mundtligt om resultaterne af mødet med Teknik- og Miljøforvaltningen og om det videre arbejde med stormflodssikring. Se også bilaget.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- Lokaludvalget tog en mundtlig orientering om status på lokaludvalgets arbejde med stormflodssikring til efterretning.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Mads Aarup om, at lokaludvalget er vært for en offentlig sejltur til hot spots i Inderhavnen og kanalerne vedr. stormflodsfare.
- Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget afsætter en ramme på 10.000 kr. til sejlturen.