Mødedato: 11.04.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Tilsagn til afholdelse af Distortion 2025

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager forperson Bent Lohmanns brev til Teknik- og Miljøudvalget om tilsagn til afholdelse af Distortion 2025 i bl.a. Indre By til efterretning. Se brevet i bilaget.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen varslede den 12. marts 2024 lokaludvalget om, at sagen "Tilsagn til afholdelse af Distortion 2025, Nørrebro og Indre By" er på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 8. april 2024. Se mailen fra Teknik- og Miljøforvaltningen i bilaget. 

Løsning

Med forbehold for lokaludvalgets behandling af sagen i mødet den 11. april 2024 og med forbehold for bemærkninger om sagen, som lokaludvalget måtte modtage fra borgerne, sendte Bent Lohmann den 5. april 2024 et brev til Teknik- og Miljøudvalget om Distortion 2025. Se brevet i bilaget.

Det foreslås, at lokaludvalget tager brevet til efterretning.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Følgende fremgår af Teknik- og Miljøforvaltningens indstilling til Teknik- og Miljøudvalget:  "Arrangøren skal udvise initiativ til at indgå i møder med relevante lokaludvalg og erhvervsforeninger med henblik på en høj grad af inddragelse og høring af erhvervslivets synspunkter."

 

Af ansøgningen om afholdelse af Distortion 2025 fremgår følgende om aktiviteter i Indre By Lokaludvalgs område:

  • Den 5. juni 2025 afholdes ActionHygge aktiviteter med begrænset lydkapacitet på Dronning Louises Bro
  • Den 5. juni 2025 afholdes et lukket Distortion X-arrangement på Rådhuspladsen med en kapacitet til 5-6.000 personer.
  • Den 6. juni 2025 afholdes aktiviteter, som har fyraftensstemning som gennemgående tema på områder omkring havnen, fx. ved Havnegade. Placeringerne er ikke på plads endnu.
  • Den 6. juni 2025 afholdes et lukket Distortion X-arrangement på Rådhuspladsen med en kapacitet til 5-6.000 personer.
  • Det er usikkert, om der den 6. juni 2025 afholdes et Distortion X-arrangement i Øster Voldgade med en kapacitet til 8.000 personer. Aktiviteten i Øster Voldgade er omtalt i et tillæg til hovedansøgningen, men er hverken nævnt i hovedansøgningen eller i forvaltningens  indstilling til Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning

Lokaludvalget tog forperson Bent Lohmanns brev til Teknik- og Miljøudvalget om tilsagn til afholdelse af Distortion 2025 i bl.a. Indre By til efterretning. Se brevet i bilaget.

Til top