Mødedato: 11.04.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

B-sag: Opfølgning på offentlig workshop om julemarkeder

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager en orientering om resultaterne af lokaludvalgets offentlige workshop den 11. marts 2024 om julemarkeder til efterretning. Se bilaget.
  2. at Indre By Lokaludvalg beslutter at holde et offentligt netværksmøde om julemarkeder 2025.

Problemstilling

Lokaludvalget var den 11. marts 2024 vært for en offentlig workshop om julemarkeder. I bilaget ses sekretariatets noter fra mødet.

Sagen var på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 14. marts 2024, men blev udsat. Der er ændringer i denne indstilling i forhold til indstillingen til lokaludvalgsmødet den 14. marts 2024.

Løsning

Det foreslås, at lokaludvalget følger op på workshoppen med et offentligt netværksmøde i efteråret 2024, som skal handle om julemarkeder i 2025. Hensigten med netværksmødet er bl.a. at drøfte, i hvilken grad julemarkederne er og skal være interessante for københavnerne, ligesom fordele og ulemper ved, at Københavns Kommune selv står for julemarkeder, kan drøftes. 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 25.000 kr. til workshoppen den 11. marts 2024. Det offentlige netværksmøde i efteråret 2024 vil blive afholdt indenfor samme ramme.

Videre proces

Bent Lohmann og Michael Thorup planlægger og gennemfører det offentlige netværksmøde i efteråret 2024 sammen med sekretariatet.

Sekretariatets noter fra workshoppen den 11. marts 2024 vil blive sendt til de øvrige lokaludvalg.

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog en orientering om resultaterne af lokaludvalgets offentlige workshop den 11. marts 2024 om julemarkeder til efterretning. Se bilaget.
  2. Lokaludvalget besluttede at holde et offentligt netværksmøde om julemarkeder 2025.
Til top