Mødedato: 11.04.2019, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Erstatning i Indre By for buslinje 1A

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte, om det vil fremme ønsket om en erstatning i Indre By for buslinje 1A, der nedlægges, når Metroringen åbner.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg beslutter, om det vil fremme ønsket om en erstatning i Indre By for buslinje 1A, der nedlægges, når Metroringen åbner.

Problemstilling

En borger har med mail den 7. februar og den 7. marts 2019 henvendt sig til lokaludvalget vedrørende det nye bynet, der træder i kraft i juli 2019, der medfører, at buslinje 1A nedlægges. Hun skriver, at buslinje 1A er en helt central del af mange borgeres hverdag i Indre By, da den går gennem det meget tæt befolkede område fra Østerport Station, Store Kongensgade, Grønningen, Bredgade og Frederiksstaden.

Hun nævner, at der bor mange ældre mennesker i området, som benytter buslinjen til diverse indkøb mm., og oplyser, at til sommer vil der ikke længere være nogle busser, der betjener området, der tidligere blev betjent af tre buslinjer. Hun skriver videre, at det ingenting nytter, at der kommer metrostationer i området, hvis ikke man kan komme til dem med bus.

Byudviklingsgruppen drøftede sagen med borgeren i sit møde den 1. april 2019 og foreslår en lokal buslinje fra og til Nørreport, som kører rundt i Indre By. Byudviklingsgruppen uddyber forslaget i lokaludvalgets møde den 11. april 2019.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter, om det vil fremme ønsket om en erstatning i Indre By for buslinje 1A, der nedlægges, når Metroringen åbner.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af lokaludvalgets beslutning.

 

Beslutning

  1.  Lokaludvalget drøftede, om det vil fremme ønsket om en erstatning i Indre By for buslinje 1A, der nedlægges, når Metroringen åbner. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
    • Der ændres på buslinje 14s rute, hvorfor der vil være huller i busdækningen i Indre By inden for Metroringen.
    • Hvis man på Rejseplan tester rejser med offentlig transport, som det vil se ud, når Metroringen er i drift, vil man se, at man skal ud på lange gåture.
    • Indre By bør dækkes af små lokale el-busruter, der betjener metrostationerne.
    • Plejehjem skal betjenes af offentlig transport.
    • De mange speciallægeklinikker i Indre By skal betjenes af offentlig transport.
    • Middelalderbyen og Frederiksstaden samt kvartererne langs Søerne skal betjenes af offentlig transport.
    • Lokaludvalget bør have en dialog med Økonomiforvaltningen om den offentlige transport i Indre By.
    • Det står ikke klart, hvem der er målgruppen for den offentlige transport. Større børn vil kunne klare sig, selv om busnettet omlægges, når Metroringen er i drift, men det bliver sværere for mindre børn.
    • Den offentlig transport bør være gratis. Det har Luxembourg indført. Lokaludvalget kan spørge forvaltningen om, hvad udgiften vil være.

  2. På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at bemyndige ham til at tage initiativer for bedre busbetjening af Indre By. Det skal ske med udgangspunkt i ovennævnte bemærkninger.

Til top