Mødedato: 11.04.2019, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Overførselssagen

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal drøfte aftalen om de overskydende budgetmidler, der blev aftalt den 27. marts 2019 mellem syv partier i Borgerrepræsentationen.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. Indre By Lokaludvalg drøfter aftalen om de overskydende budgetmidler, der blev aftalt den 27. marts 2019 mellem syv partier i Borgerrepræsentationen. Se løsningsafsnittet og bilaget.

Problemstilling

Partierne bag København Kommunes budget for 2019 indgik den 27. marts 2019 en aftale, der fordeler de overskydende midler fra Regnskab 2018.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter aftalen, idet nedenstående er særligt interessant for Indre By:

Tilskud til Tour de France Grand Départ i København

Parterne er enige om at afsætte midler i 2019 til indskud i interessentskabet Grand Départ Copenhagen Denmark 2021 I/S. Tilskuddet skal ses i forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning den 22. juni 2017 om at indskyde 25 mio. kr. til interessentskabet.

Der afsættes:

  • 8,4 mio. kr. på finansposter i 2019 til indskud i interessentskabet.

Den resterende finansiering på 16,6 mio. kr. indarbejdes i budgetforslaget for budget 2020. Parterne er herudover enige om, at yderligere udgifter for Københavns Kommune til afviklingen af Tour de France Grand Départ, herunder planlægning og afvikling af lokale aktiviteter, sideevents, afspærringer og værtsbyforpligtelser vil indgå i budgetforhandlingerne for de pågældende år, hvor udgifterne skal afholdes.

Lynetteholmens københavnerspor

 Der afsættes

  • 0,5 mio. kr. på service i 2019 til en analyse af de trafikale effekter i København af et nationalt road pricing system, samt hvordan det kan bidrage til finansiering af Østlig Ringvej.
  • 1,0 mio. kr. på service i 2019 til konsulentbistand til vurdering af omkostninger forbundet
    med en eventuel flytning af de nuværende tankanlæg på Prøvestenen. Hertil vil Økonomi
    forvaltningen indenfor egen ramme udarbejde en analyse af scenarier for udvikling af
    Prøvestenen, herunder en vurdering af de tekniske miljøforhold og alternative placeringer
    af de nuværende aktiviteter på Prøvestenen.
  • 0,4 mio. kr. på service i 2019 til en analyse af konsekvenserne for den nuværende infra
    struktur ved byudvikling af Østhavnen inden etablering af Østlig Ringvej og en metroforbindelse.
  • 0,7 mio. kr. på service i 2019 til en analyse af mulige portløsninger som et led i den samlede
    vurdering af stormflodssikringen af Lynetteholmen.
  • 1,3 mio. kr. på service i 2019 til en analyse af trafikløsning over jorden fra Amager til Refshaleøen.
  • 0,8 mio. kr. på service i 2019 til en analyse af muligheden for at etablere en bilfri eller del
    vis bilfri Lynetteholm, herunder konsekvenser for finansiering af Østlig Ringvej.

Parterne er enige om, at Økonomiudvalget i maj 2019 forelægges en tidsplan, hvor det vil fremgå,
hvornår der bliver afrapporteret på analyseresultaterne.
Parterne er derudover enige om, at Økonomiforvaltningen udarbejder en interessentanalyse i
forbindelse med Københavns Kommunes arbejde med udviklingen af Lynetteholmen/ Østhavnen.
Økonomiudvalget forelægges resultaterne af interessentanalysen forud for forhandlingerne
om budget 2020.

Landstrøm til krydstogtskibe

Parterne er enige om at afsætte midler til projektering af landstrømanlæg ved Oceankaj i Nordhavn. Derudover er parterne enige om at afsætte midler til nordisk samarbejde for etablering af landstrøm til krydstogtskibe samt udarbejdelse af forslag til model for etablering af landstrømanlæg ved Langelinie.

Der afsættes:

  • 1,1 mio. kr. på anlæg i 2019 og 0,4 mio. kr. på anlæg i 2020 til projektforslag mv. til landstrøm i Nordhavn.
  • 0,5 mio. kr. på service i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020 til nordisk samarbejde om landstrøm.
  • 1,0 mio. kr. på service i 2019 til udarbejdelse af forslag til model for etablering af landstrømanlæg ved Langelinie.

Erhvervsparkeringspladser

Parterne er enige om, at der er behov for at forbedre mulighederne for erhvervsparkering i København. Parterne afsætter derfor midler til etablering og opmærkning af erhvervsparkeringspladser.

Som det fremgik af aftalen om budget 2019, er parterne enige om, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal afdække potentialet for at etablere 500 flere erhvervsparkeringspladser uden at konvertere konventionelle p-pladser.

Parterne er endvidere enige om, at Teknik- og Miljøforvaltningen, med inddragelse af Økonomiforvaltningen og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, skal afdække forskellige modeller for at etablere erhvervsparkeringspladser og i forlængelse heraf forelægge Teknik- og Miljøudvalget indstilling herom senest i august 2019, forud for etableringen. Afdækningen vil bl.a. omfatte etablering af erhvervsparkeringspladser indenfor 10- meter zonen og etablering af licensordning, der afgrænser kredsen af relevante erhvervsbiler, herunder håndværkere, læger og hjemmeplejen som led i arbejdets udførelse, der lovligt kan anvende de særlige pladser.

Der afsættes:

  • 1,5 mio. kr. årligt på service i 2019 og 2020 til etablering og opmærkning af erhvervsparkeringspladser.

Stigende dækningsgrader i folkeskolen

Flere forældre i København tilvælger folkeskolen. Med henblik på at tage højde for stigningen i elevtallet, som ligger ud over den demografiske udvikling, er parterne er enige om, at Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremlægger en supplerende budgetmodel for det almene undervisningsområde til forhandlingerne om budget 2020.

Kortlægning af ældres ønsker og behov for en mere ældrevenlig by

For at tilgodese ældres behov i byplanlægningen, er parterne enige om at afsætte midler til et pilotforsøg med henblik på at indsamle ældre borgeres ønsker til byens udvikling.

Der afsættes:

  • 0,4 mio. kr. i service i 2019 til kortlægning og analyse samt til kampagne på sociale medier og i lokalaviser.

Ny badezone ved Kalvebod Bølge

Der er et behov for at skabe flere lovlige, sikre bademuligheder til københavnerne, som kan benyttes året rundt. Parterne er derfor enige om at afsætte midler til anlæg og drift af en ny badezone ved Kalvebod Bølge.

Der afsættes:

  • 0,7 mio. kr. på anlæg i 2019 til anlæg af ny badezone.
  • 0,2 mio. kr. på service i 2019 og 0,5 mio. kr. i 2020-2022 til drift af badezonen.

Parterne noterer sig, at det er en forudsætning, at der indgås en lejeaftale med grundejer. Såfremt dette ikke sker, kan midlerne anvendes til at etablere en ny badezone et andet sted.

Analyse af adgang til fritidsaktiviteter for ældre

Parterne er enige om, at ældre medborgere skal sikres bedre mulighed for adgang til idrætsfaciliteter på Københavns folkeskoler og kultur- og fritidsfaciliteter. I forbindelse med fremlæggelsen af arealplan for kultur og fritid forud for budget 2020 vil Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udvikle modeller for, hvordan skolernes idrætsfaciliteter og kultur og fritidstilbuddene kan udnyttes til bedre gavn for de ældre.

Oprettelse af borgerrettede initiativer ifm. C40 topmøde i København

Parterne er enige om at afsætte midler til afholdelse af lokale og specifikt borgerrettede aktiviteter i forbindelse med Københavns Kommunes værtskab for C40 borgmestermødet i 2019.

Der afsættes:

  • 0,5 mio. kr. på service i 2019 til C40s borgmestertopmøde.

Folkefest på Rådhuspladsen ifm. åbningen af Metro Cityringen

Parterne er enige om at afsætte midler til en folkefest på Rådhuspladsen i samarbejde med Metroselskabet i forbindelse med åbning af Metro Cityringen.

Der afsættes:

  • 0,5 mio. kr. på service i 2019 til en folkefest.

Brobold

For at imødekomme behovet for at kunne optage flere børn og unge i foreningslivet, ønsker parterne at skabe mere banekapacitet ved at omdanne aktivitetsarealer i byrummet til byrumsbaner, der kan benyttes til organiseret fodbold. Parterne er enige om at afsætte midler til screening og udpegning af de mest attraktive og realiserbare aktivitetsarealer, som kan omdannes.

Der afsættes:

  • 0,5 mio. kr. på service i 2019 til en screeningsbevilling.

Øget banekapacitet til foreningslivet

Parterne er enige om, at 16 yderligere boldbaner fra Børne- og Ungdomsforvaltningen stilles til rådighed for foreningslivet fremadrettet udenfor det tidsrum, hvor skoler og institutioner benytter banerne.

Euronorm 6

Med budget 2019 var parterne enige om, at indkøb af egne busser der anvendes i københavnske institutioner og skoler fra 2019 gradvist skal overholde Euro 6D normen. Kommende udbud vedr. specialkørsel, svømmekørsel og udflytterkørsel vil ske med udgangspunkt i Euronorm 6D, og Økonomiforvaltningen vil vurdere, om markedet er modent til yderligere krav om grønne køretøjer, fx el-biler.

Anemonen

Parterne er blevet enige om at give et ekstra tilskud i driftsstøtte til børneteateret Anemonen.

Der afsættes:

  • 0,6 mio. kr. på service i 2019 til øget tilskud.

Flere vandposter i det offentlige rum

Parterne er enige om at etablere 20 nye vandposter i det offentlige rum.

Der afsættes:

  • 2,1 mio. kr. på anlæg i 2019 til etablering af 20 vandposter.
  • 0,1 mio. kr. på service i 2019 og 0,6 mio. kr. på service i 2020-2022 til afledt drift.

Nødovernatningspladser til hjemløse i vintermånederne

For at sikre flere overnatningsmuligheder om vinteren til hjemløse etableres der en særlig pulje, hvorfra frivillige sociale organisationer kan søge om midler til etableringen af nødovernatningspladser.

Der afsættes:

  • 0,2 mio. kr. på service i 2019 til etablering af en særpulje.

Udmøntning af investeringspuljerne

Investeringspuljerne skal understøtte strategien for smarte investeringer i kernevelfærden, som  har til formål at skabe økonomisk råderum for kommunen via intelligente investeringer. Med budget 2019 blev der afsat 450 mio. kr. (2019 p/l) til investeringspuljerne, heraf er 10 mio. kr. til innovationspuljen.

Der fremlægges investeringscases to gange årligt i forbindelse med overførelsessagen og budgetforhandlingerne. Dette er første udmøntning af investeringspuljerne i 2019. Parterne er enige om at afsætte finansiering til de 53 forslag med effektiviseringer på service og med en tilbagebetalingstid på maksimalt seks år på service. Blandt forslagene er

  • 4,9 mio. kr. samlet på anlæg i 2019-2020 til fra vagt til vært på Thorvaldsens Museum
  • 1,4 mio. kr. årligt på service i 2019-2020 til fra vagt til vært på Thorvaldsens Museum
  • 1,8 mio. kr. på anlæg i 2019 til udvidelse af materialehotel på Hovedbiblioteket.
  • 2,0 mio. kr. på anlæg i 2019 til optimering af faciliteter i Kulturhus Indre By.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede aftalen om de overskydende budgetmidler, der blev aftalt den 27. marts 2019 mellem syv partier i Borgerrepræsentationen. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
    • Lokaludvalget skal tilbyde sin hjælp til at udpege steder til erhvervsparkering i Indre By.
    • Lokaludvalget kan foreslå, at erhvervsparkeringen skal forbeholdes el-biler.
    • Lokaludvalget kan foreslå, at erhvervsparkeringen bliver kombineret med en teknisk anordning, der sikrer, at kun erhvervskøretøjer med ærinde i området kan benytte erhvervsparkeringen.
    • Lokaludvalget bør udtrykke sin støtte til de dele af aftalen om Overførselssagen, der er i tråd med lokaludvalgets beslutninger.


  2. På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget, at det i lokaludvalgets møde den 13. juni 2019 tager stilling til, hvordan det skal følge op på Overførselssagen.

  3. Lokaludvalget tog til efterretning, at Bent Lohmann vil bede Teknik- og Miljøforvaltningen om en status på udbygningsplanerne for Nyboders Skole, når lokaludvalget har møde med forvaltningen om aktuelle lokalplaner.
Til top