Mødedato: 11.04.2019, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Referat og godkendelse af dagsordenen

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal drøfte referatet af de to seneste lokaludvalgsmøder og godkende dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 7. februar 2019.

2. at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 14. marts 2019.

3. at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde.

Problemstilling

Lokaludvalget skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 7. februar 2019 og referatet af lokaludvalgsmødet den 14. marts 2019.

Endvidere skal lokaludvalget godkende dagsordenen for det aktuelle møde.

Løsning

Referat

Referaterne drøftes. Eventuelle rettelser noteres.

Dagsorden

Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

 

Beslutning

  1. På forslag fra Susan Brinck præciserede lokaludvalget referatet af beslutningen i punkt 8 "Søernes herlighedsværdi og rekreative værdi"  i lokaludvalgets møde den 7. februar 2019, at borgermødet holdes, når tovholderne finder det formålstjenligt. Derudover havde lokaludvalget ingen bemærkninger til referatet af lokaludvalgsmødet den 7. februar 2019.

  2. På forslag fra Kjeld A. Larsen præciserede lokaludvalget referatet af beslutningen i punkt 9 "P-anlæg i Dantes Plads" i lokaludvalgets møde den 14. marts 2019: Lokaludvalget ønsker
    • en orientering om, hvorfor der ikke har været borgerdialog om salget af Dantes Plads til P-anlæg
    • en orientering om, hvorfor man undlader at gennemføre en lokalplansag på projektet, der kunne have givet en god borgerdialog om det. Lokaludvalget ønsker en lokalplan for projektet. 
    • en orientering om, hvorfor P-anlægget i Dantes Plads ikke er VVM-pligtigt. Lokaludvalget ønsker en VVM-høring for projektet, da det har miljømæssige konsekvenser for de omkringboende, ligesom det vil give en øget trafik i kvarteret. Desuden har det en klimamæssig effekt.

Derudover havde lokaludvalget ingen bemærkninger til referatet af lokaludvalgsmødet den 14. marts 2019.

3. Lokaludvalget godkendte at behandle en tillægsdagsorden med sagen "Puljeansøgning, april 2019" i det aktuelle møde.

4. Lokaludvalget godkendte dagsordenen for det aktuelle møde med ovennævnte tilføjelse.

5. I fortsættelse af behandlingen af dagsordenens punkt 2 "Referat og godkendelse af dagsordenen" godkendte lokaludvalget indstillingen i følgende sager:
    12. Ændring af årsplan for det lokale miljøarbejde 2019-2020
    13. Nybyggeriet ved Østerport "Østerport II"
    16. Henvendelser til lokaludvalget, april 2019.

 

 

 

Til top