Trafikkonference 2021 - Indre By
Lokaludvalget skal beslutte, at der arbejdes videre med "Trafikkonference 2021 - Indre By" og afsætte penge til konferencen. Endvidere skal lokaludvalget godkende et spørgeskema om trafikvaner.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger lokaludvalgsmedlemmerne Susan Brinck, Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus samt Miljøpunkt Indre By & Christianshavn til at arbejde videre med "Trafikkonference 2021 - Indre By" indenfor de rammer, som lokaludvalget måtte træffe om sagen. De inddrager lokaludvalgets formandskab og lokaludvalgets sekretariatet i planlægningen.
- at Indre By Lokaludvalg drøfter, hvem konferencens målgrupper er.
- at Indre By Lokaludvalg godkender, at "Trafikkonference 2021 - Indre By" ikke holdes på en hverdag i dagtimerne.
- at Indre By Lokaludvalg drøfter og godkender spørgeskemaet om trafikvaner, der ses i bilaget.
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 40.000 kr. til "Trafikkonference 2021 - Indre By". Pengene tages af puljerne "Egne projekter" og "Borgerdialogaktiviteter".
Problemstilling
Lokaludvalgets beslutning den 14. januar 2021
- Lokaludvalget drøftede, om det skal være vært for en temadag om trafik. Der var følgende
bemærkninger i drøftelsen:- Der sker ændringer i trafikforholdene i Indre By. Fx. lukkes Vester Voldgade permanent.
Det taler for, at lokaludvalget afholder en temadag om trafik. - Trafik bør ikke ses som en fast størrelse. Trafikmængden skal ned.
- Der skal fokus på hvilken trafik, Indre By har brug for.
- Blandt oplægsholderne på en temadag om trafik bør der være repræsentanter for
erhvervslivet, repræsentanter for delebilerne og repræsentanter for beboere i Indre By.
2. På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at være vært for en temadag om trafik med Indre Bys borgere og erhvervsdrivende som målgruppe.
3. Lokaludvalget udpegede Susan Brinck, Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus til at skrive et oplæg om temadagen om trafik, som lokaludvalget tager stilling til i sit møde den 11. februar 2021. - Der sker ændringer i trafikforholdene i Indre By. Fx. lukkes Vester Voldgade permanent.
Lokaludvalgets beslutning den 11. februar 2021
- Lokaludvalget drøftede planen om en temadag om trafik samt udkastet til spørgeskemaet om
transportbehov, som Susan Brinck, Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus har udarbejdet. Der var
følgende bemærkninger i drøftelsen:- Spørgeskemaet skal tage højde for, at nogle beboere har el-bil og el-cykel.
- Spørgeskemaet er uklart.
- En repræsentant for bilejerne bør inviteres til at holde oplæg på temadagen om trafik.
- KBH – Commerce & Culture vil spørge deres medlemmer om deres trafikvaner.
- KBH – Commerce & Culture har fokus på tilgængelighed for kunderne til deres
medlemmers butikker, herunder parkeringsmulighed. - Beboerne skal have mulighed for at få håndværkere på besøg.
- Spørgeskemaet indeholder ledende spørgsmål.
- Indre By Borgerpanel har kun beboere som medlemmer, ikke lokale erhvervsdrivende og heller ikke pendlere. Derfor vil det være godt at bede arbejdspladser som Nationalmuseet og DAC om at få deres medarbejdere til at besvare spørgeskemaet. Medarbejderne i butikker, som er medlem af KBH – Commerce & Culture, bør også få det til besvarelse.
- Lokaludvalget kan oprette et eksternt borgerpanel.
2. Lokaludvalget besluttede at drøfte temadag om trafik i sit møde den 11. marts 2021.
Løsning
Oplæg til trafikkonference
Lokaludvalgsmedlemmerne Susan Brinck, Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus har sammen med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn udarbejdet et oplæg til en trafikkonference, der tænkes afholdt i dagtimerne på en hverdag i juni måned. Oplægget ses i bilaget.
Som det fremgår, foreslår de, at borgere og erhverv i Indre By taler om, hvordan de kan medvirke til at nå målet i den gældende kommuneplan for Københavns Kommune om at blive verdenens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, og at færdsel med bil skal udgøre max 25 %.
Det fremgår videre af oplægget, at baggrunden for konferencen er, at der foreligger en række trafikprojekter, som overlapper hinanden og gør det vanskeligt for lokaludvalget og borgerne at overskue hvad der er i spil. Det drejer sig bl.a. om Metropolzoneprojektet, reduceret trafik i Middelalderbyen, mobilitetsanalyser, omdannelse af Vesterbro Passage, Lynetteholm
og Østlig Ringvej.
Kommunen har tillige nogle vedtagne målsætninger på klima- og trafikområdet, som borgere erhverv skal medvirke til at opfylde.
Med trafikkonferencen er det ønsket at få skabt mulighed for en borgerdialog om trafik set i sammenhæng med de overordnede målsætninger, som er vedtaget af politikerne.
Økonomi
I oplægget foreslås det, at deltagelse i konferencen er gratis. Planlægningsgruppen vurderer, at der skal afsættes mellem 25.000 kr. og 35.000 kr. til konferencen, hvis 100 personer deltager; afhængigt af om konferencen skal afholdes digitalt.
Formanden foreslår, at lokaludvalget afsætter en ramme på 40.000 kr. til "Trafikkonference 2021 - Indre By". Pengene tages af puljerne "Egne projekter" og "Borgerdialogaktiviteter".
Videre proces
Susan Brinck, Kjeld A. Larsen, Ingolf Ibus og Miljøpunkt Indre By & Christianshavn arbejder videre med konferencen indenfor de rammer, som lokaludvalget måtte træffe om sagen. De inddrager lokaludvalgets formandskab og lokaludvalgets sekretariatet i planlægningen.
Beslutning
- Lokaludvalget bemyndigede lokaludvalgsmedlemmerne Susan Brinck, Kjeld A. Larsen og Ingolf Ibus samt Miljøpunkt Indre By & Christianshavn til at arbejde videre med "Trafikkonference 2021 - Indre By" indenfor de rammer, der fremgår af denne sag og nedenstående beslutninger. De inddrager lokaludvalgets formandskab og lokaludvalgets sekretariatet i planlægningen.
- Lokaludvalget drøftede konferencens indhold og de foreslåede oplægsholdere. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Der mangler kvinder blandt de faglige oplægsholdere. Det skal laves om.
- De valgte faglige oplægsholdere har forudsigelige holdninger.
- Det er et forkert panel. Beboerne og bilejerne er ikke repræsenteret.
- Valget af oplægsholdere rammer ikke rigtigt. Horisonten skal være bredere.
- Der mangler sammenhæng mellem overskriften på konferencen om CO2-neutral bydel og konferencens indhold, der i hovedsagen handler om bilisme. CO2-neutral bydel er mere end bilisme. Der mangler nogle vinkler på problemstillingen, fx restauranternes bidrag til CO2-udledning. Overskriften er et relevant tema at drøfte på en konference.
- Bilismen er en klimaudfordring.
- Det handler om trafikken ind og ud af Indre By.
- Lokaludvalget skal varetage beboernes interesse.
- Det handler om kampen om pladsen.
- Oplægsholderne skal ikke repræsentere interessegrupper.
- Konferencen kan understøtte en konklusion om, at el-biler er løsningen, at benzinbiler skal ud af byen og at CO2-neutralitet er en nødvendighed.
- Lokaludvalget drøftede, hvem konferencens målgrupper er. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Brugerne af Indre By bør være blandt målgrupperne.
- Målgruppen bør være bred. Dem, der arbejder i Indre By, bør også være blandt målgrupperne.
- Lokaludvalget drøftede, om "Trafikkonference 2021 - Indre By" skal holdes på en hverdag i dagtimerne i juni måned. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Folk er i sommerhuset i weekenden, så konferencen skal holdes på en hverdag.
- Konferencen kan holdes efter sommerferien. Det vil give mere tid til at planlægge den.
- Hvis konferencen holdes efter sommerferien, kommer den for tæt på kommunevalget i november.
- Der pågår trafikforhandlinger på Christiansborg. Trafikkonferencen kan afvente resultatet af forhandlingerne.
- Trafikkonferencen kan være med til at præge forhandlingerne på Christiansborg.
Lokaludvalget besluttede derpå, at "Trafikkonference 2021 - Indre By" skal holdes på en hverdagsaften i juni måned fx med start kl. 16.30.
- Lokaludvalget drøftede spørgeskemaet om trafikvaner, der ses i bilaget. Der var følgende bemærkning i drøftelsen:
- Spørgeskemaet er i orden.
- Det er ikke sikkert, at sekretariatet teknisk har mulighed for at opstille spørgeskemaet som ønsket. Susan Brinck holder et møde med sekretariatet om det.
6. Lokaludvalget afsatte en ramme på 40.000 kr. til "Trafikkonference 2021 - Indre By". Pengene tages af puljerne "Egne projekter" og "Borgerdialogaktiviteter".
7. Lokaludvalget drøfter status på "Trafikkonference 2021 - Indre By" i mødet den 8. april 2021.