B-sag: Ekstraordinært lokaludvalgsmøde den 25. marts 2021
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg holder et ekstraordinært møde den 25. marts 2021 kl. 18.30, jf. løsningsafsnittet nedenfor.
Problemstilling
Med mail den 1. marts 2021 sendte Kultur- og Fritidsforvaltningen første udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 i høring i lokaludvalgene. Svarfristen er den 31. marts 2021.
Lokaludvalget drøfter sagen i sit møde den 11. marts 2021. Næste ordinære møde i lokaludvalget er den 8. april 2021, dvs. efter svarfristen.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter sit høringssvar om første udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2021 i et ekstraordinært møde den 25. marts 2021 kl. 18.30 på baggrund af drøftelsen sagen i mødet den 11. marts 2021 og på baggrund af de tilkendegivelser, som lokaludvalget måtte modtage fra borgerne. Mødet holdes digitalt på Teams. Borgerne vil kunne overvære mødet.
Der kommer enkelte andre punkter på dagsordenen for det ekstraordinære møde den 25. marts 2021, bl.a. "Åben Spørgetid".
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at holde et ekstraordinært møde den 25. marts 2021 kl. 18.30.