B-sag: Input til Overførselssagen 2021
Indre By Lokaludvalg skal bemyndige formanden til at sende en ønskeliste vedr. Overførselssagen 2021 til partierne i Borgerrepræsentationen. Ønskelisten indeholder mindre projekter og initiativer.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger ham til at sende ønskelisten vedr. Overførselssagen 2021, der fremgår af løsningsafsnittet, til partierne i Borgerrepræsentationen. Ønskelisten indeholder mindre projekter og initiativer.
Problemstilling
Hvert år er der en sag på Borgerrepræsentationens dagsorden om overførsel af kommunens mindreforbrug i ét budgetår til det kommende budgetår. Borgerrepræsentationen kan enten tildele midlerne til den oprindelige aktivitet eller bevillige dem til nye aktiviteter.
Læs om Overførselssagen" her:
https://www.kk.dk/artikel/tidligere-overf%C3%B8rselssager?nm_extag=Link%3D%27CFSLB%27.
Det fremgår af Borgerrepræsentationens mødekalender for 2021, at Overførselssagen skal forhandles i perioden 22.-26. marts 2021.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter ønsker til Overførselssagen 2021 indeholdende mindre projekter og initiativer, som han kan sende til partierne i Borgerrepræsentationen. Ønskerne nedenfor kommer fra lokaludvalgets seneste ønskelister til kommunens budget og Overførselssager. Endvidere er der et par aktuelle ønsker med.
Ønskeliste til Overførselssagen
Teknik- og Miljøudvalget
- Renovering af fortove i Nordborggade
- Penge til udbygning af støjvagt-ordningen
- Flere affaldskurve i Indre By
- Flere offentlige toiletter i Indre By
- Flere cykelparkeringspladser i Indre By
- Penge til oprydning af herreløse cykler
- Opdatering af hundeområdet på Eidsvoll Plads
- Undersøgelse af fordele og ulemper ved en permanent lukning af Østbanegade ved Østerport for motoriseret trafik
-
Plan for træplantning i Nyboderkvarteret og gennemførelse af planen
-
Genetablering af gamle gadelamper i Nyboder
Kultur- og Fritidsudvalget
- Flere penge til håndhævelse af vilkår i alkoholbevillinger
- Fitnessområde ved Havnegade på "Bornholmerknasten"
- Penge til en badezone ved Kyssetrappen ved Ofelia Plads
Økonomi
Intet.
Videre proces
Formanden sender ønskelisten til partierne i Borgerrepræsentationen.
Bilag
1. Link til Borgerrepræsentationens mødeoversigt på kommunens hjemmeside:
https://www.kk.dk/sites/default/files/moedekalender_2021_pr_04122020.pdf