Mødedato: 11.03.2021, kl. 18:30
Mødested: Teams

Temaer for dialog med borgerrepræsentant Henrik Appel Esbensen

Indre By Lokaludvalg skal beslutte temaer for lokaludvalgets dialog i mødet den 8. april 2021 med borgerrepræsentant Henrik Appel Esbensen, Socialdemokratiet.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter temaer for lokaludvalgets dialog i lokaludvalgsmødet den 8. april 2021 med borgerrepræsentant Henrik Appel Esbensen, Socialdemokratiet.

 

Problemstilling

Henrik Appel Esbensen har givet tilsagn om at komme til lokaludvalgets møde den 8. april 2021 og drøfte lokale forhold med lokaludvalget. 

Henrik Appel Esbensen er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. 

Løsning

Sekretariatet har fra Byudviklingsgruppens møde den 25. februar 2021 modtaget følgende forslag til temaer for dialogen med Henrik Appel Esbensen:

  • Bispeengbuen
  • Miljøzone
  • Antallet af P-pladser
  • Hvad ville Henrik Appel gøre, hvis han havde flertal?
  • Hvad vil Socialdemokratiet med en Hovedstad, herunder
    • Turisme og hoteller i Indre By samt deraf følgende faldende antal beboere
  • Ændrer Skåne läns protest noget på regeringens indstilling til Lynetteholm?
  • Biomasse er et stort problem
  • Høringssvarene på Lynetteholmen bør lægges op.

 

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og beslutter temaer for lokaludvalgets dialog i lokaludvalgsmødet den 8. april 2021 med borgerrepræsentant Henrik Appel Esbensen. 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet giver Henrik Appel Esbensen besked om hvilke temaer, lokaludvalget ønsker at drøfte med ham.

Lokaludvalgets møde den 8. april 2021 indledes med drøftelsen med Henrik Appel Esbensen.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede følgende temaer for lokaludvalgets dialog i lokaludvalgsmødet den 8. april 2021 med borgerrepræsentant Henrik Appel Esbensen, Socialdemokratiet:

  • Status på Bispeengbuen
  • Status på Miljøzone
  • Socialdemokratiet har lagt op til, at antallet af P-pladser skal reduceres. Hvordan skal det ske, bl.a. set i lyset af beslutningen om etablering af en parkeringskælder under Dantes Plads?
  • Muligheden for P-afgift på privat areal i Indre By
  • Hvad ville Henrik Appel gøre, hvis han havde flertal?
  • Hvad vil Socialdemokratiet med en hovedstad, herunder
    • turisme og hoteller i Indre By samt deraf følgende faldende antal beboere?
  • Ændrer Skåne läns protest noget på regeringens indstilling til Lynetteholm?
  • Hvordan modtages Naturfredningsforeningens kritik af Lynetteholm?
  • Hvilken holdning har Socialdemokratiet til det grønne flertals Klimaplan 2035, der bl.a. indebærer reduktion i borgernes forbrug og nedbringelse af brugen af biomasse?
  • Hvad skal der konkret til for at opnå CO2-neutralitet i København?
  • Hvordan kommer der gang i København ovenpå coronakrisen?
  • Hvis ikke "Første udkast til Restaurations- og nattelivsplan" vedtages, hvad kommer der så?
Til top