Meddelelser
Beslutning
Møde med restauratør
Bent Lohmann oplyste, at han er inviteret til et møde med en restauratør om restauratørens plan med en restauration.
Opfølgning på vandring med teknik- og miljøborgmesteren
Bent Lohmann oplyste, at han vil rykke teknik- og miljøborgmesteren for en opfølgning på de punkter, som lokaludvalget nævnte på vandringen med hende i september 2020.
Miljøkonference
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalgsformændene har drøftet behovet for en miljø- eller klimakonference. De aftalte at undersøge muligheder og ressourcer i deres baglande i forhold til en ny konference med henblik på at drøfte det i næste møde i kredsen af lokaludvalgsformænd.
Lokaludvalget bad ham tilkendegive, at lokaludvalgene kan deles om udgiften til konferencen.
Kvarterplaner
Bent Lohmann oplyste, at tovholderne nu tager fat på arbejdet med kvarterplanerne for Adelgade-kvarteret og Grønnegade-kvarteret. Dog er de opmærksomme på, at kvarterplanen for Grønnegade-kvarteret skal spille sammen med Teknik- og Miljøforvaltningens projekt ”Mindre biltrafik i Middelalderbyen”.