Mødedato: 11.02.2021, kl. 18:30
Mødested: Teams

B-sag: Valgmøde forud for kommunevalget

Indre By Lokaludvalg skal beslutte, at det er vært for et valgmøde forud for kommunevalget den 16. november 2021 med fokus på forhold af interesse for Indre Bys borgere. 

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg er vært for et valgmøde forud for kommunevalget med fokus på forhold af interesse for Indre Bys borgere.  
  2. at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 40.000 kr. til valgmødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
  3. at Indre By Lokaludvalg godkender, at formandskabet tilrettelægger og gennemfører valgmødet i samarbejde med sekretariatet.

 

Problemstilling

Der er kommunevalg den 16. november 2021.

Løsning

Som optakt til kommunevalget den 16. november 2021 er lokaludvalget vært for et valgmøde med fokus på forhold af interesse for Indre Bys borgere.  

Partierne, som i dag er repræsenteret i Borgerrepræsentationen, inviteres til at deltage i valgmødet med en lokal kandidat til Borgerrepræsentationen. Endvidere inviteres partier, som vurderes have gode muligheder for at blive valgt ind i Borgerrepræsentationen, til at deltage i med en lokal kandidat.

Formandskabet tilrettelægger og gennemfører valgmødet i samarbejde med sekretariatet.

Det overvejes, om lokaludvalget skal hyre en kendt moderator til at afvikle valgmødet. Det kan give mødet en kvalitet, hvis kandidaterne mærker, at de skal yde mere end normalt. Det kan desuden være en fordel, hvis det bliver nødvendigt at holde mødet på Teams som følge af corona-situationen.

Valgmødet holdes i oktober 2021.

Økonomi

Det foreslås, at lokaludvalget afsætter en ramme på 40.000 kr., hvis valgmødet skal holdes med moderator eller 20.000 kr., hvis mødet skal holdes uden moderator. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

Udsat til lokaludvalgets møde den 11. marts 2021.
Til top