Høringssvar om koncept for bydelsplaner

Indre By Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar om koncept for bydelsplaner samt om en evaluering af de to bydelsplaner, der hidtil er produceret.

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen, der fremgår af løsningsafsnittet, om nyt koncept for bydelsplaner samt om en evaluering af de to bydelsplaner, der hidtil er produceret.. 

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har sendt et nyt koncept for bydelsplaner i høring hos lokaludvalgene med svarfrist den 1. marts 2016. Anledningen er, at lokaludvalgene inden længe skal i gang med at udarbejde nye bydelsplaner. Endvidere har Økonomiforvaltningen fremsendt en evaluering af de hidtidige bydelsplaner. her fremgår det, bydelsplanerne har to vedtagne hovedformål:

• At igangsætte en sammenhængende og fremadrettet dialog om byens udvikling mellem Borgerrepræsentationen og københavnerne.

• At formulere lokale principper for bydelenes fremtidige udvikling i relation til den gældende kommuneplan.

Ud fra erfaringerne fra de foregående bydelsplaner har Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til nyt koncept for bydelsplaner. Det nye koncept fokuserer særligt på at tydeliggøre bydelsplanernes formål og at styrke bydelsplanerne som et værktøj for både lokaludvalg, 
Borgerrepræsentationen og forvaltningerne. Det nye koncept har overordnet set til hensigt, at:

1. Indholdet i bydelsplanerne gentænkes og sættes mere fri
2. Bydelsplanerne gøres mere lokale og fokuserede
3. Bydelsplanerne kan benyttes som input til den overordnede planlægning

Økonomiforvaltningen beder i høringen om lokaludvalgenes kommentarer til følgerne:

1. Kan lokaludvalget fremhæve særlige fordele og ulemper ved hhv. første og anden runde af bydelsplaner?
2. Hvad vil lokaludvalget gerne fastholde i en ny runde, og hvad anbefaler lokaludvalget udgår?
3. Har lokaludvalget konkrete forslag til, hvordan bydelsplanerne kan bruges til at styrke dialogen med hhv. kommunens forvaltninger og politikere? 

Løsning

Byudviklingsgruppen om nyt koncept for bydelsplaner

Byudviklingsgruppen har i sit møde den 21. januar 2016 drøftet det nye koncept for bydelsplaner. Fra referatet af Byudviklingsgruppens møde:

"Det nye koncept for bydelsplaner: Det er svært at se, hvad der er nyt. Vi skal i gang med 3. runde i 2016. Center for byudvikling under Økonomiforvaltningen har ansvaret. Det nye koncept er sendt til høring hos lokaludvalgene med frist til 1. marts. Det vi især har savnet ved de første to processer, var den efterfølgende dialog, når Lokaludvalgets indstilling er afleveret.

Man kunne prøve at tage Kommunen på ordet, for hvis man tager det skrevne for pålydende, ser det ud, som om lokaludvalgene kom til at sidde ved bordenden for at lave en bydelsplan inkl. investeringer og økonomi. Vi skal gøre det klart, at vi ønsker at koble bydelsplanarbejdet op til Kommuneplanen.

Vi vil gerne foreslå, at lokaludvalgenes bydelsplaner kommer ud til høring blandt borgerne, hvilket også kunne give vores input en bedre status, således at Kommunen ikke længere kan skrotte størstedelen af forslagene uden yderligere diskussion. Samtidig skal forvaltningen inddrages mere i processen.

Finansiering af arbejdet: Er det vores puljemidler, vi skal bruge hertil?
Vi foreslår formandskabet og sekretariatet at lave en invitation til forvaltningen, for at vi kan få en repræsentant fra center for byudvikling til at forklare os processen på næste lokaludvalgsmøde."

Formandskabets forslag til høringssvar
Økonomiforvaltningen har ikke ressourcer til i et lokaludvalgsmøde at orientere nærmere om konceptet. Imidlertid har lokaludvalgenes formænd i et møde med forvaltningen den 2. februar 2016 fået materialet, der er sendt i høring, gennemgået.. Nedenstående forslag til høringssvar tager udgangspunkt i denne gennemgang.

"Økonomiforvaltningen har sendt et nyt koncept for bydelsplaner i høring hos lokaludvalgene med svarfrist den 1. marts 2016.

Borgerdialog

Lokaludvalget har ikke haft borgerdialog om sagen.

Lokaludvalgets holdning

Lokaludvalget mener, at bydelsplanen for Indre By skal kunne bruges aktivt af såvel borgere som borgerrepræsentanter, lokaludvalg og forvaltninger og være løsningen på et reelt problem, nemlig manglen på planlægning på kvartersniveau i "rummet" mellem kommuneplan og lokalplan. Samtidig skal bydelplanen være genkendelig for borgerne. Derudover skal  omfanget af og ambitionerne med bydelsplanen matche forvaltningernes og lokaludvalgets (begrænsede) ressourcer.

Lokaludvalget foreslår derfor,

• at bydelsplanen bliver forholdsvis kortfattet og overskuelig (set i forhold til de to tidligere bydelsplaner)
• at bydelsplanen udarbejdes med fokus på bydelens kvarterer. Hidtil har Indre By Lokaludvalg arbejdet ud fra, at der i Indre By Lokaludvalgs område er syv kvarterer, men det vil vi revurdere, når vi tager fat på bydelsplanprocessen.
• at bydelsplanen opdeles i følgende hovedafsnit:
  1. Kort vision for bydelens udvikling. Hvad vil vi med vores bydel?
  2. Beskrivelse af kvartererne, baseret på lokaludvalgenes dialog med borgerne. Beskrivelsen skal omfatte en opregning af dels de værdier i kvartererne, som borgerne ønsker at fastholde og udvikle, og dels de udfordringer, som borgerne mener, at kvarteret står over for i planperioden. Altså en opregning af, hvad beboerne og de lokale erhverv mener om deres kvarterer.
  3. Et bilag omfattende en liste med korte beskrivelser af ønskede konkrete, lokale projekter. Projekterne skal tage udgangspunkt ovennævnte vision og beskrivelser.

En sådan bydelsplan vil kunne have følgende funktioner:

• Lokaludvalget vil med bydelsplanen få et værktøj, der gør det muligt systematisk at sætte forslag og dispensationer ind i et bydelspolitisk perspektiv. Vi tænker på forslag om lokalplaner, dispensationer fra lokalplaner, kommuneplantillæg, dispensationer fra kommuneplanen og forslag om kommunedækkende sektorplaner og -strategier.
• På samme måde vil forvaltningerne let og systematisk kunne forholde planudspil mv. til virkeligheden i bydelen og bydelens kvarterer, som de lokale oplever den.
• Borgerne vil med bydelsplanen kunne genkende bydelens og kvarterenes "tilstand", fordi de selv har bidraget til beskrivelsen, og med tiden vil de kunne registrere, om der sker ændringer; en viden som de og lokaludvalget kan bruge til vurderinger af om og i givet fald hvordan, der skal tages lokalpolitiske initiativer.
• Det forhold, at lokaludvalgene og forvaltningerne løbende  skal vurdere konkrete sager i forhold til bydelsplanen, vil give borgerrepræsentanterne et bedre og mere nuanceret grundlag at beslutte lokalplaner, kommuneplantillæg og sektorplaner på.

Bydelsplanen skal suppleres med en adgang for lokaludvalgene til at bidrage systematisk til kommunens budgetproces, fx med en skabelon for budgetønsker, som lokaludvalgene kan bruge som deres værktøj til at få skabt interesse i forvaltningerne og blandt borgerrepræsentanterne for de forhold, som lokaludvalgene mener, bør tages med i budgetsammenhæng. Lokaludvalgenes budgetønsker bør således tænkes ind i kommunens årshjul for budgetlægning. Det må forudsættes, at lokaludvalgenes budgetønsker er funderet i bydelsplanen. Denne adgang for lokaludvalgene til budgetprocessen kan ses som en erstatning for projektønske-konceptet i den seneste bydelsplan.

Lokaludvalgets bydelsplan skal ikke nødvendigvis harmonere med kommunens planer, politikker og strategier, men det bør så fremgå af bydelsplanen, hvordan den afviger, således at offentligheden oplyses om, hvordan  lokaludvalget ønsker, at deres bydel skal udvikle sig i en anden retning end den fastlagte. Da forvaltningerne har overblikket over kommunens planer, politikker og strategier, bør det være en opgave for forvaltningerne at beskrive afvigelserne.

Med ovennævnte forslag til koncept for bydelsplan og adgang til budgetprocessen for lokaludvalg, har Indre By Lokaludvalg indirekte svaret på de tre spørgsmål, som Økonomiforvaltningen har stillet. Men for at opsummere:

1. Kan lokaludvalget fremhæve særlige fordele og ulemper ved hhv. første og anden runde af bydelsplaner?
   1. runde: Problemstillinger på bydelsniveau blev indkredset og italesat sammen med borgerne, men det skete usystematisk og var meget ressourcekrævende for både lokaludvalget og forvaltningerne. Produktet, der kom ud af anstregnelserne,  var formentlig uoverskueligt for borgerrepræsentanterne.
   2. runde: Lokaludvalgene kom sammen med borgerne tæt på konkrete problemstillinger i bydelen og fik udviklet - for det meste - præcise og let forståelige projektønsker, som kunne indgå i budgetprocessen, men der var ikke tale om en plan i gængs forstand. Den stramme skabelon og de store krav til beskrivelserne af f.eks. økonomi og teknisk løsning for projektønskerne skabte en del frustration i lokaludvalget.
   For begge runder: Processen efter at bydelsplanerne blev afleveret, bar præg af, at det ikke var klart, hvem der skulle bruge bydelsplanerne og til hvad. Lokaludvalget har erfaret, at borgerrepræsentanterne i nogen grad har benyttet bydelsplanerne i budgetprocessen. Lokaludvalget vurdere, at forvaltningen har forholdt sig til bydelsplanerne, når der var pligt til det, men ellers kun i mindre grad har brugt dem til noget.
2. Hvad vil lokaludvalget gerne fastholde i en ny runde, og hvad anbefaler lokaludvalget udgår?
   Lokaludvalget ønsker at fastholde og udvikle på indkredsningen af problemstillinger og mulige løsninger på bydels- og kvarterniveau; dette som et værktøj, der kan supplere og relatere den øvrige planlægning i kommunen på baggrund af vedkommende borgerdialogforløb i bydelene. Bydelsplanerne skal have en klar modtager og et klart formuleret formål.
3. Har lokaludvalget konkrete forslag til, hvordan bydelsplanerne kan bruges til at styrke dialogen med hhv. kommunens forvaltninger og politikere?
   Se forslaget til nyt koncept for bydelsplan ovenfor.

Evaluering af bydelsplanerne, 1. og 2. runde 

Indre By Lokaludvalg har læst Økonomiforvaltningens evalueringsnotat om bydelsplanerne, 1. og 2. runde. Lokaludvalget har valgt ikke at kommentere på indholdet. men vi beklager at forvaltningen har valgt at gennemføre evalueringen af 2. runde-bydelsplanen ved på forhånd at udarbejde et evalueringsnotat, som lokaludvalgene kan kommentere på, i stedet for at gennemfører evalueringen, som en dialog. Aftalen var, at der skulle laves en fælles evaluering af bydelsplanerne, når kommuneplanen var vedtaget i Borgerrepræsentationen i december 2015, fordi det ville give et godt perspektiv at evaluere hele processen, som jo gik ud på at hvert lokaludvalg skulle udarbejde op til 15 projektforslag for deres bydel. Næste evaluering bør udarbejdes  i tråd med principperne for borgerdialog.

I det vedlagte ses lokaludvalgets vurdering af status på de 13 projektforslag, der indgik i den seneste bydelsplan for Indre By.  

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har godkendt høringssvaret, sender sekretariatet det til Økonomiforvaltningen.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget i høringssvaret bemærker, at Økonomiforvaltningen bør overveje at samle bydelsplan-, kommuneplanstrategi- og kommuneplanprocesserne i en sammenhængende proces indenfor de to første år af en valgperiode, således at de, der skal implementere planerne, er de samme som de, der udarbejder dem.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget i høringssvaret bemærker, at oplægget fra Økonomiforvaltningen til et nyt koncept for bydelsplaner er modsætningsfyldt og indeholder mange begrænsninger.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget i høringssvaret spørger, hvordan oplægget fra Økonomiforvaltningen til et nyt koncept for bydelsplaner hænger sammen med de nyligt vedtagne principper for "Sammen om Byen".

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck og Lise Frandsen om, at lokaludvalget i høringssvaret beder Økonomiforvaltningen uddybe, hvad man mener med punktet "Strategiske retningslinjer for uddeling af puljemidler" under punktet "LUs arbejdsprogram" i forvaltningens forslag til disposition for bydelsplaner.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ingolf Ibus om, at lokaludvalget i høringssvaret beder Økonomiforvaltningen redegøre for, hvordan lokaludvalget kommer i dialog med forvaltningerne og medlemmerne af Borgerrepræsentationen om indholdet i bydelsplanerne.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget i høringssvaret bemærker, at lokaludvalgets visioner for bydelen materialiserer sig fra lokaludvalgets løbende dialog med borgerne om høringssager mv. og derfor er egnet til at indgå i drøftelser om kommuneplanen, selv om de måtte udfordre gældende strategier og politikker.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck og Lise Frandsen om, at lokaludvalget i høringssvaret beder Økonomiforvaltningen uddybe, om bydelsplanen skal være på et strategisk niveau eller om den skal indeholde konkrete forslag og ønsker.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lise Frandsen om, at lokaludvalget i høringssvaret bemærker, at lokaludvalgets pulje er lille (1,449 mio. kr.), hvorfor lokaludvalget kun i begrænset omfang kan bruge sin pulje til strategiske projekter, der flytter bydelen.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lise Frandsen om, at lokaludvalget i høringssvaret beder Økonomiforvaltningen udvikle en proces, som sikrer en dialog mellem lokaludvalget og borgerrepræsentanterne om eventuelle udviklingsprojekter og investeringer, faciliteret af kommunens forvaltningen, jf. "Forslag til koncept for bydelsplaner, rev. jan. 2016", side 3, 1. afsnit.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget i høringssvarets indledning beder Økonomiforvaltningen redegøre for, hvad forvaltningerne vil med bydelsplanerne og herunder redegøre for de positive elementer, man ser i bydelsplanprocessen og -produktet, samt for, hvordan forvaltningerne vil bruge produktet.

 

Med de tiltrådte ændringsforslag godkendte lokaludvalget høringssvaret til Økonomiforvaltningen, der fremgår af løsningsafsnittet, om nyt koncept for bydelsplaner samt om en evaluering af den seneste bydelsplan. 

Lokaludvalget bemyndigede formanden til i samarbejde med sekretariatet at formulere høringssvaret. Høringssvaret sendes til kommentering blandt de lokaludvalgsmedlemmer og lokaludvalgsuppleanter, der deltog i behandlingen af denne sag, inden det sendes til Økonomiforvaltningen.